Mod Strømmen II

av Camilla Collett

Forrige Neste

En rar tysk Husmoder.

Under et Ophold i Berlin i 1877 faldt der mig et Par Skrifter ihænde, der, selv om de ikke skrev sig fra tysk kvindelig Haand, maatte kaldes enestaaende i sin Art. Enestaaende ved den djerve Uforfærdethed, hvormed Forfatterinden stiller sig personlig ligeoverfor en hel Hær af navngivne Modstandere, enestaaende ikke mindre ved den skarpe, sønderlemmende Logik, hvormed hun saa rolig uforstyrret, som gjaldt det at række en gammel Strømpe op, gaar deres længe noget forældede Dogmer og Anskuelser tillivs, indtil der bogstavelig intet levnes. I hendes Land – man vil forstaa, at her tales om Kvindesagen – vil dette sige noget.

Det gjælder nemlig her ikke mindre end den hele Armé af tyske Stuelærde, den bekjendte Münchenerfilosof Hr. von Bischoff i Spidsen, der har værdiget den Bevægelse, hvormed Sagen kunde true deres eget rolige Land, nogle visselig ikke opmuntrende Betragtninger.

Forfatterinden, Fru Hedwig Dohm, Enke efter en nylig afdød anset Literat, er, saavidt mig bekjendt, ikke før optraadt som saadan, da hun, det var omtrent i Midten af Syttiaarene, debuterede med en liden Bog, der bærer den meget forkyndende Titel: «Der Jesuitismus im Hausstand». Hun søger deri at bevise, at den ensidige Opgave, man i Tyskland anviser den gifte Kvinde, ene og alene Husmoderens, Husholderskens, hverken er national-økonomisk eller en Vinding for Huset selv, men kun et Skalkeskjul for de herskendes Eneherredømme over Terrænet udenfor. Hun vil vistnok stille Husfruens Opgave i at være Husholdets stille, styrende Aand, men ikke i at gaa op i en trættende, aandssløvende Detailvirksomhed, der lader hende stige ned til Tyendets Sfære, idet den lammer al aandelig Rørelse, enhver Interesse udenfor.

Hovedangrebet er rettet mod den samme Hr. Bischoff, der havde villet bevise, at Kvinder hverken kan eller bør studere, at Mangel paa Evner dertil udelukkende anviser dem paa Husmoderskabet. Vi kommer her ind paa den bekjendte Forveksling af Aarsag og Virkning, en Forveksling, som den berømte tyske Filosof ogsaa synes at forvilde sig i.

Forfatterinden ivrer nu mod den gamle «bemooste» Anskuelse, at en videnskabelig dannet Kvinde absolut maa være en slet Hustru og Husmoder, og at Moderkjærligheden uundgaaelig maa fordunste ved al Kundskab, der ikke direkte angaar Huset. «Auf dem Mittagstisch einer Frau, die es versteht, Kubikwurzeln auszuziehen, wittern sie gleich immoralisches Sauerkraut, und der Kaffee muss unumgänglich einen Beigeschmack von Tinte haben . . .»

Saaledes udtrykker hun sig etsteds.

Skulde dette ikke være skrevet en lille Smule for os hjemme? Vi kan ikke negte, at den Slags Huslighed, Kvælningssystemet i Detaillen endnu har Borgerret hos os som det fortjenstlige, enerette. Jeg kan endnu mindes de Tider, da Fruen, selv i velstaaende Huse, opvartede ved Bordet, og kom man i et venskabeligt Besøg, maatte det regnes som et sjeldent Held at træffe Husets Dame i sin Dagligstue og ikke komme forstyrrende ind i en Optælling til Storvask, eller maaske i Mysteriet af en Saucetillavning, der ikke turde betroes Kokkepigen.

Til Fru Hedwigs Bog «Der Jesuitismus im Hausstande» er føiet et Anhang, hvori hun taler den kvindelige Stemmerets Sag. Særlig vakte dette, som man kan begribe, et Skrig fra alle Kanter. Hun besvarede det med et nyt, dygtig skarpt, men fortræffelig affattet Skrift: «Die wissenschaftliche Emancipation der Frau».

I Fortalen til dette giver hun selv os en ret fornøielig Prøve paa Tonen i disse Tilsvar, navnlig citerer hun en viss Hr. Wistling, der i et bekjendt Leipzigerblad havde rettet et morderligt Angreb paa hende. «Seit den Tagen, wo ein volksthümlich drastisches Räuberstück über deutsche Bühnen ging, das eine Hedwig zur Heldin hatte, dürfte keine Trägerin dieses Namens mit solchem Eclat in die Öffentlichkeit getreten sein, wie unsere Berlinerpamphletin.»

Hvor vilde hun ogsaa hen. Kvindelig Stemmeret og Tyskland!

Hvordan denne sidste endnu dristigere Brochure er modtagen, da den første vakte saadan Larm, har jeg ikke havt Anledning til at erfare. Ogsaa denne griber i flere Stykker ind i vore Forhandlinger af seneste Tid, saa at jeg, villig erkjendende egen Uformuenhed til at sige noget mere træffende, Sagen mere udtømmende, vilde ønske, at disse Smaaskrifter kunde finde Vei hjem.

Forfatterinden var selv en ikke mindre Merkelighed. Hun var af disse, som nok kunde bringe Forvirring i vor hjemlige Opfatning af Personlighedens Forhold til en udpræget kvindelig Produktion. Efter denne skulde man have ventet at finde en emanciperet af den velbekjendte Støbning. Men intet mindre. Hun syntes paa smukkeste Maade selv at føre Beviset for, at videnskabelig Dannelse og aandelige Interesser kan forenes med en brav Husmoders opgave, at man kan varetage denne uden at stige ned til Kjælder og Kjøkken. De Gange, jeg besøgte dem – Manden levede dengang endnu –, fandt jeg en stille, fin, ret elegant klædt Dame, altid indtagende Husets Trone, Sofaen. Herfra vil hun da have styret og greiet alle de mange usynlige Traade i det huslige Maskineri, der, skal man dømme efter det Indtryk, man flygtig modtog, syntes at være i fortræffelig Stand. Selv Moder til flere gifte Døtre vil hun have lært ogsaa dem den uskatterlige Kunst at forene tvende Opgaver, som vi hidtil har vænt os til at anse for fuldkommen uforenelige.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Mod Strømmen II

I 1879 hadde Camilla Collett utgitt første bind av essaysamlingen Mod Strømmen. I 1885 kom bind 2, med tittelen Mod Strømmen, Ny Række.

Som i første bind handler tekstene først og fremst om kvinnenes stilling og kår i samfunnet.

Fra og med 1900 har det vært vanlig å kalle de to bindene hhv «Første Række» og «Anden Række».

Se faksimiler av 1. utg., 1885 i NB Digital.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.