Mod Strømmen II

av Camilla Collett

Forrige Neste

Et Skriftemaal.

Krist, o Krist! vær hilset, o velsignet tusende Gange! Min Kjærlighed til dig er saa stor, at jeg aldrig har turdet nævne den, jeg maa kvæle den i mig selv for ikke at se den kvalt i den officielle, timebestemte Hyldning, der bringes dig, hvilken altid lader mig kold. Den er tiltaget denne beundrende Hengivenhed, jo mere jeg lærer at erkjende selv. Jeg havde den ikke som Barn, som ung Pige; jeg forstod ikke, hvad du var, dengang da jeg mest hørte dig nævne i Salmer og Taler. Den har gjort mig overtroisk denne Kjærlighed, saa jeg tror paa Underet.


Det var for nogle Aar siden, jeg havde faaet mig en Kamé med et ualmindelig smukt Kristushoved; ellers tilfredsstiller hans Billeder mig sjelden. Jeg bar den en lang Tid, og uvilkaarlig havde den Forestilling knyttet sig dertil, at saalænge jeg kunde bevare den der, vilde den være en Amulet mod alt ondt, baade det, der kunde ramme mig udenfra og spire i eget Bryst. Det er en Sandhed, at saalænge jeg følte den der, var jeg meget snildere; jeg turde ikke tillade mig en Nødløgn.

Paa en Reise over Brenner med Nattetoget til Florens og Rom mistede jeg den, og det var, som om alle milde Genier havde forladt mig. Uheld af alle Sorter strømmede ind paa mig. Det tog ret sin Begyndelse, da jeg, fortvilet over en Forlæggers skammelige Brudd paa sit Løfte, kort efter maatte vende samme Vei tilbage for at begynde den gamle trøstesløse Kamp igjen, som jeg netop vilde undfly.

Kristus er den største Menneskehedens Reformator, som nogenside har levet, fordi han er den eneste blandt alle, der har baseret sin Lære paa Lighedsforholdet mellem Mand og Kvinde, den eneste af alle, der gjorde Fællesforpligtelsen til Lov, medens alle andre religiøse Reformatorer, som Historien og Testamenterne nævner, kun har befæstet Ulighedsforholdet. Men særlig dette Punkt i hans Lære vil have været for uforstaaeligt for hans Tid, for et Folk, der fra Abraham af kun havde holdt Kvinden i Nedkuelse, for et Folk, som havde en Historie at opvise, der i Vold og Grusomhed mod hende vist ikke overgaaes af nogen. For at begrunde en saa uhørt Lære, som en Ligestillen af Mand og Kvinde under Selvbetvingelsens Lov, gjaldt det at træffe Dyret lige i Hjertet, Dyret i Mennesket, den vilde, utæmmede Styrke, der i Manden havde faaet Overvegt og gjort dem, der var skabte til hinandens Medhjælp, Støtte og Trøst, til Herskere og Slavinder.

Og han traf Dyret lige i Hjertet, og det reiste sig, og knuste ham i sit Raseri.

Men hans Lære kunde det ikke knuse. Hans Apostle havde reddet den og bragte den med martyrbegjærlig Begeistring til Efterverdenen.

Sammenholdt med de mange Gjentagelser er det kvantitativt ikke meget, Apostlene beretter om Kristi Liv og Lære, og det er ikke usandsynligt, at meget, og særlig hvad der i Mesterens Forkyndelse angaar Kvinderne, som mindre anskueligt, mindre forstaaeligt, er gaaet tabt for os. Men allerede hvad der levnes, er Guld og Ædelstene værd; hvert Ord deraf var selv en Ædelsten, medens ikke en Ytring af Frelserens Mund har, hvor nær det end laa, godkjendt Undertrykkelsen, Misforholdet.

Men det var ogsaa at forudse, at de, der kom efter, de, der kun havde Overleveringen at bygge paa, vilde fristes til at drage Lighedsforholdet ned i de gamle Spor igjen. Og ganske rigtigt. – Med den omvendte Forfølgers dobbelt glødende Iver trykker Paulus Kvinden ned paa sin gamle Plads, Tjenerindens, Slavindens, og paa denne opfatning har Verden fundet det bekvemmest at bygge videre.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Mod Strømmen II

I 1879 hadde Camilla Collett utgitt første bind av essaysamlingen Mod Strømmen. I 1885 kom bind 2, med tittelen Mod Strømmen, Ny Række.

Som i første bind handler tekstene først og fremst om kvinnenes stilling og kår i samfunnet.

Fra og med 1900 har det vært vanlig å kalle de to bindene hhv «Første Række» og «Anden Række».

Se faksimiler av 1. utg., 1885 i NB Digital.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.