Mod Strømmen II

av Camilla Collett

Forrige Neste

Henrik Ibsens «Gjengangere».

(1884.)

Hvad jeg siger om Ibsens «Gjengangere»? Ja, det vil man altid vide. Har jeg ikke blandt andre Dagens merkelige Begivenheder nævnt denne enestaaende Bog, har jeg skyet det, naar det mundtlig kom paa Tale, saa har det været af den uvilkaarlige Angst for at faa en Sten i Hovedet, naar det regner dermed fra alle Kanter. Nu først, naar Veiret stilner af, faar man lidt af det, jeg vil kalde Feighedens Kurage, og man stikker Hovedet forsigtig frem.

Ibsens Drama er selv en Gjenganger. Ikke en af disse bekjendte Gjengangere, der træder op i vore Spøgelseshistorier, og om hvem min gamle Far altid sagde: «Var disse Aander bare ikke saa aandløse, saa kjedelige.» Ibsens Gjenganger søger vi maaske bedst i Shakespeares Repertoire af saadanne, disse Rædselsskikkelser, der træder op som Gjengjældelsen, som Skjæbnen, og vi stanser ved hans Hamlet, ved Kongespøgelset, som gaar igjen og søger efter en Sjæl, sterk nok til at bære den forfærdelige Hemmelighed, der driver det ud af sin Gravfred.

Det har hidtil søgt forgjæves. Alle stirrer et Øieblik paa det, korser sig og lader det stiltiende gaa forbi. Mængden, der hører om det, siger, det er Snak, pur Indbildning.

Hamlet træder op, Tvilen, den granskende, søgende, Tidsaanden med ett Ord.

Ogsaa han ræddes, men han vil høre. Han lytter, medens Hjertet isner i hans Barm, til hvad denne Gjenganger har at fortælle, og jo mere han lytter, jo mere giver Rædselen Plads for andre Følelser. Han vil ikke alene vide Hemmeligheden, der betroes ham, han vil røbe den; han vil ikke alene røbe den, han vil hevne den. Og som Hamlet, Anklageren, Hevneren, gaar vor Digter Samfundshykleriet og –sminkeriet lige paa Livet, river dette Slaphedens og Vanens ormstukne Klædebon, hvormed det saa længe har dækket sig, af, – den første, der har havt det Mod at tilskrige dette Samfund: «Der ser I, hvad I har keiset og kronet og daglig bøier Knæ for – af al eders gammeltolererede, aabenlyst ignorerede, skjult protegerede Syndelast den allerværste – se nu, hvor vakker den er!» . . . Og Samfundshykleriet hujer Forstyrreren imøde og kaster sine Stene.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Mod Strømmen II

I 1879 hadde Camilla Collett utgitt første bind av essaysamlingen Mod Strømmen. I 1885 kom bind 2, med tittelen Mod Strømmen, Ny Række.

Som i første bind handler tekstene først og fremst om kvinnenes stilling og kår i samfunnet.

Fra og med 1900 har det vært vanlig å kalle de to bindene hhv «Første Række» og «Anden Række».

Se faksimiler av 1. utg., 1885 i NB Digital.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.