16Hvad er det med mig? – Min Fod har flakket
saa milevidt,
og dog har tidt jeg i Drømme standset
for hvert et Skridt.
… En Sydens Dag, da det blinker, spiller
af Lys og Glans, –
jeg ser det ikke, skjøndt klar og vaagen
er Sind og Sans.
I Syner gaar jeg, i skjønne Syner,
og hvor jeg gaar,
der aabnes nye, til høit mod Himlen
i Sol jeg staar.
Heroppe Dagen, men dybt dernede
den lille By
med sine Gader, med sine Mennesker
i Skyggers Ly.
17Kun slaar mod Himlen et Spir sin Flamme
i Aftnens Ild,
og henført hvisker min Sjæl i Smærte,
at jeg er til.
De sortblaa Svaler forvirret hviner
af Angst og Fryd;
saa blir det stille, og mødig svigter
hver Dagens Lyd.
Ja, jeg er til, og mit Hjærte løftes
i Tak og Bøn
og synker atter som Aftensolen,
saa ren og skjøn.
18Nu lysner Luften, og se, det vaares
for hver en Dag,
saa dumpt det høres, naar Isen brister
med Drøn og Brag.
Jeg staar i Syden og ser hver Vaarnat
paa Himlens blaa
lig sorte Punkter et Tog af Fugle
mod Norden gaa:
Med Blikket speidende, Brystet udspændt
og Vingen strakt,
med Sangens svulmende Lyd i Hjærtet,
af Vaaren vakt, –
slig bær det frem mod de fjærne Søer,
hvor Isens Brag
nu Gjendøn kaster, og Lyset bølger
i store Slag.
Og stundom lyder i Foraarsnatten
et Skrig saa vildt,
saa urlydagtig, at Luften dirrer,
og alt blir stilt. –
19Derude Havet! Taalmodig mumler
det paa sin Gang,
som ved det alt, hvad et Jordliv rummer
af dunkel Trang.
Hvor mangen Vaarvind har ikke stormglad
dets Flade krust,
hvor mangt et Haab og hvor mangen Vinge
forgjæves sust?
I Elskovstrangen har alt, som lever,
fra Krybet ned,
– det allerstørste, det allermindste –
sit Mødested.
Og hun, som ufri bag hvide Drømmes
bestraalte Slør
i Elskov smiler og ser det vaares
som aldrig før, –
de samme Længsler, der fylder hele
vor gamle Jord
med Kamp og smeltende Toners Klage
i nystemt Kor. –
20Selv er jeg bare en Bi, der sværmer
i Solens Skin
fra Busk til Busk og beruset kalder
hver Blomst for min.
Jeg flyver lige til Verdens Ende
og aander ud
min skjønne Sjæl i et Suk til Maanen,
dens blege Brud.
Hvad er det med mig? – O, spørg mig ikke,
for jeg er gal
af Vaar og Vemod, af Sol og Minder
og Nætters Kval.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Musik og Vaar kom ut i 1896 og var Nils Collett Vogts tredje diktsamling.
Samlingen er delt inn i tre hoveddeler. Første og siste del, «Fjærne Toner» og «III», inneholder kjærlighetsdikt, naturdikt, politiske dikt og dikt skrevet til enkeltpersoner. Den midterste delen, «Aarets Saga», består av 12 dikt, ett for hver måned.
Se faksimiler av førsteutgaven fra 1896 (nb.no)
Nils Collett Vogt var en sentral skikkelse i norsk litteraturliv på slutten av 1800-tallet. Litteraturhistorisk plasserer han seg mellom 1880-årenes realistiske kampdiktning og de nyromantiske strømningene på 1890-tallet. I dag er det nok hans lyrikk som er best kjent, men Vogt skrev også en rekke romaner, skuespill, noveller, anmeldelser og erindringsbøker.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.