Cap. V. Om Landets og Folkets Beskaffenhed i Potu

Det Fyrstendom Potu er i sig selv lidet, og udgiør kun en maadelig Deel af denne Verden. Den hele Klode, kaldet Nazar, bestaaer neppe af to hundrede Tydske Mile i sin Omkreds. Enhver kand læt gaae den omkring uden Veyvisere, thi der er allevegne 63et Sprog, endskiønt Indbyggerne i Potu skiller meget fra de andre Republiqver og Fyrstendømme i Love og Sæder; Og ligesom Europæerne ere de fornemste iblant andre Nationer i vor Verden, saa er og Potuanerne de anseeligste iblant andre paa denne Klode i Dyd og Forstand. Veyene ere allevegne besatte med Steene, som betyder Milene, og har enten udstrakte Hænder eller andre Tegn, som viser Vey til hver Kiøbstæd og Landsbye; Det hele Fyrstendom er fuld af Landsbyer og smukke Kiøbstæder. Det er sandeligt mærkværdigt og forunderligt, at alle Indbyggerne paa denne Klode taler et Sprog, endskiønt een Nation er en anden saa uliig i Væsen, Sæder, Love og Sindets Gaver, at man kand see en kiendelig Prøve paa de Forandringer der er i Naturen, og ved dette maa de Reisende ikke alleene fornøye sig, men og indtages og næsten blive henrykte.

