Et andet ulige mere tragisk Offer paa den falske Kvindeligheds Alter mindes jeg fra min Barndom. De ældre Damer talte altid hviskende om denne Tildragelse, som om den var altfor forfærdelig til at tale høit om, og den var i Sandhed forfærdelig nok.
Offeret i denne Begivenhed var en af vore fornemste Damer. Hun var en komplet Skjønhed af en fuldkommen sydlig Typus, blid og god og af et muntert, sorgløst Temperament, sterkt feteret paa Ballerne. Maaske gav hun sin Livlighed lidt for meget Tøilen, uden dog at man havde vovet den sagteste Beskyldning af nogen alvorlig Art: hun var almindelig agtet, og alle indtagne af hendes Elskværdighed.
Da falder pludselig et nederdrægtigt Menneske, som hun maaske havde havt det Uheld at støde engang, maaske ikke, paa en Spas, der søger sin Lige i ondskabsfuld Kaadhed. En Morgen finder man opslaaet over hendes Gemals Vinduer det bekjendte ominiøse Dobbelttegn, hvorunder man nu engang billedlig fremstiller en Ægtemands største Skam. Da det ikke lod sig gjøre straks at faa det ned, kom hele Byen i Bevægelse. Hendes Mand, en Militær, bliver, vil man fortælle, drillet af Kameraterne, den ulykkelige maa undgjælde – og saa elendig var Tidens Aand dengang, saa vanvittig opskruet den kvindelige Frygt for Skandale og Omtale, at Bevidstheden om, at hun var uskyldig, ikke formaaede at hæve hende over denne Usselhed. Ak, den styrtede hende kun i den dybeste Fortvilelse! I to Dage var hun et Bytte for den, da gik den over til Vanvid. Hun laa paa Gulvet og rev sit prægtige sorte Haar af med vilde Skrig. Dagen efter var hun et Lig.
Da gik det som et Stød gjennem vort Samfund, der vakte det til Besindelse, til Rædsel! Dette var dog for galt!
Hvad der kunde gjøres, blev gjort. Hos os er det ikke som i Sverige Skik og Brug, at Kvinder følger Lig, en eneste Undtagelse er skeet hos os; det var, da denne uskyldige blev baaret til Graven. Landets første Dame, vor prægtige gamle Grevinde Wedel, satte sig i Spidsen for Demonstrationen. Hende fulgte alle Byens Damer i festligt Tog. Der blev den Dag ikke en Blomst tilbage i noget Vindu. Jeg var for liden dengang til at følge dette Tog, men vil gjøre det nu.
Og Forbryderen!
Der staar intet i Christian V.s Lovbog om et Mord af den Slags, og selskabelige Lynchlove, naar det gjælder Fornærmelse mod Kvinde, der ikke udtrykkelig hjemles af hin Lovbog, eksisterer ikke hos os. Rolig og uantastet vil han være gaaet gjennem Livet, selv om han var bleven opdaget, og muligens lever han endnu.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Mod Strømmen (Første Række) er en samling med essayistiske tekster. Boken ble utgitt første gang i København i desember 1879. Tidligere samme år hadde Camilla Collett gitt ut en revidert utgave av Amtmandens Døtre.
Hovedtema i samlingen er kvinnenes stilling i samfunnet. Som i forfatterskapet ellers tar Camilla Collett utgangspunkt i sitt eget liv og erfaringer.
I 1885 ga Collett ut et bind til i samlingen: Mod Strømmen, Ny Række og fra og med 1900 har det vært vanlig å kalle de to bindene henholdsvis «Første Række» og «Anden Række».
Se faksimiler av 1. utg., 1879 i NB digital.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.