Oktober

69Paa Høstsiden er det, en vaagnende Morgen
ind under en graasløret, ludende Himmel,
da grætne og søvnblege Taagerne letter
og syner et Landskab, som Regnet har blødet,
som Stormen har ødet, et endeløst Landskab
med langstrakte Vidder og bundløse Myrer
og sorte, tungsindige, grublende Fjeldvand.
Saa trøstesløst ensomt i Dæmringens Halvlys,
saa modstandsløst herjet og ribbet og plyndret
og derpaa lagt veirbart til Bytte for Stormens
og Skyernes Luner, slig synes en Livet,
som Vidderne lever. Hvem fatter saa Tanken,
at Høifjeldets Sommer, den luftklare, korte
nys steg over Lyngen med solblanke Dage,
med Vrinsken og Bjældeklang, Kauen og Liomen
og aanded sit skjælvende Vemod paa Natten? –
Forlængst er den borte. Den skræmtes fra Vettet
en Nat, da det stormed; og nu raader Høsten
70langs Fjeldenes Sider, hvor Vandene styrter,
paa bundløse Myrer, hvor Troldene trasker
og øver sin Styrke i Bækken, der stuper
sig durende frem over Heier og Urder
og rykker og slider i Vidiernes Grene
og slæber dem med sig, saa langt som de orker,
og tumler i Afgrunden …

Høit over det store, fortvilete Landskab
sig løfter en Ørn. Med de rovsyge Blikke
tar Maal den af Viddernes, Fjeldenes Vildhed
og kjender sig hjemme. Og som den nu seiler
i fribaaren Flugt over Slug, over Tinder,
stumt skuende ned paa de raadløse Vidder,
standser og skriger den:

               Ørnemor, Ørnemor, kommen er Høsten,
               liglagt er Sommeren, stormet dens Stilhed,
               hjemmeligt er her nu, Uhygge, Vildhed,
               hør det paa Røsten!

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.