Stavanger 25de august 1884

Kjære ven! [ɔ: Andreas Nielsen.]

Du får undskylde, at du ikke har fåt noget før, men for det første var jeg nu på landet, og fik dit brev senere, og for det andet tænkte jeg at vente en smule for at opfylde dit ønske om politiske + literære nyheder, men skal tro, jeg har fåt fat på nogen? Nej om jeg har. Jeg tror det er aldeles stilt. Den eneste ny literatur, jeg har havt anledning til at stifte bekjendtskab med, er ny numre af vestlandsposten. Om jeg havde det gjilt på landet? Å ja – der var kvindfolk nok – det var på Hjælmeland jeg var. – Jeg tænker, det bliver Kristianiarejs med mig. – Gabriel Finne er rejst til Kristiania for at gå på teknisk skole, Torvald for at gå på skole. Moe er kommet op i 2den ved Steen, og Steen har sagt til din fader, at du kunde have gjort det samme uden aber – han vil have dig igjen. – Steen skal forøvrigt forlade skolen om ½ års tid og overtage direktoratet for hypothekbanken efter Johan Sverdrup, fortæller man. – Det bliver en interessant tur, du gjør, efter dine breve at dømme, – folk og landskaber –. Dine breve er fælt morsomme. – Wetteland kommer også op i 2den. Owe blev no 4 og Cato no 5. – Gerhard Bergs fader er død af hjertetilfælde. – Theodor Kielland, Zuluen, er bleven gal – det er nok perpetuum mobile, det, tænker jeg. Han gjorde en rejse ind i Sverige, så skulde han tænde en cigar, havde ikke fyrstikker – og så var det at han vilde rejse hjem efter dem!! og rejste, og derhjemme vilde han til at kvæle faderen. Sådan begyndte det. – Owe har lagt i Hardanger i sommer, det blev ikke noget af fodturen, men han var dog over fjeldene der, lå på stølen – og har havt det yderst morsomt, blev kjendt med mange derinde, såsom landhandler Utne, som gav ham 15 cigarer og en flaske vin med på turen. Han vil nok optage kampen mod fabeldigteren nu i samfundet. – Axel Olsen var hos ham i sommerferien, den stund Owe var hjemme. – Jeg lader dine breve gå rundt blandt alle dine venner. – Jeg har for nylig skrevet en karakteristik og biografi over digteren Langeland, hvor jeg har lovet at udgive hans samlede skrifter i nøjagtig udgave med agtelsesfuldt beholdt orthografi og med træsnit. – Dit brev fra 12te august fik jeg igår den 24de. – Jeg læser på Bjørnsons fortællinger nu. Synnøve har jeg nu netop læst. – Far og jeg gik til Hjælmeland fra Strand af. Jeg var en tur på båd til Stjernerøerne med klokker Ådnessen (Joh’s). Vi var hos Bjørn Norhejm (Kirkøen), som havde en søn, der havde lyst at studere, men faderen, som 14vilde være bonde, var imod det. Andreas Norhejm var nok et berømt gifte i flere miles omkreds. Det er svært, hvor selvtillidsfulde, sådanne rige bønderfamiljer bliver. Norhejm junississimus (i konfirmationsalderen) tog mig således nokså flot under armen, og talte visdomsord til mig; præst skulde jeg ikke blive, thi det var bare at være tjener &c. &c. i den genre. Andreas holdt mange blade, også tyske. – Johannes og jeg var hos en gammel, 90årig kalle, Johne Hagen, som kunde såmange historier om stærke folk, &c. fra Hjælmeland. Han var ikke rigtig på laget den gangen. Han fortalte blot om han Roland, der havde hestestyrke og vel så det. Han kastede, da han var til vikings, en gang, han blev drillet, en kanon efter manden og knækkede lårbenet. Da han løftede den stenen, som kun Roland havde løftet, var det kong Fredrik gav ham hædersnavnet Roland II. Han var fra Hjælmeland, han – og det er ganske sandt, hvad der fortælles om ham. Da Asbjørn (så hed han) havde kastet kanonen, fik kongen nys derom, og kaldte ham op til sig; Asbjørn blev dødelig ræd, men kongen lod ham bare spise til middags hos sig, og han satte så stor pris på Asbjørn at han vilde plent, han skulde være der i kongens Kjøbenhavn, men Asbjørn bad tyndt for sig, at han måtte få være hjemme, endda kongen lovte, han skulde få familjen over til Kjøbenhavn. Hans datter var den bekjendte Rolands-Siri, der drog afsted med de største trær der var i presteskogen. Johne Hagen var lynegal på svensken og de svenske konger; «det var ikke andet end pak», med svig og list havde de fåt Norge; derfor skulde det gå, som det nu er gåt, mente Johne. Johne fortalte også, om hvor lidt man vilde have med religionen at bestille i hans tidligere dage. En kaldte det gamle testamente skrøner og sagn, en anden mente, han kunde vel få en plads i svålå på træskòne sine i himmelen, når han var død. Du skriver ingenting om fisket.

Om Brev

Samlingen inneholder nesten 200 av Sigbjørn Obstfelders brev. Utvalget kan deles inn i tre grupper: brev til venner fra gymnasietiden (Peder Blix, Andreas Nielsen m. fl.), brev til venner og støttespillere fra gjennombruddstiden omkring 1890 (Jens Thiis, Ragna Dons, Dagny Bang m. fl) og brev til kunstnervenner (Ellen Key, Andreas Aubert, Johanne Dybwad m. fl).

Særlig brevene til vennene og støttespillerne fra gjennombruddsperioden er intime og åpenhjertige, og samlet gir utvalget et godt bilde av mennesket og dikteren Obstfelder.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook