Det er merkeligt nok, at man i vore civiliserede Samfund omtrent med samme Miner hilser en Datters Fødsel som en Søns.
Ærligere tager man det i Haarpiskenes og Fodlemlæstelsernes Land, hvor man, fuldt sig den underordnede Stilling bevidst, som den stakkels lille skjævøiede indtager i Skabningens Rækker, hyller sig i dyb Sorg (nota bene naar man ikke letter sig den ved at dreie Halsen om paa hende straks).
Det er over denne Værdsættelse af og dens Konsekvenser for den vordende Verdensborgerinde, vor Civilisation har sørget for at brede et ganske andet forskjønnende Slør. Men løft Sløret en liden Smule, saa skal vi se, Forskjellen er ikke saa stor, som den synes. Fra det Øieblik, det søde lille Nor er sat ind i Verden, vil hun finde alt ordnet til sin Modtagelse, saa sikkert som Vuggen og Svøbet. Love og Bestemmelser, der fuldstændig overgiver hende til en fremmed, enevældig Magt, urokkelig faststillede, og ve hende, hvis hun nogensinde kommer til at tænke derover, maaske reise sig derimod; de grusomste Straffe venter den opsætsige. Det eneste, der levnes hende til egen Raadighed, det er hendes Hjerte og dets Rørelser, men det er jo ogsaa det sterkeste, det bedste, hendes «Væsens Klenod». Raader hun over dette Klenod? Nei, paa ham, paa den herskende beror det, om det skal udfolde sig efter sin Trang eller visne hen i sin Rigdom. Men saa tyst, saa pent gaar det til, som paa Ballerne. Han bukker ærbødig og fører hende med ridderlig Holdning op i Dansen. Som de armeniske Kjøbmænd, der har beregnet de udstillede Slavinders Fortrin, har vor Balløve overveiet sit Valg og ladet Holdning, Toilette, Stilling, Anseelse bestemme, hvorfor han nu engagerer hende.
Men hun er jo ingen armenisk Slavinde. Hun kan jo sige nei. Men hun siger ikke nei. Hvorfor gjør hun det ikke? Ja, det er igjen hans Hemmelighed, der har forstaaet at gjøre baade Oversiddelsen paa Ballerne, og i Livet til en Skam for hende. Chinesisk!
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I 1879 hadde Camilla Collett utgitt første bind av essaysamlingen Mod Strømmen. I 1885 kom bind 2, med tittelen Mod Strømmen, Ny Række.
Som i første bind handler tekstene først og fremst om kvinnenes stilling og kår i samfunnet.
Fra og med 1900 har det vært vanlig å kalle de to bindene hhv «Første Række» og «Anden Række».
Se faksimiler av 1. utg., 1885 i NB Digital.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.