At der jo aff Begyndelsen oc førend Reformationen skeede herSide 840 i ms. M: Absalon: de Vita M: Gabelis.i Norge, ja særdelis i Bergen, haffver været Skoler, kand seeis oc fornemmis aff M: Absolons fordom Læsemesters Skrifft, hvilcket hand med største Berømmelse til Welbyrdige oc Hæderlige Mand M: Gieblis fordom første Evangeliske Bispis Amindelse oc store Roes haffuer effterladt; vdj hvilcket hand icke alleene erindrer, at da værende Latinsche Skole, haffver været bygt oc holdet paa Communet bag Slottet, huor alle Gieslige hafde deris Gaarder, oc de fleeste Kircker oc Clostere, som nogen TidTid/steed C (skrivefeil). paa en Stæd haffver været, vaare forsamlede; Hvilcket oc nocksom er troeligt saa at haffve været, imeden endnu gierne iblant Papisterne de bæste oc fornemste Skoler enten findis i Closterne eller der næst hos.
I denne Skole, siger ieg, melder hand icke alleene at M: Gieble i sine vnge Aar, der hand vaar kommen til den Alder, paa hvilcken mand pleyer sættesætte/at sette B1 at sætte C. Børn i Skole, haffuer freqventerit, oc lært sine Grammaticalia oc Børnelærdom, førend hand drog vden Lands til Studium til Alchmar i Holland, saa oc til Løvens Academie vdj mglr. i C.Brabant; Men hand end ocsaa der hand lyckelig oc vel, kom tilbagers igien, oc nu vaar promoveret til Magistrum Philosophiæ vdj Løven, hvor hand meget flitteligen hafde studerit / Persoenlig SelffSide 841 i ms. i samme Skole paa Cannickebierget udj Bisp Andors Tid haffver været Skolemester, oc det samme Embede saare flitteligen oc troligen med stor Lyst forrettet. Saasom den der vaar da vng, frisk oc færdig, nyskommen hiem fra sine Studijs, oc der offver glædde sig ved at underviise andre til Lærdom, oc deele de Gaffver vd, som Gud haffde hannem forleent.
49Det kand vel være, at samme Skole icke haffuer været saa besynderlig stor, eller der udj saasaa/B2 (rettet), B2 ad, laa B1 B2 (oppr.), hine C. store scientier oc boglige Konster, eller mange atskillige Tungemaal ere blefne forhandlede, saa er det dog wist, at de fornemste Ting om den Tids Religion oc Børnelærdom, Jtem huad der henhørde til det Latinske eller Romerske Sprogis Kundskab ere der Grundeligen tracterede.
Hvilcket ey alleene aff forermelte kand fornemmis; men endibid:mglr. C. oc der aff seeis, at M. Gieble i samme Sprog vaar ferdig, der hand kom til Alchmar ydermeere at gaa til Studium, Saa at hand for en fattig Studenter til nogen Behielpning hos Abbaten i Closteret anholt med saa hærlig en oration paa Latine, at Abbeden sig der offuer storligen forundrede, oc aff Lyst oc Begierlighed til hannem ynschede, at haffue hannem hos sig i Closteret.
M: Gieble forestod denne Sckole paa Communet effter Saligibid:mglr. C. Biscop Andors Befaling, indtil 1518. ipsâ vigiliâ omnium Sanctorum, da bleff hand vdvalt til en Canich, oc noget der effter ordinerit til høye Altare vdj vor Frue Kircke en Tid lang.
Side 842 i ms./ Skolen stod saa effterad hand hafde opgiffuet den, oc effter Bisp Andors Død, som den hafde i god Omhyggelighed oc Forsiun, indtil udj den sidste Bisp Oluff Torckelsens Tid; Da imeden Religionen sig forandrede, oc andre LænsHerrer opskickedis, er den vdj Eske Bildis Tid, aff hannem tillige med alle de Andre skønne oc hærlige Kircker oc Clostere, Bispens, Canickernis oc andre Gieslige Gaarder, Huuse oc Wærelser i Grunde ødelagt oc nedreffvet, hvor den siden udj nogle Aars Forløb til M: Gieble bleff ordinerit til Bisp udj Bergen, haffuer været der om haffuer ieg intet fornummet.
