Den lille Studie af vore Enkekaar fuldførte jeg en Aften, indtil Natten umerkelig var rykket langt frem.
Den Drøm, der derpaa sneg sig ind i min urolige Søvn, var saa besynderlig, at jeg længe tvilede paa, om den var en Drøm eller en Vision foraarsaget ved den lidt feberagtige Spænding, Skildringen satte mig i.
Jeg stod i et Vindu og saa ud og syntes, at det var i Akersgaden. En dunkel Følelse af, at jeg havde forsømt noget, trykkede mig og tog til, efter som et langt Sørgetog begyndte at defilere forbi.
Men hvilket Sørgetog! Himmelen bevare mig! Disse Ligbærere, hver med sin Kiste, lignede ikke Mennesker af Kjød og Blod, men kun disse spidsvinklede, i Leddene sammennaglede Streger, der paa Karikaturbilleder er givne menneskelige Stillinger og Udtryk, og alle endte de i et Tal – den ene i et 3tal, den næste i et 5tal, en tredje, der skrævede frygtelig ud med sine lange Staaltraadsben, endog et 7tal – bagefter dette groteske Optog fulgte en Række sorttilslørede, nedbøiede, kvindelige Skikkelser, der aldrig vilde tage Ende.
Det er Enkerne, sagde en usynlig Stemme ved Siden af mig, der følger deres Nuller til Graven.
Deres Mænd? spurgte jeg halvt forstyrret.
Nei, o nei, sagde Stemmen. Havde de beholdt dem, saa havde de ikke mistet disse. Disse Nuller har engang tilhørt hine Bærere hist; da saa disse ganske anderledes trivelige ud og kaldte sig Mr. 2000, – 3000, maaske 5000 – maaske endog blot Hr. 500. Efterat de er unddragne sin retmæssige Bestyrers Omhu og Tilsyn, sygner mange af disse Nuller langsomt hen, og en vakker Dag er baade ett og to af dem forsvundne af Rækken, og Hovedtallet skrumper af lutter Sorg ind til slige jammerlige Skyggebilleder, som De der ser. Det er en ren Epidemi, denne Nullesott i Enkernes Talrækker, den tager mer og mer til, da ingen agter paa den.
Men du gode Gud, Enkerne selv maa dog . . .?
Ak, de hører til «de Stummes Leir» og synes ogsaa tilsidst, at det kan ikke være anderledes.
Saa kom Musikken, der spilte op:
Nu bæres Nullet bort til Graven!
og forskrækket for jeg op af denne besynderlige Drøm.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Mod Strømmen (Første Række) er en samling med essayistiske tekster. Boken ble utgitt første gang i København i desember 1879. Tidligere samme år hadde Camilla Collett gitt ut en revidert utgave av Amtmandens Døtre.
Hovedtema i samlingen er kvinnenes stilling i samfunnet. Som i forfatterskapet ellers tar Camilla Collett utgangspunkt i sitt eget liv og erfaringer.
I 1885 ga Collett ut et bind til i samlingen: Mod Strømmen, Ny Række og fra og med 1900 har det vært vanlig å kalle de to bindene henholdsvis «Første Række» og «Anden Række».
Se faksimiler av 1. utg., 1879 i NB digital.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.