«I en eventuel digtsamling–»

av Sigbjørn Obstfelder

[Jeg skulde så gjerne, min terne]

11r

«Jeg skulde så gjerne, min terne,terne] (f.), tjenestejente
(Ved døren)      min sødeste, rødeste terne,
men nei, – ja nei
– jeg tør det ei.»

«O jo, o jo – o
          o jo, o j{a}o!
Jeg skulde så gjerne, min stjerne,
     dig holde om halsen,
     dig varme ved barmen
     dig bysse og kysse,
det skulde din terne så gjerne,
     og vugge dig blødt
     og hviske så sødt,
     med {m}navne så milde og ømme,
     dig nynne så stille i drømme,
det skulde så gjerne din terne.»

«O nei – ja nei,
jeg tør det ei.»

          «Er du ræd mig?
          Er du bange
          å bli fange
          i sange
          og lange
          kys?»

«Jeg er ræd for at synde!»

                    – «at synde?»

     «Din hvide ynde
     og nattens ro,
     dit sorte øie,
     dit favntags køie
     mit blod!»

11v

     «Så synd!
     Så ta mig!
Min hvide ynde den skjænker jeg dig,
mit runde legem jeg lænker til dig,
mit sorte øie skal vinde dig,
mit bløde hår skal binde dig.
Kyssene ilder dig op!
Barmene tænder din krop!
     Men gå ei fra mig!»

(‹Hen› for sig)      «Å dit øie, det drar, det drar, –
og som dine læber vugger,
så vugger mit blod–
en to, en to, vugger dine læber,
vugger mit blod–
(nærmer sig)      og dine blikke!
ja nei – tør ikke, ikke!
dine rasende, søte blikke,
dine hviskende, tiskende ord.
Og den hvide hud derinde –
     si måmå] (v., pres. av maatte), kunne, kan.
(ved knapperne) dette hvide herinde,
dette svalende linde,linde] (adj., lind), linn, ‘lett’, ‘forsiktig’
dette myke, som er kvinde,
under livets for.

Tys – du er ikke ræd?
nei du er ikke ræd.

Bare en, {B}bare en eneste en,
     bare en eneste liten en,
Der – der – det hvite,
     dette blændende rene hvite,
en liden bitte strime,
som en blinkende elv af livet,
du er ikke ræd?
du tier –
dine læber bæver –

/ – – Vær ikke ræd! – – –

Boken er utgitt av Munchmuseet

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om «I en eventuel digtsamling–»

21. november 2016 er det 150 år siden poeten, forfatteren og modernisten Sigbjørn Obstfelder (1866–1900) ble født. Obstfelder var venn av Edvard Munch og hørte som ham med i kretsen rundt Kristianiabohemen. Munchmuseet markerer 150-årsdagen med å utgi to Obstfelder-manuskripter som er funnet i boet etter Edvard Munch.

Det største manuskriptet inneholder tjue dikt, utvalgt, renskrevet og samlet i et lite hefte, sannsynligvis for sirkulasjon blant venner og bekjente, en ikke uvanlig måte å spre litteratur på den gangen. I tillegg til dikt kjent fra Obstfelders debut Digte (1893) og utgitt andre steder, inneholder manuskriptet fire dikt som ikke ser ut til å ha vært publisert tidligere og som derfor blir publisert for første gang her. Det andre manuskriptet er et ark med to prosadikt. De to diktene ble ikke publisert før etter Obstfelders død og da i ganske annerledes versjoner enn slik de foreligger her.

Les mer..

Om Sigbjørn Obstfelder

Sigbjørn Obstfelder debuterte i 1893 med diktsamlingen Digte. Allerede da han debuterte, ble Obstfelder omtalt som den mest moderne forfatteren innenfor den nye poesien. Han kalles ofte skaperen av modernismen i Norden.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.