Mod Strømmen II

av Camilla Collett

Forrige Neste

I de franske Romaner.

I de franske Romaner optræder altid to Kvindetyper, og vi faar Beskrivelsen af dem specificeret med en nærgaaende Nøiagtighed, der minder sterkt om Tonen i en Jockey-Klub. Den dydigste af disse er altid blond, den anden er yppigere, har ravnsort Haar og et tilsvarende Temperament. Mellem disse to kvindelige Fuldblodstyper ser man nu Helten i disse Romaner stillet som Æslet mellem to Kornsække, kun med den Forskjel, at det her ikke nøier sig med den ene, men ender med at sluge dem begge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . Overhovedet, Særkjendet ved vore Dages Romanliteratur er dette evige Ræsonnement over Kvinden. Altid stikker Forfatteren Hovedet op af sin lille Egenerfaring, noget eget-oplevet, der da uden videre fastslaaes som Norm for hele Slegten.

I dette Stykke lader Mændene sig langt mer lede af personlige Motiver end Kvinden. Man skal neppe tage feil; i det Standpunkt, han indtager til Kvindesagen, kan man trygt spørge, hvis han er Egtemand: Où est madame?

Men alle, og som det synes, særlig de franske Romaner, de slette som de gode, laborerer af dette dybe Kjendskab til Kvinden, som Balzac bragte i Moden, men som i vore Dages literære Terrorisme, man vel kan sige, er sunket ned til en brutal Vivisektion, for ikke at sige en Obduktion. «La femme, la femme!» heder det næsten i hver Linje. «Il n’y a que les femmes», «toutes les femmes» . . . «comme une femme» . . . og saa har vi den hele Hærskare af Svagheder og Feil, der specielt tillægges den ulykkelige Evas Døtre – Eva, der, som man maaske har hørt, engang for lang Tid siden forspiste sig paa et Æble. Forfængelig som en Kvinde, letsindig som en Kvinde, falsk, intrigant, vankelmodig, stivsindet som en Kvinde etc. M. Adam skulde slet ikke kjende noget til disse Egenskaber?

«Où est la femme?» heder det tilmed i de fleste franske Retsforhandlinger. «Où est l’homme?» spørges der derimod aldrig, uagtet det er ganske anderledes bevisligt, at de allerfleste kvindelige Forbrydelser har sin Oprindelse i ham.

«Où est l’homme?» spørges der aldrig, naar en stakkels fortvilet Pige har dræbt sit Barn eller, forladt af en troløs Elsker eller forstødt af en haardhjertet Fader, synker ned i Fordærvelsen.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Mod Strømmen II

I 1879 hadde Camilla Collett utgitt første bind av essaysamlingen Mod Strømmen. I 1885 kom bind 2, med tittelen Mod Strømmen, Ny Række.

Som i første bind handler tekstene først og fremst om kvinnenes stilling og kår i samfunnet.

Fra og med 1900 har det vært vanlig å kalle de to bindene hhv «Første Række» og «Anden Række».

Se faksimiler av 1. utg., 1885 i NB Digital.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.