Maa skie, den er lidet actet, oc mindre forsørget, besynderlig vdj Bisp Oluffs Tid, som ellers vaar en Mand, der skiøttede sine egne Ting, oc at skrabe Jld, som mand siger, til sin Kage; Til med indfalt oc samme Tid, at Lutheri Lærdom bleff mandeligen dræffven, oc den Papistische gick til Grunde.
En hver haffde oc nock samme Tid, saa mange Guds Ords Lius schinnede i Hierte, at føre Kirckerne oc deris Tienere udj sin sande oc rette Skick oc Brug. ImidlerTid haffuer faa bekymret sig, om Skolen oc dens Beskickelse; Den store Mangel, som faa Aar der effter fantis her i Bergen paa lærde Folck, at tiene i Kircker oc Skoler, bekræffter det samme nocksommelige.
50 [B2 842ߝ46, A tapt, B1 564–68, C 518–19]Men der nu M: Gieble vaar endelig confirmeret af Kongelig /Side 842 i ms. M: Abs: de vit: Gabelis.Ma: til at være Superintendent offuer Bergens Stifft 1537. oc ordineritSide 843 i ms. vdj vor Frue Kircke vdj Kiøbenhaffn tillige med 7 andre Superintendenter aff Johanne Pomerano, oc nu igien vel til Bergen anlanget, tænckte hand paa den Befalning, som Gud og Kongen haffde giffuet hannem, saa oc den Æed, hand hafde giort til sit Bispe–Embedis Indvielse, oc derfore lagde all sin Flid paa, at hand kunde forfremme Guds Ord, oc Menniskens Salighed. Hvilcket ey vel kand skee, vden Skoler ere oc holdis ved Mact. Thi de Personer, saasom før bleff sagt, der skal tiene i Prædicke–Embede, maa tagis aff Skolerne. Derfore lod hand strax bygge paa DomKirckegaarden, hvor endnu Skolen staar, en liden Skole, oc der til kallede en Hæderlig oc Wellærd Mand Her Erick Loss, at være Skolemester, oc befoel hannem, bland andre Bøger, som hand skulle læse for Wngdommen, at hand jo flitteligen skulle øffve oc vnderviise dennem i den lille Luthers Catechismo, hvilcket hand oc flitteligen giorde.
ibid:mglr. C.Der her Erick Los bleff kaldet til et andet Kald, først til Leckangers Præstegield i Sogn, oc siden derfra til Eidsfiord i Nordfiord, forskickede M: Gieble en anden hæderlig oc Vellærd Dannemand til Skolens Embede, som oc til lige vaar SognePræst, ved Naffn Her Søren Pedersen, fød vdj Wiborg i Julland, Hvilcken, endog hand hafde nock at skaffe med Prædicke–Embedet, thi det stod mest paa hannem, fordj hand da haffde ingen Medtienere, dog for Guds Æris skyld oc M: Gieblis Begiering tog sig ocsaa Skole–Tienisten paa, oc / den saasaa/B2 og avskr. ad, mglr. B1, C. flitteligen forestod i mange Aar, indtil hand bleffSide 844 i ms. gammel oc træt aff Møde oc Arbeyde.
ibid:Imidler Tid mens Her Søren Pedersen hafde tvende Kald at forestaa, tog M: Gieble selff hannem undertiden Skole–Wmagen aff, saa at hand dagligen aarle huer Morgen læste udj Skolen Computum Ecclesiasticum Spangenbergij, oc der den vaar endet, Borbonium de moribus, med saadan Lyst udj hans Alderdom oc Bispelige Embede, at mand der aff nock kunde slutte, hvor flittig, oc med hvad Lyst oc Willie hand haffuerhaffuer/B2 rettet til haffde, sål. B2 ad, hafuer B1, C. giort det udj hans Wngdom, der hand selff waar Skolemester.
