Vor Hovedstad har unegtelig æset sig op til noget, der smager af Storby; ogsaa i de andre Tilstande stræber den at hamle op med Udlandets store Kulturbyer. Det er da uundgaaeligt, at vi ogsaa da faar noget med, som ikke er af det gode, men, nærmere beset, maaske kunde rangere under det, vi kalder Overkulturens Udvekster. Ved slige Leiligheder røber vi os gjerne ved en Ubehjælpelighed, en Mangel paa det rette Maadehold, omtrent, som naar en Rus paa et landligt Bal vil spille den flotte Byløve.
Vi vil nævne en af disse Udlandets Samfundsudvekster, som vi ikke har været sene om at give Ly hos os i den Formening, at det er et Fremskridt, hin nye Institution, der proklamerer sig under Navn af «den lovbeskyttede Prostitution». Her har Manden. den i Skabningen Guddommen nærmest stillede, Midleren mellem Gud og den lavere stillede Kvinde, som en berømt fransk Forfatter udtrykker sig – skabt en Lovbestemmelse, hvori han, paaberaabende sig en for Samfundets Sikkerhed og Velfærd uundgaaelig Nødvendighed af en saadan, endelig officielt – mer kan man ikke forlange – bekjender Uformuenheden til etisk at kunne betvinge de lavere Instinkter, med andre Ord, godtgjort sit nære Slegtskab med sine næstforanskabte, der rigtignok paa en egen Maade modsiger den høitklingende Teori om Guddommen nærmest.
Den nye Institution, som vi har tilegnet os med en Iver, en Raskhed, som om det gjaldt en Menneskehedens Redning fra Undergang, har imidlertid i alle Samfund, hvor den har vundet Plads (de er ikke mange, kun tre, tror vi) vakt den ihærdigste Modstand. Overalt har der dannet sig Foreninger af Kvinder og Mænd til at bekjæmpe den, som netop den værste Tilskyndelse til Samfundets moralske Opløsning.
I et nylig i Kjøbenhavn af en saadan Forening afholdt Møde talte Fruerne Hostrup og Meyerheim.ndignationens varme, kraftige Ord. Pastor Hostrup, Digteren, lignede i en Tale, der afsluttede Mødet, den lovbeskyttede Usedelighed med kontroleret Salg af Menneskekjød, arrangeret af Europæerne for at hindre de Vilde i at dræbe iflæng.
I vort uskyldige Land er vi ikke kommen til Protesten endnu; vore Damer er altfor ærbare til at vide noget om, end sige paatale en saa styg Sag som denne.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I 1879 hadde Camilla Collett utgitt første bind av essaysamlingen Mod Strømmen. I 1885 kom bind 2, med tittelen Mod Strømmen, Ny Række.
Som i første bind handler tekstene først og fremst om kvinnenes stilling og kår i samfunnet.
Fra og med 1900 har det vært vanlig å kalle de to bindene hhv «Første Række» og «Anden Række».
Se faksimiler av 1. utg., 1885 i NB Digital.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.