«I en eventuel digtsamling –»

av Sigbjørn Obstfelder

[Jeg vil tumle mig i toner]

8r

(forte) Jeg vil tumle mig i toner,
jeg vil dundre med kanoner,
jeg vil plyndre alle paver,
jeg vil tyne alle tr{av}ynaver,
jeg vil kvæle alt, som knæler,
jeg vil ffstikke med en – hys!

(piano)      – – Hys!
Der var noget indi mig selv,
     som klatred.
Der var en stor tjørnehæktjørnehæk] (m.), hagtornhekk indi mig selv,
     som lukked for den sovende dame.
(forte) Hvem klatrer i min tjørnehæk?
Hvem plukker mine roser?
Jeg ser dig – din usle hund!
Vilde du – rane – den hellige taushed
(piano)      – – derinde

     Hys!
Det spiller.
Der drar et spillende tog rundt –
     med fakler,
     rundt tjørnehækken.
(heftigere) Får De lov til at spille?
(piano) Å ja – de må få lov –
     en liden stund.
Er der damer?
Damer med slæb er der.
Får bare se dem i ryggen.
Å nei – det er jo feil –
de er jo nakne –
(forte) spildrene nakne –
(piano) ah, så søte de er,
ah, se den sorte der 8v
Kom ut kjære,
kom ut åg bli kjøt og blo.
(fortissimo)      Ut! (Horer og) tøser!
Jeg vil ha dere ut!
(Piano) Såh! – nå er der ro i min have.
Nu er der bare en,
og hun sover,
og hende kjender jeg ei selv.
Men hun er ren.

Hendes hud, den er bygget af æbleblomstens blade,
hendes blod er brygget af vårnatvinens skum,

hendes nerver er tvundne af lysets engle,
hendes muskler er spundne af sorgens bløde uld,
hendes legem er sigtetsigtet af] (v., pret. av sigte), sikte, ‘granske for å velge og vrake’, her ‘gransket og valgt’ af den store Satan,
hendes sjel er digtet af Gud selv.

Ingen må komme ind i min have!
Først engang,
når jeg har badet mig i Ganges’ flod.
Tør jeg. Se hende. Vække hende.
(Fortissimo) Da
(jublende) vil jeg tumle mig i toner
og dundre med kanoner
og plyndre alle paver
og pyne alle tr{av}yner
og kvæle alt, som kvæler.

Boken er utgitt av Munchmuseet

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om «I en eventuel digtsamling –»

21. november 2016 er det 150 år siden poeten, forfatteren og modernisten Sigbjørn Obstfelder (1866–1900) ble født. Obstfelder var venn av Edvard Munch og hørte som ham med i kretsen rundt Kristianiabohemen. Munchmuseet markerer 150-årsdagen med å utgi to Obstfelder-manuskripter som er funnet i boet etter Edvard Munch.

Det største manuskriptet inneholder tjue dikt, utvalgt, renskrevet og samlet i et lite hefte, sannsynligvis for sirkulasjon blant venner og bekjente, en ikke uvanlig måte å spre litteratur på den gangen. I tillegg til dikt kjent fra Obstfelders debut Digte (1893) og utgitt andre steder, inneholder manuskriptet fire dikt som ikke ser ut til å ha vært publisert tidligere og som derfor blir publisert for første gang her. Det andre manuskriptet er et ark med to prosadikt. De to diktene ble ikke publisert før etter Obstfelders død og da i ganske annerledes versjoner enn slik de foreligger her.

Les mer..

Om Sigbjørn Obstfelder

Sigbjørn Obstfelder debuterte i 1893 med diktsamlingen Digte. Allerede da han debuterte, ble Obstfelder omtalt som den mest moderne forfatteren innenfor den nye poesien. Han kalles ofte skaperen av modernismen i Norden.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.