En liden ny
Poenitentzis
Sang/ vddragen aff Esaiæ 1. Cap.Esaiæ 1. Cap.] Jesaja kapittel 1 vdi huilcken indføris:
1. En gruelig Spaadom/ icke alleniste om Jødernis store forblindelse oc jammerlige wlycke: Men end ocsaa/ om den Christne Kirckis sørgelig Tilstand oc bedrøffuelige Vilkor/ hun nu vdi denne ælendige farlige oc onde Tid er vndergiffuen/ for Syndens skyld.
2. Huad middel oc raad hun der til allerbest kand angribe oc bruge/ nemlig: En sand Poenitentz/Poenitentz] anger, botsøvelse en hiertens Omvendelse/ en inderlig Bøn oc Paakaldelse oc it helligt/ reent oc wstraffeligt Liff oc Leffnet/ etc.
Alle bedrøffuede oc høyplagede Christne til daglig Paamindelse/ Lærdom/ Trøst oc Hußvalelse.
Componerit oc Siunget/ vnder den Melodi:
Jeg veed en Vrt baade deylig oc bold/ etc.Jeg veed en Vrt baade deylig oc bold/ etc.] Melodiangivelsen viser til en salmetekst av Johannes Albertius (dvs. Hans Albertsen) i Hans Thomissøns Den danske Psalmebog (1569). Han daterer teksten til 1566 (Thomissøn 1569, 287). Henrik Glahn har vist at denne melodien er en redigert versjon av salme 91 «This goet te beliden God, om zijn weldaet», satt ut i noter av Jacobus Clemens non Papa i det nederlandske psalteret Souter Liedekens, utgitt hos Symon Cock i Antwerpen 1540 (Glahn 1954, 1:213). Samme melodiangivelse i PRV 15, 31b, 34 (dublett av PRV 14) og 60b (dublett av PRV 31).
Aff
E. A. T. L.E. A. T. L.] Forfatteren er ikke identifisert.
Prentet i Kiøbenhaffn/ Aar 1629.
1.
HØrer til i Himl’ oc Jord met flid/
Huad HErren monne forkynde:
Ved sin Prophet om denne tid/
At hand der met kand skynde:
Oss til at giøre plict oc bod/
For vore Synder mange:
Som wi huer Dag imod hans Bud/
Frivilligen begange.
2.
Gud har jo aff sin store Miskund/
Oss til sine Børn vdkaaret:
Velsignet oss saa mangelund/
Fra stor wlycke bevaret:
Besynderlig i dette Land/
J disse farlig tide:
Fra vore Fienders blodige Haand/
Som daglig mod oss stride.
3.
Dog wi det lidet skiøne kand/
Men daglig monn’ affalde:affalde] rettet fra afffalde
Fra Gud/ som oss giør dog bistand/
Det glemmer wi met alle:
Hand ligner oss derfor ved Bæst/
Ved Ox’ oc Asen dißlige:
Som dog tien deris HErre næst/
Naar hand mon dem tilsige.
4.
Men wi ere forblindet slet/
Aff Satan oc Synden forvildet/
Oc kiender ey hans veye ræt/
Men wi er’ ilde besnildet:
Aff Kiød oc Blod oc Verdens List/
Som oss monne bedrage:
Fra Frelseren den HErre Christ/
Som giern’ vild’ oss ledsage.
5.
Fra Syndsens Træl oc Verdsens Ørck/
Oc hendis stor ælende:
Der til fra Dødsens ævig Mørck/
Som hand vild giern’ omvende:
Til ævig Liuß/ til glæd’ oc fred/
Hoss sig i Himmerige:
Om wi vild lyd’ oc giøre det/
Som hand monn’ oss tilsige.
6.
Men nuMen nu] rettet fra Mennu hand seer vor seckerhed/
Oc ondskab mange maade:
Der til oc vor forherdenhed/
At hand kand oss ey raade:
At vende om fra Synd oc Last/
Men lader oss forføre:
Aff Dieffuelen den slemme Gast/
Oc vil Gud icke høre.
7.
Da klager hand med suck oc graad/
Paa vore Synder mange:
At wi hans Ord haffuer forsmaaed/
Oc offte giort ham bange:
Huorfor hand raaber ævig vee/
Der til stor straff oc plage:
Offuer alle dem hannem belee/
J disse sidste Dage.
8.
