Mod Strømmen II

av Camilla Collett

Forrige Neste

Underlige Modsætninger.

Betegnende er det, hvorledes vort svage Kjøn nyder den Ære at figurere i alle allegorisk dekorative Repræsentationer, medens det i selve Livet, hvor det ogsaa undertiden kunde have en Ret til at nævnes, muligst ignoreres og forbigaaes.

Den største Billedstøtte, Verden endnu har set, den netop i Newyorkerhavnen reiste, er en Kvindefigur. I det kvindesagmorske Tyskland kan vi paa Titelbladet af deres mest populære illustrerede Tidsskrifter tælle indtil en halv Snes sindbilledlige Kvindefigurer, alle repræsenterende de ædleste, mest ophøiede Magter, Livet har inde.

Og netop i dette Tyskland, der særlig siges at hylde disse ideale Magter, vil man fortrinsvis støde paa denne Modsætning. Maaske intetsteds vil man finde hin Mandens Emancipation af Pladsen mer konsekvent gjennemført end her. Vi kunde anføre tusende Træk, men lad os blot til et Eksempel se lidt paa en Literaturhistorie af en viss Wilmar.

I dette Verk, der omfatter den hele tyske Literatur ligefra Ulfila, den første Bibeloversætter, indtil vore Dage, nævnes der blandt adskillige hundrede, tildels meget apokryfiske Mandsnavne, strengt taget kun fire Forfatterinder, deriblandt en brandenburgsk Kurfyrstinde, der har skrevet nogle Salmer.

Ængstelig for, at jeg kunde gjort Forfatteren Uret, gjennemsøgte jeg atter Registeret og stødte ogsaa paa et femte Kvindenavn: Heriusintha, Heriusintha! Det klang saa rigtig altgermanisk. Det har været en kraftig Digtersjæl, en Thusnelda, tænkte jeg. Men ved nærmere Eftersyn viste Heriusintha sig at være det gammelgermaniske Navn paa Ulvinden, som Hr. Wilmar maaske ikke engang vilde fundet det værd at nævne, naar det ikke udtrykkelig var skeet i Egenskab af Isegrims Ægtehalvdel.

Bliver altsaa de fire tilbage, hvoraf Anette von Droste-Hülls-hoff synes at være den af Forfatteren høist vurderede. Hun er den eneste, der i et Verk paa henved 1000 Pag. vises den Ære at nævnes i Registeret paa de løbende Forfatternavne, medens Rahel von Varnhagen og Bettina von Arnim – ikke vises denne Udmerkelse, men maa finde sig i at indtage en lille Landsbyrubrik under Mands og Broders for os i det mindste meget mindre kjendte Navne.

Efter en Række af Mandsnavne, som, vi tilstaar det, slet ikke er trængte til vore nordiske Øren: Schuppins, Schnabel, Schnepperer, Schnorr, Klamer, Knoll, Uz, Göz, Kuh – ytrer han sig om den bekjendte Digterinde Anna Louise Karschin, en i en sjelden Grad kraftig, original Digtersjæl, saalunde: Endnu mindre fortjener Digterinden Anna Louise Karschin her at udhæves, da hun knapt kan maale sig med nogle andre Forfatterinder fra forrige Aarhundrede, som jeg her ikke har fundet mig beføiet til at nævne (die zu erwähnen ich mir nicht gestattet habe); da jedoch die Karschin ihrer Zeit eine Art Celebritet war, so glaubte ich, etc.

Kan man haanligere affærdige kvindelig Fortjeneste end denne Mand!

Hjemme i Norge er vi lovlig undskyldt, da vi ingen kvindelige Celebriteter har; i det mindste mindes der aldrig om nogen saadan.

Vi kommer til Danmark. For den Fremmede, der har Sindet lidt aabent for Misforholdet, vil det kun paa anden Maade træde ham imøde i de mange offentlige Mindesmerker, man der finder reist.

De eneste selvstyrende Regentinder, Danmark har havt, har ved et merkeligt Træf alle udmerket sig. Alle tre har de skrevet sig et lysende Minde i Historien.

Men ikke ett offentligt Mindesmerke findes af disse i den prægtige By, medens man paa hvert Torv støder paa Rytterstatuer af deres store Oldenborgere.

Man skal se dette underlige Misforhold røbe sig i alt, fra det største til det mindste. Den samme Skræk for at sideordne sig et kvindeligt Navn. For kun at nævne disse Merkedage med tilføiede Notiser, vi støder paa daglig i Bladene, det er jo ganske eget at læse disse skrupuløse Optegnelser af deres Vand- og Brandinspektørers Fødselsaar og Levetid, medens man skulde tro, der ikke fandtes Kvinder i Landet.

Undertiden kommer derved Konstellationer frem, som synes at høre hjemme i det Uddrag, man har fundet paa at optrykke under Navn af «Comiske og curieuse Adressecomptoirs Efterretninger fra 1767», naar der f. Eks. efter et «Napoleon dør paa St. Helena» følger et «Handskemager L. fødes i Nakskov».

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Mod Strømmen II

I 1879 hadde Camilla Collett utgitt første bind av essaysamlingen Mod Strømmen. I 1885 kom bind 2, med tittelen Mod Strømmen, Ny Række.

Som i første bind handler tekstene først og fremst om kvinnenes stilling og kår i samfunnet.

Fra og med 1900 har det vært vanlig å kalle de to bindene hhv «Første Række» og «Anden Række».

Se faksimiler av 1. utg., 1885 i NB Digital.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.