«I Paradiset». Af Paul Heyse.

(1875.)

I dette nye Eden
Det gaar ei ganske til paa samme Sæt og Vis
Som i det kjendte, gamle Paradis.
Det har saa sine egne, sære Skikke.
I dette nye Eden
Staar straks det slet til med Uskyldigheden,
Og hvad nu særlig angaar Kjærligheden,
Saa dyrkes Klinten fortrinsvis for Hveden –
Figenblade kjender man slet ikke.

I dette nye Eden vil vi se
Det gamles Lov stødt om at gaa tilgrunde,
Se Hunde givet Rang med Menneske,
Og Mennesker gebærde sig som Hunde.
Hist seraf-rent det første Menneskepar
Sin Takkehymne fromt mod Himlen bar,
Selv Skovens vilde Dyr sig buged, kjelne, tamme;
Her tamme Kjøbstadsborgere sig te som vilde,
Mens Lasten svøber sig i Lader, slebne, milde,
Kun Slangen er der – Slangen er den samme.

I denne Bog, min Læser, sku i Speil
Den Aandens Magt, der nu For Tiden raader,
Af hvem vi venter Løsning af dens Gaader,
Lægedrikken for dens Brøst og Feil.
Af denne Bog, min Læser, vil du lære,
Hvad hidtil høiest du har holdt i Ære
Kun Tant at være.
Hvad hidtil du for Ret og godt har kaldt,
Var lutter Hjernespind, kort, pæredumt og galt.

Din Gud, dit Haab, din Tro paa Stemmen i dit Bryst,
Hvad hidtil dig har styrket, dig har glædet,
I denne Bog, min Læser, vil du se I Støvet draget ned til Spot og Spe,
Og Styrkens vilde Magt og lavest Sanselyst
Paa skjendet Høiplads løftet op i Stedet . . .
Er dette, store Gud, er dette Paradiset?
Det gamle heller da, selv med Forliset!

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.