18[9. jan. 1886]

Kjære ven! [ɔ: Peder Blix.]

Når jeg har drøjet med skrivningen, så er det av en grund, som, når du har hørt den, du vil undskylde mig, vet jeg (klassisk anakoluthi!). – Jeg har været på Hjælmeland 1 uges tid. – Boken fik jeg akkurat julaften, du – så overrasket som jeg blev – ja jeg forsikrer dig på, jeg blev anfaldt av en ganske ny sygdom – takknemmelighed – og rørthed (du vet, at taknemmelighet er ellers ikke min sterke side) – og det samme blir jeg anfaldt av, hvergang jeg ser den bok, som så akkurat slog ned i min smak og tok mig med storm. Men av hæseblæsende taknemmelighed har jeg glemt at ønske dig godt nytår og alt muligt andet godt. – Som man vel kan tænke sig har jeg tilbragt en skrækkelig kjedsommelig jul (3 helligdage) – spist (ære være maden og drikken). – Og nu skal jeg derut på landet på Jæderen. Har jeg gratuleret dig med din misunnelsesværdige nye stilling. Således at den var virkelig misunnelsesværdig. Hvad jeg graver med – jeg har læst nogle engelske bøker, en fransk og kikket i en del indbydelsesskrifter – det er alt. Jeg vet jo litet om, hvorledes jeg skal drive studiet. Noget nyt fra Stavanger vet jeg ikke, jeg vet sandelig ikke, hvad det skulde være.

Jeg blev så stor udi mine egne øjne, da jeg fik din sendelse (der skal ellers meget lidet til, før jeg blir opmuntret til stormandsgalskap) – jeg følte mig så stor. Så var der da nogen, som tænkte på mig – det lille kræ, som jeg havde tænkt mig jeg var – og helt i Stockholm, Sveriges hovedstad, statsrådens hus var det – og i herlig selvbevidsthed løftede jeg mine øjne til nedadskuen mod stavangerkrybet. Og når jeg ser boken med det smukke bind i skapet, så løfter mine øine sig i stille bøn, stille undren – mit hjerte fyldes. –

Du må også have så mange tak for dit tidligere kjærkomne brev. Tjodolf Jespersen er nok søndagsskolelærer nu – han, Åmodt, en Godahl og Hjalmar Andersen holder sammen. – Det går vist nokså godt med Josefsens gymnasium.

Det har været tyndt med godvejret herborte – nu ser det dog ikke så småt ut. Montro jeg kan blive færdig på 4 år fra 2den examen? – Her har været en græsselig mængde bazarer i vinter. – Jeg har ikke været på nogen – jo en til fattige børns beklædning som Ruus spendered mig ind på. Der er at mærke, at amtmanden havde givet en gammel hat til den bazaren! Oftedaliterne, dølerne, har styrtet den gamle totalavholdsbestyrelse (Lunde, Bryne, Sandstøl) iforgårs – stort slagsmål – om du interesserer dig for det. Wåge går og gjør sig 19dum deroppe. – Du er vel bleven målstræver og «liberal» (hm!) derborte «kan jeg tænke» – jeg er målstræver og interesserer mig for kvindesagen, men statsvæsen skjønner jeg ikke – jeg antager, at man må have kjærring og penger for at skjønne det – havde vi havt et fornuftigt konservativt parti, så skulde jeg været det – Papiret siger stop – min tomme hjerne likeså.

Vil du beære mig med brev, så vet du, hvor jeg er – og tilslut såmange «tak for alt, ifra vi var små» –

fra din Sigbjørn

Hilsener fra min familje og venner –

Sole, den 29. jan. 86.

Kjære Peder! [Blix.]