Huad skal ieg eder lenger slaa/
Som meer’ oc meer’ affalde:affalde] rettet fra afffalde
Oc effter Verden monn’ attraa/
Oc vil mig ey paakalde?
Jeg vil nu far’ aff Landet bort/
Oc eder slet forlade:
Som holder mig for spee oc spot/
Oc mine Tiener’ hade.
9.
Ed’rs Hoffuet er siugt oc hiertet træt/
Lemmern’ er storligen plaget:
J leffuer steds’ i redsel oc fryct/
At i skuld bliffue forjaget;
Aff Land oc Ly/ fra Huß oc Hiem/
Fra Hustru oc Børn tillige:
Oc aldrig see dem meer’ igien/
Førend i Himmerige.
10.
Ed’rs Mact er meget skrøbelig/
Nu meest i disse tide:
For ingen vil ræt bedre sig/
Oc paa Guds Naade lide:
Derfor gaff Gud vor Fiende Rom/
J it Land effter andet:
Huor hand far frem met Pib’ oc Trom/
Oc har sig stærckt bemandet.
11.
Ed’rs Land oc Byer fordærffuer hand/
Met sine grumme Kriegs Knecte:
Jhielslaar baade Quind’ oc Mand/
Som imod ham vil fecte:
Kornet for Heste spiser hand/
Saa de der i monn’ ligge:
Der met fordærffuer mangen Mand/
Som her effter monn’ tigge.
12.
Huad som endnu forskonet er/
Aff Zions Daatter bolde:
Er som it Huß blant stor’ Vijnbierg/
Som ligg’r for frost oc kulde:
Huor holdis vact oc tilsiun sterck/
At Fienderne hin’ gromme:
Ey skulde driffue deris verck/
Met liste det omkomme.
13.
Haffd’ ey Gud aff sin stor Miskund/
Faa ladet bliffue tilbage:
Som kund’ ham tien’ aff hiertens grund/
J disse sidste dage:
Da haffd’ oss ganget værr’ i Haand/
End Sodomæ hin bolde:
Som laa i det Jødiske Land/
Blant stercke Mur’ oc Volde.
14.
Som Gud met Suoffl oc Jld saa rød/
Aff Himmelen optende:
Oc lagde den i Ask’ oc Glød/
Oc lod den slet opbrende:
For deris Synd oc Ondskab stor/
Som de monne bedriffue:
Den stund de bode her paa Jord/
Oc de vaar’ her i liffue.
15.
Saa haffd’ oc gaaet met dette Land/
Haffd’ ey Gud met oss værret:
Wi haffd’ omkommet alle mand/
Oc snart bleffuen fordærffuet:
Thi huad kund’ wi saa gantske faa/
Jmod saa mange stande:
Som tit met Mact vild’ oss angaa/
Som er’ i disse Lande.
16.
Derfor ieg eder raade vil/
Baade gaml’ oc vnge til haabe:
Her effter at see flitig til/
Oc fast til HErren raabe:
Oc holde hart ved Jesum Christ/
Som eder kand bevare:
Fra eders Fienders Argelist/
Oc deris falske Snare.
17.
Hand er det sterck’ oc faste Slot/
Som oss kand best bevare:
Ved ham faa wi saa meget got/
Oc leffuer vden fare:
Hand hielper oss aff nød oc sorg/
Som er vor daglig spise:
Oc før oss til sin hellig Borg/
Til ævig Roo oc lise.
18.
O Gud styrcke de Hierter igien/
Som skal Guds Ord fremføre:
Bevar dem vdi Troen reen/
At de ey andet giøre:
End som Guds Ord paaminder dem/
Om Jesu Christ’ vor HErre:
Som ey vil slaa sin Brud i glem/
Men steds’ vil hoss hind’ være.
19.
At hielpe hind’ aff sorg oc nød/
Jcke met Verdslig styrcke:
Men ved sin hellig Pin’ oc Død/
Fra skad’ oc alt wlycke:
Thi hand har knuset Satans Mact/
At hand sig ey kand røre:
Mod oss/ som hand har fast i act/
Men Gud skal ham omkiøre.
20.
O Gud bevar vor Hoffuet vel/
Vor naadig Herr’ oc Konning:
Kong ChristianChristian] Christian IV (1577–1648), konge av Danmark-Norge fra 1588 til 1648 til Liff oc Siel/
Saa oc vor naadig Dronning:
Som er vor Lands gode Forsuar/
J disse farlig tide:
O Gud dem naadelig bevar/
Fra alt skiends sorg oc quide.