51Omsider skræff hand Doct: Peder Palladium til om en andenM: Abs: Prot: et de Vit: M: Gabel: Skolemester Aar 1546. eller ved det pas, hand heed Her Jacob Madtzen, fød i Kiøbenhaffn, huilcken oc hafde været i Skolemester i Kiøge; hans Fader var Klocker i Roskild. Hand giorde en god Flid her i Skolen, oc hafde mange Discipler, som siden vide omkring udj Byen oc Stifftet tiente i det hellige Prædicke–Embede.
Hand bleff siden kaldet til Jndvigs Gield i Nordfiord, drog der fra til Danmarck; Kom omsider til Staffvanger, huor hand blef kaldet til SognePræst oc Skolemester, oc der effter vdvalt at være Her Jens Riberis Superintendentis suffraganeus, oc der hand i hans Sted visiterede, endelig døde udj Walders aff Pestilentze.
Effter hannem kom en anden Person, huilchen Doctor PetrusM: Abs: de vit: Gabelis et in Pro toc: Palladius effter M: Gieblis Forskriffvelse opsente, ved Nafn: Haagen Lauritzøn Baccalaureus artium, fød i Ydstæd i Skaane, en from oc lærd Mand.
Side 845 i ms./ Hvilcke Skolemesteris Naffne her paa denne Stæd anføris, at der aff kand seeis oc fornemmis, hvor stor Windskibelighed den Salige Mand M: Gieble haffuer hafft for Bergens Skole at indstiffte oc vel at beskicke, Hvorfore hans Roes oc Jhukommelse bliffve ævindelig, oc Herren hans Arbeyde belønne.
Men huad skal vi her videre sige? Monne hand dermed lod den fare oc være i sin egne Wilkore? Ney. vist icke. Thi der hand formerckede at Disciplerne toge til, oc dagligen formeeredis, saa at den lille Skole vaar alt for sneffuer til Skolestue, lod hand føre den store Conventz Stue aff Bispegaarden, /: som nu saa kaldis, men tilforn heed Graabrødre Closter, huor de i denne Stue hafde med de andre holt deris Sammenkomst :/ oc sette den paa Kirckegaarden til en Skole, endog hun vaar fast gammel oc skrøbelig aff Wanryct for Munckernis schyld. Han lod oc føre en Gildestue aff Bygden (haffver været en stor Borrestue) oc sætte den neden for Skolestuen mod Muuren, af Kirckegaarden, oc afdeelte den i synderlige Herberger oc Losementer, at være en beqvemmelig Skolemesters Waaning oc Bolig, oc lod sætte den første lille Skole der offuen paa til et Lofft, oc neden udj lod legge den med Astrag, oc fly det vel til, saa at Skolemesterne der vdj stedtze, oc paa den Stæd siden haffuer hafft deris Wærelser.
Men, der hand fornam, at den gamle Skole Endelig stod tilM: Abs: in vit: Gabelis Nedfalds, lod hand betinge Tømmer til en ny Skole, oc den lod bygge 1554. med stor Bekostning oc Flid, oc kiøbte der til en veldig Side 846 i ms.KackelOvn aff Jern, som siden lenge forbleff udj / Skolen. Samme 52Tid haffde hand ordinerit oc beskicket den femte Skolemester Her Peder Simensen en smuck lærder Mand.
Oc foruden den gamle Rente, som aff Arrilds Tid hafde ligget til Skolen, lagde hand oc S. Synnevæ Præbende dertil, som Salig Her Niels paa Lindaas før hafde hafft. SeerSeer/B1-2, C (OK: uforstelig).
Saa from, saa flittig oc vindskibelig, ja ey skiøttende at anvende W–mage oc Bekostning for Bergen Skole at ordinere oc Fundere, at bygge, hielpe oc forfremme.B2 har villet forbedre teksten ved å tilføye i margen Vaar hand (til vind-skibelig?) og den til slutt; C ved å tilføye vaar hand til slutt. Avskriverne har mange misforstelser.
