Mod Strømmen I

av Camilla Collett

Enker.

Trinnet fra at være Fru Bureauchef eller Fru Professorinde N. N. til Enkefru do. danner en Overgang, hvorimod det berømte tarpeiske Spring maaske ikke har andet forud end næst lidt mer malerisk Effekt den unegtelig betydelig kortere Proces.

Efter den første Bedøvelsens Sløvhed (Folk kalder den kristelig Fatning, Hengivenhed i Guds Vilje) kommer Smertens Ildgreb i Sjælen. Lykkelig kunde hun prise sig, hvis hun fik Lov til at dvæle paa disse Sorgens ædlere Høider – ak nei, der undes hende ingen Ro dertil. Hvad der følger, er det grusomste: Indskrænkningen med sine dræbende Indøvelser, dem, hendes Omgivelse ser til med en merkelig Ufølsomhed, naar den ikke pludselig bliver meget hjælpsom og gribes af en morderisk Iver for at udfinde den trangeste, tristeste Bolig, hvor hun herefter kan skjule sin Nultilværelse. Enkerne i det gamle Indien besteg med fanatisk Begeistring deres Enkebaal, men byd dem at stige op i en Kvistleilighed i Grændsen eller Møllergaden, naar de havde beboet en Villa i Homansby eller ved Frognerkilen, og vi skulde se, hvad Mod de havde!

Efter denne Metamorfose er hun da saa egentlig indregistreret som Enke, vil sige: hun er sat ud af Livets aktive Tjeneste, med Forpligtelse til herefter ikke mere at lade høre sig, og hvis det sker, da at «være fornøiet». Endnu aner hun ikke Betydningen af denne skrækkelige Overgang, over Tabet selv har hun ikke tænkt paa, hvad Virkning det vil øve paa hendes Stilling i Samfundet. Hun tror, at dette samme Samfund, der ifjor kappedes om at rive Dørene op for hende, nu kun vil give denne Hyldning Deltagelsens og den ømme Medfølelses mere indtrængende Præg, og o, hvor hun trænger til denne ømme Medfølelse!

Indskrænkningen, det værste Trin ned ad Stigen, er altsaa foregaaet.

Er hun ung og har bevaret endnu nogle ungdommelige Interesser og Smaavaner, Gud bære hende da! naar hun overalt mødes med et forbauset Smil over, at saadant kan overleve Forandringen, naar hun skal se enhver liden Adspredelse kontroleret og beregnet, om den ogsaa stemmer med «hendes nuværende Kaar». En ung Pige, som engang havde været en feteret Toneangiverinde i vor By, vendte tilbage til den som ung Enke. Der reiste sig pludselig ligesom et optrækkende Veir af dunkel Uvilje omkring hende. Havde hun forbrudt sig mod Hæder og Ære, var hun en slet, Forsømmelig Moder? Nei slet ikke, men hun traadte op i en Hat, som var altfor moderne, altfor elegant. Hun var jo Enke!

Men nu maa hun fortjene noget For at kunne leve, hun maa søge en Virksomhed. Hun tager Logerende. De faa dyrebare Stykker, hun af sine forrige Mobilier har reddet, anbringes i deres Værelser. Har hun Raad til den Luksus ingen Logerende at have, begynder hendes Sofaeksistens, fra hvilken hun har at tælle de enkelte Dryp af Liv, der kan tilflyde udenfra, i Løbet af den lange, snigende Uge. Undertiden et Besøg af voksne Børn, af en gammel Veninde, der ikke ganske har glemt hende, og som aldrig undlader at se sig om og sige: her har du jo faaet det pent! Lykkelig maa hun derved skatte sig, jo større Anlæg hun huser i sig selv til intet at ville, intet at savne, jo større Overensstemmelse hun formaar at bringe mellem Udstyret i sit eget Indre og hendes Stuefængsels Tomhed og øde Tarvelighed. Folk kalder dette: hun er tilfreds, og dermed er de ogsaa tilfredse, da hun jo noksaa pent opfylder sin Samfundsforpligtelse ikke at lade andet høre.

Men eier hun ikke denne Sjælsarmodens formidlende Evne, har hun en Aand, der higer udover Stuefængselet, der levende kræver sin Deltagelse i Tidens aandelige Dagverk, – o, tifold ve hende da, tifold beklag hende! Hun har ingen Adgang til god Læsning, hun har maaske ikke Raad til at holde en Avis. Og selv maa hun ikke, næst Søndagene i Kirke selvfølgelig, røre sig ud for at søge noget, som ikke bevislig gaar ud paa den blotte og bare Opholdelse af Livet. Drives hun alligevel dertil, søger hun Livet, søger hun Menneskene – ak, enhver saadan Berørelse med dem vil være hende en levende Paamindelse om, at Retten til en egen Eksistens med dens selskabelige Forrettigheder for Fremtiden er forment hende! I de Smuler, der nu tilbydes hende, vil hun smertelig føle Almissen, Barmhjertighedsydelsen. Hun vil finde alt lukket, alt udslukt. Hvad hun griber efter, er som Blomsterne i Margarethas Have, der visner, idet man vil røre ved dem. Hun vil allerede i Tonen mod hende, ligefra den fornemme Venindes, i hvis Festballer hun engang deltog, indtil Mari Skurekone, spore denne Forandring, der ikke lader sig gribe, men føle desto bitrere – kort, ved hvert Skridt, hun tager, ved hver Dør, hun træder ind af, vil hun merke, at hun er en anden Person, end da hun havde sin Justitiarius, sin Statsrevisor, sin Bankadministrator lyslevende bag sig. Denne Art Indskrænkningsøvelse er endnu den smerteligste – den tager frygtelig Tid; er den gjennemgaaet, saa sænker der sig en sløv, næsten idiotisk Ro over hende. Folk kalder den slet ikke noget; thi de erindrer neppe mere, at hun er til.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Mod Strømmen I

Mod Strømmen (Første Række) er en samling med essayistiske tekster. Boken ble utgitt første gang i København i desember 1879. Tidligere samme år hadde Camilla Collett gitt ut en revidert utgave av Amtmandens Døtre.

Hovedtema i samlingen er kvinnenes stilling i samfunnet. Som i forfatterskapet ellers tar Camilla Collett utgangspunkt i sitt eget liv og erfaringer.

I 1885 ga Collett ut et bind til i samlingen: Mod Strømmen, Ny Række og fra og med 1900 har det vært vanlig å kalle de to bindene henholdsvis «Første Række» og «Anden Række».

Se faksimiler av 1. utg., 1879 i NB digital.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.