Først mange tak for brevet. – Så får jeg skrive lidt om mig selv; jeg har 2 gutter, den ældste 14 (5te mid.) den yngste 12 (4de). – Her er efter mine erfaringer hidtil gyseligt herute, jeg antager, at man såre snart vilde kunne kjede sig ihjel eller rettere tørre ut – for man kan jo arbejde og arbejde, så man behøver just ikke kjede sig ihjel. Jeg kan komme til byen hver lørdag. – Her snakker man mest fransk – (aftenandagt på fransk) – og tysk – gutterne er dog ikke så flinke i tysk. – Jeg liker mig ikke i huset her – en utidig sparsomhet (nødvendig vel!) kommer dejsendes til alle tider. Værelset mit er pænt nok, når jeg bare turde lægge i ovnen på det og sitte her! – Akkorden var på, at jeg skulde ha 600 kroner, men så blev det til 400 – Hvis jeg kan få noget andet til sommeren, vil jeg naturligvis det. Kommer du over noget, så husker du mig. – Eller kanskje det var nyttigere jeg så at komme mig ind til Xa – hvis jeg fik nogen penger. – Jeg læser fra 9–12 og 2–4 undt. lørdag 9–12. Formeget! – Jeg læser engelsk literatur (har læst en av Bulwer, The vicar, tales av Edgar Poe, læser Cameliadamen nu) men jeg gider sandelig ikke slå op alle gloserne? I fransk har jeg læst en av Emile Souvestre og er begyndt på Mad. Bovary av Gustave Flaubert; er begyndt på hollandsk og italiensk. – Vi skal vel ikke lægge op nogen bestemte bøger til examen? – Jeg læser la lexicologie des ecoles av P. Larousse. – Det er grejt med det for dig, at nu behøver du vel sagtens ikke savne anbefalinger, det måtte være det bedste ved den posten, næsten. – Kunde jeg bare bli færdig i 89 du! Jeg går bare og tæller og tæller! –

– Jeg har været hos præstens her, det er det eneste sted, jeg har været. – Det så ud til at være en kjedelig, tør, halvpietistisk mand; 20konen snillere. Han havde en datter på min alder, ikke pæn, som er lærerinde for sine sysken, Helland heter han – talte om din far.

– Om Stavangerforholde vet du vel likesåmeget som mig, du vet vel om Oftedølernes skammelige og kortsynede fremfusen. – Jeg har netop i kveld siddet og skrevet et stykke: «hvad er en filolog», hvori jeg forsøgte at beskrive de mærkværdige symptomer og forandringer, der var indtrådt med mig, siden jeg blev stud.mag.

Du må undskylde, men jeg må desværre beklage, at jeg kan ikke fylde arket så godt som du, mit hjerte er tomt, min hjerne er tom, min sjæl er tom, de er allesammen fulde av gloser og grammatik. – Hvis jeg skal være subjektiv, så kunde jeg fortælle, at jeg idag har været aldeles fortvivlet; jeg synes nemlig at have lagt mærke til at man spionerer min undervisning, og det tåler hverken min stolthed eller min fred ellers; sligt er også gyselig forargeligt. – Gud, hvor jeg er tør, hvor litet jeg vet at sige. – Det skulde være moro at vite, om du har kastet dine øjne på nogen lykkelig flamme. Vittig kan jeg heller ikke være ikveld. Så får du da i Guds navn sove roligt i kveld, og finde mig vittigere en anden gang, og undskylde, at jeg allerede sender brev igjen; du behøver slet ikke følge din gode gamle skik for min ringe persons skyld, dog vet du, at smulerne fra de mægtiges bord vilde også glæde mig meget. Åmodt er bleven formand i gymnasiesamf. Haralds moder er meget syg, nu død, han er ikke rejst endnu den 29de, Frithjof skal studere til tandlæge. – Jonas Babel Engh laver flaue vitser under navn av Cæsar.

Venlig hilsen fra din venlige ven
S. Obstfelder.

Stavanger d. 28.2.86.

Kjære Peder! [Blix.]