Landet skilles fra hinanden ved store og smaa Vande, som besejles med Skibe, der bliver roede ligesom med Troldoms Konst, thi man roer dem ikke med Hænder som hos os, men med Machiner, som beveger sig selv. Jeg kand ikke beskrive hvordan disse 64Machiner vare giorte, efterdi jeg veed ikke meget af Mathesi, desforuden kand disse Træer saa konstig opfinde alle Ting, at ikke nogen, om hand end havde hundrede Øyne, og overmaade Skarpsindighed, skal udfinde, hvori deres Konst bestaaer. Den Klode har tre slags Bevægelse, ligesom vor Jord, saa at Tiderne her inddeeles ligesom hos os, i Nat og Dag, Sommer, Høst, Vinter og Foraar, og Stæderne under Polerne ere koldere end de andre. Men hvad Lyset angaaer, da er der kun liden Forskiel paa Nat og Dag, for oven anførte Aarsagers skyld, og Natten er næsten behageligere end, Dagen; thi intet er angenemmere end det Lys som denne Planet faaer af Solen og giver fra sig igien til Firmamentet, som ligner en stor Maane. Indbyggerne bestaaer af adskillige slags Træer, som Eege, Linde, Pile, Palme-Træer, Torne 2c. hvoraf de sexten Maaneder har Navne, i hvilke det underjordiske Aar deeles; thi hver sextende Maaned gaaer Naar til sit Centrum igien, dog ikke paa en vis Dag, formedelst dens uliige Bevegelse; thi ligesom Maanen hos os, saa bryder denne Planet, med sin underlige Gang, deres Hoveder, som boer i Firmamentet. Aars-Regningerne 65ere adskillige, og tages af de mærkværdigste Ting, i sær af en stor Comet, som de troer har foraarsaget den store Syndflod for tre tusende Aar siden, hvori Træernes hele Slægt med alle andre Dyr, omkom, undtagen faa, som paa Banker og høye Bierge-Toppe undgik den almindelige Vands-Vaade, af hvilke de nu værende Træer nedstammer. Jorden bær overflødig Korn, Urter og Belkorn, har næsten samme Frugter som vores Europa, undtagen Havre, som og er ufornøden, thi denne Klode har ingen Heste. Der findes kostbare Fiske i Stranden og de færske Søer, og langs med Strandbredderne og Floderne ere mange dejlige Lyst-Gaarde. Deres Drik er en Saft, som perses af visse Urter, hvilke ere grønne heele Aaret igiennem. De som sælger denne Saft kaldes gemeenlig Minhalpi eller Urtebryggere, af hvilke der maa kun være et vist Tall i hver Bye, som alleene har Frihed at kaage disse Urter. De som har faaet dette Privilegium, maa ikke have nogen anden Betiening, Næring eller Haandværk. I sær er det forbudet, at de som ere i Æmbeder og nyder Gage, maa ikke drive saadan Næring, thi for den Myndighed som de har i Byen, trække de 66de fleeste Kiøbere til sig, og for andre Fordeele, som de besidder, kand de sælge det lættere end andre, hvilket vi seer tit skee i vor Verden, hvor Bestillings-Mænd, som har stor Løn, saaledes i en Hast samle store Midler til andre Kiøbmænds-og Haandværk-Folkes Skade. Den fornuftige Lov om at avle Børn, har giort Nationen tallrig; thi ligesom Folk har mange eller faa Børn til, saa formeeres eller formindskes deres Friheder og Løn. Den som er Fader til sex Børn, er fri for sædvanlige og usædvanlige Skatter, saa at lige saa skadeligt som det er at have mange Børn i vor Verden, fordi man maa give Kopskatt for hvert Barn, saa fordeelagtigt er det der. I denne Verden har ingen to Bestillinger, thi de troer, at den mindste Bestilling udkræver en heel Mand; derfor, om jeg med vore Indbyggeres Tilladelse maa sige det, bliver Æmbederne bedre forestaaed der end hos os. De tage dette saa nøye i Agt, at en Doctor befatter sig ikke med hele Medicinen, men med Fliid udgrunder en Sygdoms Beskaffenhed. En Musicant tracterer kun et Instrumment; langt anderledes gaaer det til hos os, hvor Menniskene udmattes ved mange Bestillinger, bliver arrige, 67Æmbederne forsømmes, og vi kand ingenstæds være, fordi vi vil være allevegne. Saaledes naar en Doctor tillige skal curere Sygdomme og Stats-Fejl, saa forseer hand sig i begge Deele. Naar een baade er Musicant og Raadsherre, da kand man kun vænte slet Music. Vi agter dem høyt, som paa engang tør paatage sig mange Bestillinger, som trænge sig ind til vigtige Ting, og meene, at de kand overkomme alle Forretninger; Men vi ære dem alleene, fordi de ere Vovehalse, og ikke kiende deres Kræfter, thi kiendte de Vigtigheden i Bestillinger og deres ringe Kræfter, da skulde de være bange for at tage imod dem, om de end bleve dem tilbudne; Derfor tager ingen sig der noget paa, som hand ikke forstaaer. Jeg erindrer, at jeg hørte den store Philolophus Rakbasi raisonnere saaledes om denne Regel: «Enhver maa kiende sit Naturel, og nøye dømme om sine Lyder og Dyder, at Comoediant-Spillere ikke skal være klogere end vi, thi de udvælger ikke de beste Ruller, men de, som de lættest kand spille. Kand da en Nar mærke det i en Comoedie, som et fornuftigt Menniske ikke kand begribe i sin Opførsel?»

68Indbyggerne i dette Fyrstendom deeles ikke i Ædle og U-ædle, det var vel saaledes i forrige Tider, men da Fyrsterne mærkede, at deraf kom U-eenighed, afskaffede de meget forstandig ald Fortrin, som nogen har ved den blotte Fødsel, saa man alleene æstimerer Træerne for deres Dyder, Æmbeder og Forretninger, som jeg en anden Sted skal forklare. Den eeneste Fordeel de har ved Fødselen, er mange Greene, thi ligesom Greenene ere mange eller faa, agtes et Barn ædel eller u-ædel; thi mange Greene giør Træerne beqvemme til Haandværker. Jeg har allerede forud talt meget om Folkets Naturel og Sæder, derfor vil jeg vise Læseren hen til det jeg før har sagt, ender saa dette Capitel, og begiver mig til andet.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.