Der er i foregaaende Artikel i Form af Breve givet nogle Skildringer af hjemlige Forhold, der ligesaa godt kunde været overskrevet: Vor Ungdom.
Ganske tilfældig er de nemlig komne til at indeholde enkelte Antydninger til en Karakteristik af denne for Tiden eneraadende Magt inden vor Samfundsstat, af hvem vi stakkels udtjente gamle har at afvente Kjendelsen for «Duelighed og Opførsel», inden vi sættes i vor lange Rolighedsstand.
Men selv denne den yngre Slegts Dommermyndighed ligeoverfor de Ældre vil, hvor det gjælder det blot og bart personlige, dog gjerne iagttage et visst Forbehold. En Samtid vil i Regelen respektere et saadant længere Livs «Synken mod Hvilen» som noget ukrænkeligt og vente med denne Side af Karakterkjendelsen, indtil den hverken har Magt til at saare eller glæde Angjældende mere.
Min Samtid har tilladt mig at leve – det er alt. Men den har ikke forundt mig denne Forret. Jeg havde ventet – at den vilde vente. Deri bedrog jeg mig.
Allerede forrige Aar fik jeg hint personlige Livsbetyg udstedt, underskrevet en hidtil ubekjendt Forfatter, Henrik Jæger, der skal være et ungt Menneske.
Det stod optaget i et Nordisk Tidsskrift og var af den Beskaffenhed, at det nødvendiggjorde et Gjenmæle fra min Haand i samme Tidsskrift.
Dette Gjenmæle indeholdt, næst en ikke ringe Del faktiske Berigtigelser, den nødtørftigste Tilrettevisning af den Maade, hvorpaa Hr. J. havde opfattet min hele Menneske- og Forfatterpersonlighed, idet jeg trøstig overlod til den Omgivelse, hvori jeg er vokset op og ældet, at dømme om, hvad der var det sande. En varmt affattet Protest i et af vore Dagblade, man vilde sige fra ældre kvindelig Haand, sluttede sig dertil.
Dermed troede jeg at være færdig med min unge Biograf, og at vi kunde skilles i Fred.
Nei. Hr. J. har, ubekymret om nogen Protest, bragt sin Skildring ind for et Publikum, der ikke har saa let for at kontrolere Rigtigheden. Han har derhos, ved at optage den i Bog, sikret den en baade mere udstrakt Læsekreds og en større Varighed. Hans «Pennetegning» af den norske Forfatterinde turde derfor – saameget mere som den indeholdt Unøiagtigheder, der angik danske Forhold – ikke gaa upaatalt hen.
Jeg skrev engang isommer i den Anledning til Redaktøren af «Nær og Fjern» og henstillede til ham, om han vilde bevise mig den Billighed at give hint Gjenmæle Plads i sit Tidsskrift, idet jeg tillige afgav den Erklæring, at jeg slet ikke er Forfatteren af den paaankede Artikel om en af Fru Güllembourgs Noveller, men at denne tilhører en Serie kritiske Anmeldelser fra en anden Haand. Stilen selv taler derfor. Hr. Redaktøren tog ikke min Anmodning tilfølge og fandt den ikke engang værdig et Svar.
Desto mer overrasket maatte jeg blive ved at se de samme Urigtigheder paa nyt opfrisket, og det i samme Tidsskrift.Se Anmeldelsen af «Pennetegninger» i «Nær og Fjern» Nr. 377. (Anm. fra 1879.)
I en ny Bevidnelse af Hr. Jægers Fortjenester, der særlig ydes ham for den Maade, hvorpaa han ogsaa har behandlet min Broder H. Wergelands Minde, komplimenteres han for sin Opfatning af Søsteren, medens hin meget omtalte Kritik over Novellen atter tillægges denne.
Naar samme Anmelder endnu bemerker: at hvad der her mishager Hr. J., Kritikeren, giver «Psykologen Hr. J. Nøglen til en Personlighedens Karakteristik», saa godkjendes her et dristigt Slutningsræsonnement, som vi netop maa beklage, at Forfatteren af «Pennetegninger» vel sterkt har ladet sig hilde i.
Da der altsaa stadig bygges videre paa de usande og uholdbare Forudsætninger, Hr. Jægers Manifest har givet Anledning til, medens enhver Forklaring fra min Side frister den Skjæbne konsekvent at afvises, levnes der mig kun det Nødverge at optage hint Tilsvar her. Det vil heller ikke være saa ilde paa sin Plads, men maaske ogsaa kunne afgive nogle ikke ganske upassende Illustrationer til «Hjemlige Tilstande».
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Mod Strømmen (Første Række) er en samling med essayistiske tekster. Boken ble utgitt første gang i København i desember 1879. Tidligere samme år hadde Camilla Collett gitt ut en revidert utgave av Amtmandens Døtre.
Hovedtema i samlingen er kvinnenes stilling i samfunnet. Som i forfatterskapet ellers tar Camilla Collett utgangspunkt i sitt eget liv og erfaringer.
I 1885 ga Collett ut et bind til i samlingen: Mod Strømmen, Ny Række og fra og med 1900 har det vært vanlig å kalle de to bindene henholdsvis «Første Række» og «Anden Række».
Se faksimiler av 1. utg., 1879 i NB digital.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.