Mens alle mennesker er på Mosevandet, mens solen herborte skinner ustanselig fredelig, vil jeg skrive et par ord. Mange tak for dine velkomment hurtige svar. – Hvad det at kjede sig angår, så vet ikke jeg, hvad det er – har jeg sagt så om mig, så har jeg sagt fejl – men jeg kan bli trist – melankolsk derute. Jeg er jo så anlagt for det av natur allikevel. Jeg gjør det samme som du, jeg arbejder ustanselig, jeg betragter hvilestunderne, spise- og sovetiden som tyveri fra arbejdstiden. Det er helst engelsk, jeg har lagt mig over. Jeg liker godt det språket. Jeg læser Byron nu og synes, han er let. Nær havde jeg skrevet dette brev også på engelsk, men det stred mod min natur. – Skolevirksomheten begynder at interessere mig; jeg 21gjør iagttagelser; jeg kan ikke begripe, når jeg selv sidder på min skole, den gammeldags lærermethode med hug, slag og bededagsansigt. Når børnene blir urolige og «holder sjou», så kunde det aldrig falde mig ind at give nogen andre end mig selv skylden. – Vi har en ynglingeforening derute på Sole, hvor jeg præker adskillig; vi har havt socialismen, pietismen, fredssaken. – Åmodt er nok hedt opi det her i ynglingeforeningen, de skal ha generalforsamling ikveld. Huh, den nye ånd! – Jonas Engh inclinerer for frk. Margrethe Ulstrup. – Jeg har fåt en ny hat ved subscription blandt venner! – Knud Olsen havde hånet mig på min bag, og jeg har hånet ham i hans ansigt ved et brev; uf, det er ikke gjilt å ha fiender. Eg totte, det var fælt hjerteligt og originalt med det «venskabet dit»; så du udførte altså virkelig det, du talte om i Kristiania den gangen; ikke bedre end jeg husker, rådde jeg dig til at skrive. Du – jeg synes, det er noget så nyt, og originalt det bare at have én kjæreste. Jeg havde lyst til at skrive noget mere om dette, men jeg er ikke i laget. Jeg tror fuldkomment, det er så som du siger, at det sande, sunde, varige kjærlighedsforhold må bygges på fælles interesser, ɔ: venskab. – Lad Jægerske theorier være aldrig så sande, jeg skal gjerne forsvare dem, men leve på dem vil ikke jeg. – Det var mindst for, når min frue vilde, at børnene skulde læse mindre end jeg giver dem, da kunde vi vist bli fælt fine venner; men nej tak. Igår sluttede jeg 1/4 før. Vi havde (fra 9–12) bare engelsk og nordens historie og gjennemlæsning av evangeliet til søndagen. – Pludselig hører jeg en stemme: Skolen sluttede fortidlig idag. – «Ja, men vi kan da ikke holde på, når vi er færdige, vet jeg; desuden vilde jeg gjerne være lidt tidlig, siden jeg skal til byen.» «Det kommer ikke mig ved.» Da den ene gut så kom ind, siger jeg; du André, hent din bror; vi skal ha’ skole. – Nu jeg fik dem ind igjen, og vi holdt på at læse – Jacob von Thyboe! – indtil fruen måtte komme og bede os stanse. Skolen holder vi i dagligværelset!! allikevel jeg har bedt om at få den på mit værelse, som altid har været skoleværelse. Hvad tykker du om sligt! Skåden tykte, det var uhørt, han. – Noget nyt er her ikke; branden på gamle Kajen vet du om. – Isen er det vigtigste nu om dagene. – Du siger, at du er mer anlagt til «tørt» end mig – ja, når jeg først lægger hånd og tanke på det, så synes jeg ikke, det blir tørt; jeg synes, det er en falliterklæring om sig selv det igrunden.

Når jeg skrev i så høje toner, så var det helst en slags bitter spøg; for det er liksom der kommer en djævel av og til og siger til mig, du er anlagt til noget andet. Den skrivelysten f.ex. kan jeg aldrig ryste av mig. Den melder sig kronisk med korte mellemrum –

Ja tilslut hilser jeg da, din ven Sigbjørn.

227. mai 1886

Dear Peter! [ɔ: Peder Blix.]

You surely will tear Your hair, as You read my first trial in english writing. – Your letter has given me a little pain, as I there see your immense industry and I think on my own idleness. – The last weeks especially I have little cultivated the grammar studies. I read a great deal of autors (Wilh. Meister, Manfred &c,) but it appears to me more pleasure than work, (shall be: egentlig: neither I have a norv-engl.dictionary). What I to this time have read, has mostly (engl.?) been the same as at school: general grammar of the living languages, this becomes at length tiresome, and therefore I long after more scientific studies, as ancient languages (not latin!). –

You ask me for my thoughts concerning my own capacity in real love acts or what to call it. I must confess that I never thougt much upon that sake; I have left it to future and am believing it to be splendid, probably, when time does arrive. In this manner I think and your question is almost horrifying my pour soul.

