Maa det altid være saa, er det et uundgaaeligt Fatum, at Folk, der har noget at sige, som andre af gode Grunde vogter sig for at sige, aldrig kan faa Lov til at gjøre det i normal Tilstand, det er, med alle sine Evner mildt og harmonisk ordnet. Det synes, som om ethvert saadant Sandhedens Ord kun kan spire paa én Grund, Lidelsen. Vi maa altid tænke os denne Sandhedsbekjendelsens og Forkyndelsens Muse med luende Blikke, Buler i Panden og smertefortrukne Miner, der maaske kun da lidt ironisk glatter sig, hvergang Forundringen «hvorfor smiler du ikke?« altfor stupid slynges hende i Ansigtet.
Søstre, hør mig! der mangler os alle noget . . . noget, som Franskmanden kalder la sainte colère. «Ich liebe den Zorn, protegiere ihn auch,» siger Rahel v. Varnhagen, Aarhundredets første inspirerede Sibylla i den Sag, som dengang endnu intet Navn havde. «Ich liebe den Zorn,» skrev den blide, mønsterværdige Rahel, allerede for snart firsindstyve Aar siden.
Gud bevare os! Skal vi nu opmuntres til Vrede og slige onde Lidenskaber ogsaa! . . . Man præker jo netop ind i os de modsatte Egenskaber, Fromheden, Taalsomhedens Ufølsomhed!
Ganske visst. Men enhver Ting har nu engang sin Rette og sin Vrange, og ligesom der gives Egenskaber, som man altid har ladet paradere med Retten ud, deriblandt de taalsomme Dyder, saa er der andre, man altid viser os paa den mørke Vrangside, F. Eks. Vreden. Franskmanden har endnu en lind Betegnelse for den, han kalder den Indignation. Den har imidlertid ogsaa en Retside, og det er netop den, som hin merkværdige berlinske Sandsigerske elskede og protegerede. Den har intet med Dagens Bagateller at gjøre, kjender ikke hidsige Ord eller gnistrende Øine. Den kjender til en dyb, stille, luende Følelse, der staalsætter Viljen, renser Sjælen fra alt Slagg af sygeligt og smaat og fylder den med den rette Taalsomhed: Kraften til at føre og holde Kampen ud.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Mod Strømmen (Første Række) er en samling med essayistiske tekster. Boken ble utgitt første gang i København i desember 1879. Tidligere samme år hadde Camilla Collett gitt ut en revidert utgave av Amtmandens Døtre.
Hovedtema i samlingen er kvinnenes stilling i samfunnet. Som i forfatterskapet ellers tar Camilla Collett utgangspunkt i sitt eget liv og erfaringer.
I 1885 ga Collett ut et bind til i samlingen: Mod Strømmen, Ny Række og fra og med 1900 har det vært vanlig å kalle de to bindene henholdsvis «Første Række» og «Anden Række».
Se faksimiler av 1. utg., 1879 i NB digital.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