Hvad kunde I Bisper, Præster oc Prælater; I Laugmænd, Borgemestere oc Raad; I Fogder oc Skriffvere, ia saa mange der haffuer Freqventerit i denne Bergens Skole, huad Ære, huad Loff; oc Berømmelse, huad Tacksigelse ere I hannem vel schyldige, som hafuer indstifftetanstifftet C. oc anrettet den Bolig, det Sted, huor I baade i Guds Fryct oc allehaande Wiisdoms Begyndelse ere optuctede oc oplærde? Bør I icke ævindelig med største Roes saadant ihukomme, oc bede at Gud hans Siæl i de Himliske Boliger derfore vil glæde oc fryde?
[B2 955–56, A tapt, B1 594–95, C 573]Der Bergen Skole vaar nu saaledis anordnet, oc funderet, somSide 955 i ms. sagt er, aff Velermelte welbyrdige Mand M: Gieble, oc i bæste Maader effter den Tids Leylighed forsiunet med Rectore, oc nogle Colleger; haffuer ey alleene hand, men oc hans Effterkommere Bisperne med Synderlig Affection været bevogne den at forfremme.
Oc derfore huer effter sin Tids leylighed lagt Wind paa at forhværfue det, hvor wed den i Længden oc tilstundende Tider kunde blifve ved liige.
M: Absolon om M: Gieble.I Besynderlighed haffuer de Aar 1575. paa hvilcken Tid saare faa deris Wngdom tid Skolerne fremholt, hvor offuer Mangel paa 53dennem her i Riiget vaar stoer, som Gud udj hans Meenighed, Kircker, Skoler oc PolitienPolitien/ rettet av OK etter C, Politier B1-2. kunde tiene, ladet sig væreværet C. angelegen, saadant for hans Ma: da regierende Konning Friderick den Anden høylofflig Ihukommelse, at giffue tilkiende.
Hvilcken oc aff sær Kongelig Gunst oc Naade den med et sær Side 956 i ms.beneficio begaffuede, som til. 12. Persoener Aarligen til Kost oc Wnderholdning skulle uddeelis
[B2 855–54, A tapt, B1 575–77, C 523]Side 852 i ms. Erick Loss indsæt aff Hæderlig oc Welbyrdig Mand M: Gieble Aar 1537.
Søren Pedersen, tillige med SognePræst.M: Abs: de vita M: Gabelis et in Protocollo.
Jacob Madtzen fød i Kiøbenhaffn. Hans Fader vaar Klocker i Roskilde DomKircke.
Side 523 i ms.Blef opskicket effter M. Giebels Begiær aff D. Palladio, oc effter 5 Aars Forløb: Skolemesters Embede blef Sognepræst j JndvigM. G. Presbyt: 1552. Siden til Domkierchen i Stadanger, hvor hand oc endelig blef Biscopens sufraganeus.L. 17–20: Blef – sufraganeus/C, mglr. i B1-2.
Side 853 i ms.Haagen Lauritzen Baccalaureus artium kom fra / Kiøbenhaffn 1550. oc bleff kaldet at wære Skolemester; Forestod samme Bestilling i 4 Aar til 1554. da resignerede hand oc drog til Trundhiem. Omvid: supermglr. i C. disse 4 er tilforn vitløftigere talt.
Peder Simensen Cragius en Raadmands Søn i Bergen aff Adel, kom i hans Stæd 1554, oc vaar Skolemester til 1557. Da begierede hand aff Welbyrdig Mand Christopher Walckendorp, Phanøe, Birckeland oc Aarestad Sogn, huilcke tilforn laae under Slotz Skrif-M: Abs: Protoc: et in vit: Babel: fuerne, oc besynderligen Phanøe Sogn, oc vilde hand da hafue blefuet baade Skolemester oc Sogne–Herre; Mens Christopher Walckendorp ville det icke tilstede; Thi resignerede hand Skolen, oc beholt Phanøe med sine Annexer blef der hos som før Canonicus Bergensis, et bonorum Communium Procurator. M: Gieble holt 54hannem til Studim i nogle Aar, tillige med hans Forældre, hand drog ned da mand skreff 1548, oc kom hiem igien 1552.
tilf. plura B1.M: Absolon Petræjus Bejer Noricus fød i Sogn vdj Skirdal; der Her Peder Simensen haffde resignerit bleff aff Welbyrdig Christopher Walckendorp substituerit udj hans Sted. (Thi der vaar den Tid ingen Bisp. M: Gieble vaar nysen død samme Aar 1557.) oc vaar hand Skolemester udj to Aar til 1559. endog hand tilforn vaarendog – vaar/B2 (rettet), C, da vaar hand B1, B2 (oppr.). blefuen Lector 1553. Thj hand som følger, vaar nogle gange baade Rector oc Lector.Thj – Lector/tilf. i B2, C (nogle Gange vaar), mglr. i B1.