You fancy that all your letters and speaking is some extraordinary objective, but there I think you to fail; the subjective is there, but not forcing. – By jour word: painful thoughts I look a distinction (not the right word!) between us, you look on thougt as a painful thing, I find the moments, I have leisure of thinking as most pleasant. – If your life passes tranquillo, so does not mine. Now I have this infernal geschichte with the police, that I am fearfully bored of (not the police, but the gesch.) I hope you are told it, and in the contrary tilfælde I cannot do it. If one could sleep time over, if one could put life away by a poison! – No! That I do not mean. But reading and studying is splendid, methinks. – Det er så herligt at føle, hvorledes ens horisonter flyttes, det er likesom jeg vokser i mine egne øjne – fjerne tiders billeder bliver min sjæls ejendom, likesom fjerne lande, som man dog ikke har berejst. – Jeg begriper ikke, at folk snakker så meget om elskov, og at man dør hen uten den; i min søgen efter viden synes jeg, at jeg har så stor en glæde og så ædel en tidsanvendelse, at jeg ganske glemmer væk de sanselige nydelser, indtil disse fremstiller sig; og når jeg så tar mig en tur ut i den friske luften, med det herlige himmelhvælvet over, så har jeg så meget at tænke på, jeg synes slet ikke jeg er alene, og denne lille avveksling synes mig en hel nydelse.

Det er græsseligt! tænk nu har dette brevet vist ligget et par maaneder; jeg har vist for altid tapt din nåde – grunden er ingenlunde, 23at jeg har glemt det, men just det motsatte – når jeg først kommer ind på det græsselige skråplan, at et brev ligger mig på samvittigheten, så skal du have tak, så gjør den onde samvittighet, at jeg gyser mere og mere for at se brevet – jeg glider hastigere og hastigere på skråplanet – indtil noget vågner, som heter viljen. –

Dette brev vil du forhåbentlig få about your birthday – derfor bringer jeg mine ærlige gratulationer – og løfte om et stadigt, hjerteligt kammeratsligt og kollegialt(!) forhold. – Jeg havde gledet mig i lange tider til at skulle få sende en erindring – men det har ikke dennegang været mig muligt at få noget – det vilde jo desuten ligne «betaling». – –

Jeg vet ikke, om min læsning kan kaldes studium – jeg læser det engelsk og tysk, der kommer mig for hånden – gud give, jeg var skolegut – jeg forstår nok ikke at læse på egen hånd. Mon hvad jeg skulle ta’ til efter sommeren? Skulde jeg friste på at rejse til Kr.a og stole på, at jeg fik lidt privatundervisning – kanske manud. i filosofi? – Jeg tror ikke, der er noget nyt i byen – den Oftedalske totalbestyrelse har selv lagt ned roret, gåt ut av foreningen og stiftet en «avholdsforening». – Min far har kjøpt et nyt hus ind på Sankthansvolden, så jeg er flyttet – Thor Larssen, Th. Olsen, Meling og Jespersen kom hjem allerede før påske. – Mit brev blir tyndt, ser du og jeg vet desværre intet at fylde det med, jeg er selv – meget tynd. – Du vet kanskje eller jeg har fortalt, at Helland er presten her (kammerat av din far vist) han har en styg datter med guttehår på min alder, hun er nokså grej – stille. Hvis jeg havde vist nogen huslærerpost, så skulde jeg søkt den – her er det liten løn, som jeg kanske knapt får. –

Gymnasiasterne har en dramatisk forening, som de morer sig med. –

Palmesøndag var Skåden og Solhejm herute, vi var hos en sergeant, som vi går til sommetider; der er også en agronom Jon, som er kjæk; vi satte over Hafrsfjord, og hentet blomster på «Sømsholmerne». Skåden er elendig at se på – det er nok tungsind, som plager ham. Solhejm er vikar på almueskolen.

Iaften – det er torsdag – vil jeg gå til byen og komme igjen imorgen tidlig; jeg går altid hele vejen. – Hvorledes er det? Sværmer du endnu for theologien? Jeg har begyndt at læse bibelen og synes, det er en græsselig bok. – Jeg tror, at jeg er anlagt for skolemesteriet. Jeg blir aldrig sint – og overser aldrig børnenes vilje og selvstændighet. – Jeg kan ikke begripe doktrinen om den legemlige revselse, og synes, at det er en skamplet på den nuværende pædagogik både på skole og i hjem. – Jeg vet indvendingen: «Du er endnu en uerfaren 24grønskolling, kom på en offentlig skole &c. &c.» – Jeg synes ikke den indvendingen siger det spøt.