21.
Vor naadig Printz Herr Christian/Christian] prins Christian av Danmark (1603–1647), nesteldste sønn av kong Christian IV og Anna Kathrine, kronprins til Danmark og Norge
Met sin’ Herr’ Brødre fromme:
Bevar/ O Gud/ oc før dem an/
Mod vore Fiender gromme:
At stride for Guds Menighed/
Som er bested i vaade:
At den maa leff’ igien med fred/
Vdaff den hellig Aands Naade.
22.
O Gud opliuß vor Rigis Raad/
Met din god’ Aand oc Naade.
Oc vdfør deris Raad oc Daad/
Vor Land’ oc Riger til baade:
Mod Fienderne/ som pucker hart/
Oc vil oss slet omkomme:
Oc ødelegg’ oss met en fart/
Gud omvend deris Domme.
23.
Bevar Danmarckis Adel vel/
O Gud i disse tide:
Karsk’ oc sunde til Liff oc Siel/
Oc omvend deris quide:
Til glæd’ oc fryd/ til fred oc roo/
Her oc i Himmerige.
At de maa stedse bliff’ oc boo/
Hoss dig ævindelige.
24.
O Gud bevar vor Kongis Skiff/
Fra Storm oc anden vaade:
Der til beskierm oc deris Liff/
Som dem skal styr’ oc raade:
Fra Siugdom sterck oc Fiendens list/
At de ey skull’ omkomme:
Men dem bevar O HErre Christ/
Vor’ Riger oc Land til fromme.
25.
O Gud giff Lyck’ oc gode Raad/
Vor Fiend’ at offuervinde:
At stride imod syndsens Braad/
Aff gantske Hiert’ oc Sinde:
At wi maa leffue Christelig/
Oc stedse dig tilbede:
Baad’ her ocsaa i Himmerig/
J ævig fryd oc glæde.
26.
O Gud bevar din Christenhed/
Hielp hind’ aff sin ælende:
Vdaff din Naad’ oc Miskundhed/
Oc hindis sorg omvende:
Til glæd’ oc fryd oc ævig roo/
Hoss dine Engle reene:
Som altid vdi Himmelen boo/
Oc dig der stedse tiene.
27.
O Gud giff oss din hellig Aand/
Som oss kand styr’ oc raade:
Ved Jesum Christ vorvor] rettet fra yor Frelsermand/
J alt skiends sorg oc vaade:
Naar wi skal vandre dødsens stj/
Hielp oss/ O Fader kiere:
Ved Jesum Christ stat du oss bj/
Det er vor sidste begiere.
28.
Amen wi her til sætte vil/
Oc der met alting ende:
Oc oss ræt vist forlade til/
At Gud skal alting vende:
Sit Naffn til loff oc oss til gaffn/
Ja ævig lyst oc glæde:
Naar hand skal tag’ oss i sin faffn/
Oc før’ oss til sit Sæde.
AMEN.
Luc. 1.Luc. 1.] Lukas kapittel 1.
Denne Dag skal komme hastelig offuer eder. Thi hand skal komme som en Snare offuer alle dem som boo paa Jorden.
Saa værer nu altid vogne oc beder/ at i kunde værre værdige til/ at vndfly alt dette/ som skee skal/ oc at staa for Menniskens Søn/ etc.
En liden Bøn/ gantske storlig fornøden/ at indstille for Guds Ansict/ besynderlige i denne sørgelige/ bedrøffuelige oc farlige Onde tid/ der met at formilde oc vdslycke hans brendendis Vrede/ fortærendis Jld oc wlidelige Straff/ som/ imod Verdsens Ende oc hans Mayestat sidste Tilkomst/ gruelig oc forskræckelig er antend offuer hans egen Moder oc Aandelig Jerusalem den Christen Kircke oc Menighed/ Huilcken ingenlunde kand vdslyckis/ vden allene ved en hiertens inderlige Bøn oc Paakaldelse/ oc en sand alvorlig Pænitentzis modige Taare. Saa oc met it nyt wryggeligt Løffte oc Tilsagn/ om en ny Lydighed oc Tienstvillighed oc it helligt/ reent oc wstraffelig Liff oc Leffnet/ formedelst den værdige hellig Aands tilskyndelse oc forarbedelse.