H. Jøren Ericksen kom effter hannem, oc vaar Skolemester udj it Aar til 1560.
HemmingiusHemming B1. HemmingijHemmingsen B1, C. Due fød i SundhordalehnSundhordalehn/Ryfylckie C. affSide 854 i ms. got ærligt Folck, paa Møderne aff Teiste Slecten, oc hans Fader tiente Bisperne i Pavedømmet: Gick først i Staffvangers Skole, siden i Bergen i Haagen Larisens Tid, oc mens han hafde et got ingenium, holt M: Gieble hannem til Studium i Kiøbenhaffn ii/udj B1, mglr. C. nogle Aar. Kom siden effter denne forrige, oc betienteoc betiente/ at betiene B1, C. skolen udj it Aar til 1561. til Paaske Tider, da resignerede hand, oc bleff Byskrifver, huor der handlis nneere om hannem.
[A 169 (hånd b), B1 191, B2 202–3, C 111]M. Abs: Protoc: et de Vita M: Gabelis.Marginalnoten bare i B2, mglr. B1, C.Henning Henningsøn Due bleff aff Raadet Vdkaaret til Bye-Side 169 i ms. skriffuer effter Aar 1561. Vaar fød i Ryfylckie i Norge aff got ærligt folch, till Møderne aff TeysteSlechten: Hansz Fader hafde tient Bisperne i Pavedommet, gich først i Staffvanger Skole, och siden i 55Bergen under Haagen Lariszen, och schickede sig well: haffde et got ingenium, hvorfore och S: M: Gieble holt hannem ude till studium i Kiøbenhaffn i nogle Aar; Der Hand kom hiem igien effter M: Gieblis død, bleff hand aff Doctor Jensz Skelderup forehiulpet till scholemesters Bestilling i Bergens Latinsche Skole och forestoed den 1 Aar. Sagde den saa aff, fordj Hand med sine Discipler iche Vell kunde stemmis,stemmis/foreenis B1. 1561, och da bleff Byschriffver. Hand bleff i denne bestilling Noget forandret udj sine førrige moribus etc. Och endelig Kom i V: Lyche medmed/A, C, ved B1-2. en Hollænder Guldsmæd paa Torffvet, Hvilchen Hand stach ihiel 1564 den 27 Junij och deroffuer bleff fængsligen anholdetanholden A, B1. paa Slottet, indtill hand endelig bleff med Liffvet benaadiget aff Øffrigheden; Mens 1566 døde Hand aff Pesten, och bleff begraffuen paa Sandeid.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Oration om Mester Geble ble skrevet i 1571 og er en minnetale over biskop Geble Pederssøn, Norges første protestantiske biskop og Absalons fosterfar.
Deler av den er bevart og utgitt i 1674. Talen gir oss verdifulle opplysninger om biskopens liv. I Bergen var det et konfliktfylt forhold mellom borgerskapet og prestene. Til slutt lyktes det Absalons motstandere å anklage hans kone, Anne Pedersdotter, for hekseri. Den første gangen ble hun frikjent. 15 år senere ble hun anklaget for å ha kastet sykdom på Geble Pederssøn for at Absalon skulle kunne bli biskop. Denne gang ble hun dømt til døden, og det innledet hekseprosessene for alvor i Norge.
Les Kristens Valkners forord og Oluf Kolsruds innledning.
Presten og historikeren Absalon Pederssøn Beyer fikk stor betydning etter at reformasjonen ble innført i 1536. Han var var en streng mann som svingte pisken over alle former for dårlig moral i Bergen. I 1552 giftet han seg med Anne Pedersdotter, som i 1590 ble dømt for trolldom og brent som heks på bålet.