Oleanas Klokke

49Høit oppe i fjeldene ligger en vakker, stor gaard, som heder Godvold. Der er store grønne marker omkring, og den ligger lige ned ved den speilblanke fjorden.

Men alle husmandspladsene til Godvold ligger oppe i skogen. Ret som en gik, lysnede det mellem træerne, og saa laa der en liden stue paa en stump grønt jorde. Granskogen laa tættere nedover til selve gaarden; men oppe ved pladsene, hvor der var ryddet, voksede silje og or i klynger, og der var bitte smaa agerlapper, og bitte smaa potetesflekker, og en liden brunstegt hytte i solen med torvtag og smaa grønne ruder.

Men oppe i de pladsene saa en langt indover fjeldene og nedover tætte skogen, og 50dybt der nede mellem løvtræerne den stille, skinnende fjorden.

Og i alle de husmandsstuerne yrede det af børn. I Henriksstuen var der ni, i Sveen var der otte, og i Nordhagen var der elleve. Og hvidt haar havde de alle, barbente var de alle, og blaabær om munden havde de alle.

Men i Henriksstuen likte jeg og de andre børn os bedst; for der var gamle bedstemor. Hun var aldrig ude mere, men sad altid i en armstol inde ved vinduet.

Og bedstemor var saa mild i øinene, og i vinduet ved siden af sig havde hun tobakspiben sin og de brune, slidte andagtsbøger.

Naar jeg sad og saa paa bedstemor, bad jeg altid til Gud for hende indi mig. Jeg bad, at Gud vilde tage hende op til sig i himmelen snart – det maatte være rigtig snart – og gjøre hende ung igjen, saa hun kunde springe omkring ligesom jeg den hele dag.

Naar jeg ser rigtig gamle folk, beder jeg altid til Gud for dem. For det er saa 51sørgeligt, at de er saa gamle, synes jeg. Ofte naar jeg kjører paa veiene og ser en gammel, gul kone staa med solhætte over øinene og stirre efter os i en hyttedør, har jeg saa ondt af hende og vilde saa usigelig gjerne gjøre noget for hende; – og saa kjører vi forbi, og saa kan jeg ikke gjøre andet end bede til Gud for hende. Det aner nok ikke den gamle kone i hyttedøren; – og leit vilde det være at sige det ogsaa forresten.

Men Oleana Henriksstuen var bedstemors datter; hun var stor og fregnet og snakkede svært; men manden sin var Oleana Henriksstuen ikke videre fornøiet med.

«Han da stakkaren», sagde Oleana, «han har nok ikke gaver til nogen ting han; – nei han har ikke noget til hue, – nei det vilde nok se galt ud i Henriksstua, hvis ikke hu Oleana var der.»

Og Kasper Henriksstuen, Oleanas mand, var saa fuldstændig enig. Oleana lod ham nok aldrig dø i synden.

«Jeg har nok ingen gaver faaet jeg», sagde Kasper Henriksstuen, «og ikke er jeg 52lært heller; men det er ligesom saa i verden, at en flink og en daarlig kommer sammen; – og saa styrer hu Oleana da, ser dere.»

Det havde nok ikke været saa greit i Henriksstuen ofte; det var mest, saa de havde sultet, baade bedstemor og Kasper og Oleana og alle de ni.

«Det er ikke værdt at nævne det engang, men jamænd har det været svært mange gange», sagde Oleana; «men siden der kom gjester og fine byfolk til Godvold, saa kom lykken til Henriksstua.»

For Oleana vaskede for alle gjesterne og tjente gode penge. «Jeg har faaet det til givendes altsammen», sagde Oleana; «for Vorherre gjør bækken mæt af vand, og arbeidet, jeg lægger til, regner jeg ikke for noget.»

Der var senge allevegne i det eneste rum, der fandtes oppe i Henriksstuen, og hylder og klæder og kjørel og glansbilleder opover alle væggene, saa der var ikke en plet, der var unyttet. Og gulvet var skinnende rent med brisk paa, og solen skinnede gjennem de grønne ruder paa alle de 53ni hvide barnehoveder, der klumpede sig sammen, naar der kom fremmede.

Oleana Henriksstuen havde været gift i enogtyve aar, og i al den tid havde hun ikke eiet klokke. Mørke vinteraftnerne, naar sneen laa tyk og tung paa granerne rundt omkring, og veiene var igjenføgne, og uveisomt alle steder, havde Oleana siddet oppe i hytten med ni børn og en mand, der ikke havde nogen gaver, og ikke havt det fjerneste begreb om tiden. Om sommeren saa hun paa solen, og om vinternætterne stod hun op og kikkede paa stjernerne.

Hver dag var jeg oppe og snakkede med Oleana, og en dag deroppe i pladsen faldt det mig ind, at jeg og de andre børn skulde samle penge til en klokke til Oleana Henriksstuen. Og alle de voksne vilde ogsaa være med, og der kom mange penge ind, saa blev der kjøbt et stort ur fra byen med hvid skive og røde roser.

Og det var saa forfærdelig, saa forfærdelig gjildt. Der blev sendt bud, om Oleana vilde komme ned til Godvold. Og Oleana kom vandkjæmmet i stiv værkenskjole og 54havde ikke idé om, hvad det var, vi vilde hende.

Uret havde vi hængt op i gangen paa Godvold; det gik saa langsomt og sikkert med gul, skinnende messingpendel. Alle damerne stod omkring, og jeg skulde faa lov at give hende det.

«Oleana», sagde jeg, «vi vil give dig en klokke, – og der er den.»

Oleana saa ud, som hun var falden direkte ned fra skyerne.

«Nei, nei, nei», sagde Oleana, «det kan vel ikke være muligt, det vel; – hvorfor skal jeg ha? dette, jeg da–

«Fordi du er saa snild, og fordi du har saa mange barn», sagde jeg.

Da slog klokken seks fulde rene slag, og saa begyndte Oleana at græde.

«Aldrig har jeg tænkt, der kunde findes saa snille mennesker i verden», sagde Oleana, hun foldede hænderne og saa op paa klokken; – «nei, nei, nei».

Hun sansede sig ikke, da hun gik hjemover, sagde Oleana siden; hun gik som hun gik i luften, saa glad var hun.

55«Og ikke sansede jeg at takke heller; jeg var, som jeg var fortura», sagde Oleana.

De første nætterne sov hun ikke trygt; for hun vaagnede, hvergang klokken slog, og velsignede alle gjesterne paa Godvold.

«Nu skulde det gaa efter klokke alting; – nu var det ingen sag at leve i Henriksstuen, siden hun havde faaet klokke», sagde Oleana.

Alle gjesterne fra Godvold var oppe i pladsen og saa paa uret, der tikkede paa væggen.

Naar det bliver rigtig mørkt i vinter, naar det blæser, og sneen fyger, skal det blive moro at tænke paa, at Oleana Henriksstuen høit oppe i skogen ved Godvold har klokke, som tikker og tikker, saa hun ikke behøver at staa op om natten, aande paa de frosne ruder og kikke paa stjernerne.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.