J. H. S.
O Du trofaste gode Gud/ du Naadefulde oc Barmhiertige kiere Fader/ wi dine arme/ ælendige/ skrøbelige oc høyplagede Børn/ komme nu for din Guddommelige Mayestat/ vdi denne vor store Jammer oc Elendighed med skamfulde Ansicter/ beffrendis Hierter/ skelffuendis oc røstendis Lemmer/ ja met hylen/ suck oc grædendis Taare/ at nedfalde oc bekiender for dig/ vor hierte kiere Fader/ huorledis at wi her til/ tit oc offte med vore wtallige oc offuerflødige fremfarne groffue Synder oc store Mißgierninger/ icke alleniste modvilligen haffuer fortørnet din Guddommelige May. oc tilbørligen opvact dig til denne gruelige Straff oc Landplage/ nemlig denne farlige Krig oc Blods vdstyrtning/ med huilcken/ du nu vdi langsommelige tid/ meget haardeligen haffuer besøct oss (huilcken du/ O Gud/ dog en gang naadeligen formilde/ stille oc forandre igen/ til en god/ lycksalig oc bistandig Fred oc Rolighed/ effter din egen Faderlige oc Guddommelige gode villie oc velbehag/ effter som du selff best veed oc kiender/ huad oss kan være gaffnligt til Siel oc Liff.) Men wi bekiender ocsaa/ at dersom du ville gaa i Rætte met oss/ oc straffe oss/ som wi haffuer fortient/ da haffuer wi tilbørligen forskylt oc endnu dagligen forskylder (alt den stund den gamle Adam/ vor syndige Natur boer i oss oc regierer oss) at wi met Legem oc Siæl skulde vdslettis ved Suerd/ druckne oc dø i vort eget Blod oc blodige Synder/ oc der effter gantske forskydis med Krop oc Siel/ fra dit glædelige Ansict oc Himmelske Herlighed til Helffuedis Jld oc den ævige wlidelige Helffuedis Pine/ saa framt du icke/ aff blotter Naade oc Faderlige Barmhiertighed/ effter dit løffte/ ville forbarme dig offuer oss dine arme/ skrøbelige/ forførde oc forlorne Børn. Men effterdi/ du icke alleniste siger selff/ at du vilt ingen forskyde fra dig/ i huor høyelig hand kand haffue fortørnet dig. Men kalder alle arme oc bodfærdige Syndere til dig/ oc loffuer at du vilt annamme alle dem/ som vil lyde samme dit kald/ oc vende om til dig/ ved en sand Poenitentz/Poenitentz] anger, botsøvelse etc.
Da komme wi nu til dig/ paa samme dit Faderlige/ wbedragelige oc wryggelige løffte oc tilsagn/ at angre/ fortryde oc begræde/ aff vor inderste Hierte/ saadanne vore groffue Synder oc store Mißgierninger/ bedendis hierteligen/ troendis stadeligen/ haabendis oc forventendis visseligen/ at du/ vor Gud dog en gang/ som en Fader/ effter dit sandru oc wigenkaldelige løffte/ forbarmer dig offuer oss/ oc forlader oss/ icke alleniste alle vore Synder/ men end ocsaa bortvender din brendendis Vrede oc wlidelige Straff oc Plage fra oss/ oc der effter vender dit Faderlige/ milde oc venlige Ansict til oss igien/ at wi icke alleniste her effter kunde nyde Fred oc Rolighed/ saa oc alt andet/ huis wi nødtørffteligen haffuer behoff til Siel oc Liff/ den stund wi leffuer her paa Jorden. Men at wi/ for aling/ maatte faa en glædelig oc rolig Affgang aff denne Verden/ ved en timelige død/ oc der effter/ Himmerig oc det ævige Liff oc Salighed/ ved din elskelig oc enborne kiere Søn Jesum Christum vor HErre/ som leffuer oc regnerer/regnerer] regnere, herske med dig oc den hellig Aand en sand Gud fra ævighed oc til ævighed/ Amen.
Gud Fader/ Søn oc hellig Aand hør/ Bønhør oc hielp oss her i Naadeligen/ for dit hellige Naffn skyld. Saa ville wi her effter dagligen Elske/ Lyde/ Tiene/ Ære oc Prise dig/ baade her oc i Himmerige/ huor til giff oss/ O hierte kiere Fader/ din værdige hellig Aand oc Naade ved Jesum Christum vor HErre/ Amen.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.