Jeg får slutte med et hjerteligt lykke-ønske; jeg vil ikke bede dig om nogen ny skrivelse; thi jeg vet, at jeg ved min dvælen har forbrudt retten på en sådan.

Mine varmeste hilsener fra din ven

S. Obstfelder.

Stavanger 15de juli [1886]

Mon cher ami! [ɔ: Peder Blix.]

J’ai aujourd’hui (au-giorno-hoc!!) reçu ta lettre et je veux une fois repondre sur-lechamp(?). I thougt to pain you a little in the warmth by writing in another language, but I mean, however, that the pains is getting my own, as I’m soon bored. – No news – Erlandsen rejected at the artium, (miss) frk. Mortensen retired on the day of mathematics; more I don’t know of it. Jespersen, Olsen, Mossige, Wåge, Meling, Helgesen, Figenschou, Rønneberg are returned, Bøe lives at Malde. Bahr, Boye, Ruus are walking across the mountains. – At present the «middelschool» sweats, ah the miserable young ladies. It’s a strange manner that of keeping the examines in summer.

As for me, I read ever and ever. I’ve just accomplished with a great course in french, but what I’ve learned by it, is a little doubtful, the most pleasant was some etymologic and literate. But, however, I read most esthetic literature, the last days a great deal of Biørnson’s. Men nu er jeg kommen op i samme skåren, at jeg plager dig med videnskapen i den hete sommertid. Jeg vet sandt for dyden ikke andet at diske op med, her er gudforbarme sig så tyndt. Det var hyggeligt, at du vilde se hjem til os. Jeg vil håpe, ånden da skal komme bedre over os til at tale om åndeligere interesser, men jeg kan, – det er sandt – ikke få det til nu. – Det var pokker så gjilt, at jeg fik brev fra dig, trode halvt, du var fornærmet på mig, fordi jeg var så sen sidst, men det var denne forbandede åndstørheten, som gjorde det. Derute på Sole blir jeg ofte trist nu for tiden, det er igrunden en trykkende natur, sommetider går jeg ned ved havet, og indbilder mig selv, at jeg er poetisk. Vet du, hvad jeg sat og spekulerte på 1ste pinsedag, jeg var tilfældigvis i kirken: Om det skulde være så græsselig dyrt at studere ved et eller andet utenlandsk universitet? Jeg har bestandig, du Peder fåt indtrykket av, at du var lidt trist derinde i storbyen, men du sier nu sålitet, du! Skaltro, hvor du vil hen i ferien? – Jeg har likt mig bedre derute hos Bennetters 25i det sidste, gutterne er nu vist iser svært glad i mig. Hvis det at du ikke får skipslejlighet, så burde du gå til Krist.??! Tro, der er dyrt at gå i Sverige. Tænk du, vi er de eneste filologer på kanskje de to, tre sidste år fra Stavanger. – Rønneberg fik præ (1 i filosofi) til Ilden, ingen andre vist af St. – Jeg tror, jeg får slutte, forat du kan få dette brev, før du rejser. – Vi – vor familje bor på Sankthansvolden nu, far har restaureret et hus der. Nu begynder sommerturenes, melkekollens og forelskernes tid. Gud bevare vore bløde hjerter! – og gud gi’ dig en behagelig skipsrejse, gid han dog dennegangen idetmindste måtte skride specielt ind i en slik bra’ mands favør; han er jo ellers meget makelig. Du ser jeg våser, det er tid at slutte.

Følte hilsener fra din ven S.

Om Brev

Samlingen inneholder nesten 200 av Sigbjørn Obstfelders brev. Utvalget kan deles inn i tre grupper: brev til venner fra gymnasietiden (Peder Blix, Andreas Nielsen m. fl.), brev til venner og støttespillere fra gjennombruddstiden omkring 1890 (Jens Thiis, Ragna Dons, Dagny Bang m. fl) og brev til kunstnervenner (Ellen Key, Andreas Aubert, Johanne Dybwad m. fl).

Særlig brevene til vennene og støttespillerne fra gjennombruddsperioden er intime og åpenhjertige, og samlet gir utvalget et godt bilde av mennesket og dikteren Obstfelder.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook