Siungis som: Christus ned af Himmerig.
O stor glæde for en hver
Jesus kierer nu kommen til os nær
i elende, at om vendevor armod, such og bodtil en god ende.
Uden Jesus kommen var
aabenbarog fra straf os giorde klar
vj vist miste ia forlistesalighed, hærlighed,oppaa det siste.
Men at hver sig trøste kand
qvind’ og mandher i denne syndig stand,
da ret glæde har til reedeJesu nafvn dem til gafvnsom det tilbede.
Jesu nafn till ald behag
i vor sager os som en honning-smag,
det kand spise krafft bevisehungrig siæl meget veltil roe og lise.
Jesus er vort paradis
siællens lijß.naar vj følger korsens riis
naar Gud tugter, da bær frugtervj for ham uden bramsom hærlig lugter.
Jesus er vor fryd og fred
salighedtrøst
mod ald urolighed
hand kand læge vederqvegeos i nød, og anstød,og Satan speege.
Jesus er vort lys og liv
du og blifvoris fred mod verdens kiv
hand beskemmer Satanslemmer som ved sig flittelighans rige fremmer.
Jesus er en tilflugt god
raad og bodfor et høyt bedrøfved mod
de forlatte kand det fattetil sin trøst, siælens løstog bedre skatte.
Jesus er den rette brynd
av stor fyndsom kand rense os fra synd,
at vj hvide af hans sideskue kand saa forßandhans ansigt blide.
Jesus synden sletter ud
som en Guddrefven mod hans hellig bud
vill ej trette gaa i rettemed en hver som nu hervil angre dette.
Jesus er vor faste skiold
mod ald vold,hielper sine mange fold
og vil styrche dem ham dyrckemed stor flid allen tidi dødsens mørcke.
Jesus self velsigner hver
som begierhos ham stedse være nær
som sig trøsker og forlysterudj Gud, og hans bud,hand dem berøster.
Jesus er vor haab og liid
forsvar blidnu i denne onde tid,
naar vj trengis her og strengisblotte staar, som Guds faartil ham vj lengis.
Jesus hafuer meget trygt
mod ald frygt,Satanam af sædet rygt
vj maa qvæde med stor glædeom det slag nederlagfor os det skiede.
Jesus der for kronen bær
der skiøn ervil og krone der med hver
som vil stride, paa ham lide,mandelig, stadelig,til sidste tide.
Jesus vær vor sterche troe
siælens roehielp at vj maa hos dig boe
til den hvile, naar døds pijlerammer hart, vj da snarttil dig maa jile.
Hielp o Jesu naadelig
at vj diglof maa sige hiertelig,
for det gode, du betrodeos det aar, som bortgaar,og hos os boede.
Gif os Gud i dette aar,
som vj faar,fryd og fred som ej forgaar,
Jesu røre os at hørehuad vor Gud i sit budvil vj skal giøre.
At vj maa saa jdelig
Christe-Riiglofve Gud behagelig,
vj maa vige og tillige,her fra ud til vor Gudi himmerige.
Wejen os til himmerig
visßeliglærer Jesus dagelig
hand til reede vil os leedetil den sted, hvor bereeder altid glæde.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Mesteren fra Møre er skrevet omkring 1670 av en anonym forfatter. Muligens dreier det seg om Frederik Jørgenssøn Marstrand, som var kapellan og sogneprest i Tingvoll. Det er også mulig at forfatteren er en kvinne fra samme miljø. I innledningen til salmesamlingen prøver utgiveren å legge et puslespill som viser mulige bidragsytere gjennom kartlegging av nettverket omkring Marstrand.
Samlingen inneholder religiøse viser, sanger og salmer som må ha blitt til omkring 1670, litt før Dorothe Engelbretsdatter utga Siælens Sang-Offer.
Tekstene i Mesteren fra Møre er forsynt med melodier, og til sammen gir samlingen et godt religiøst, litterært og ikke minst språklig tidsbilde.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.