1.
IEgFørste bokstav I i akrostikon IACOB PEDERSØN MARRICKE HENRIKSDATTER FIVRINGS TILSAMMEN I GLÆDE BEVARE GUD veed en Haffue megit bold/
     Med Vrter mange prydet/
Huor i findis krafftig ophold/
     For dennem siugdom bryder/
Altid den staar oc i sin flor/
     Vinter oc Sommers tide/
Oc vaarer alle Dag’ oc Aar/
     Effter sin Mesters vide.

2.
Clarlig om nogen vide vil/
     Den Haffue huad mon være/
Hannem ieg før’r oc viser til/
     Den hellig Skrifft oc Lære/
Offentlig som oc aabenbar/
     En Vrtergaard maa kaldis/
Aff huilcken Menn’sket Dag oc Aar/
     Krafftig oc steds opholdis.

3.
Besynderlig huo paa den grund/
     All’ sin’ idrætidræt] virke, gjerning anfanger/
Der oc dem ender allenstund/
     Til Liff oc Siel erlange
Paa reisen i den jammerdal/
     Krafftig ophold; ja føris
Paa enden strax ind i den Sal/
     Huor Gud selff sees oc høris.

4.
Er vel derfor at act’ oc merck/
     Den samme huo haffu’r stifftet/
Aff huis fruct legis Sielens verck
     Oc daglig bliffu’r bekrefftet/
Den Mester god Gud Fader er/
     Som haffuer Haffuet plantet/
Vdi Christo sin Søn saa kier/
     Til den der intet vanted.

5.
Er men arbeidet strax vdi/
     Ved hans Prophet’r oc Tiener/
Huor til hand dem vdsande frij/
     Apostlern’ ieg oc meener
RiffligRifflig] riflete, dvs. lik renner eller fårer til å så i den platz i munstermunster] mønster fijn/
     Oc biedbied] bjed, bed som prectig steffuit/steffuit] stigte, sti[ø]fte, anlegge
Enhuer alt effter gaffuen sin/
     Oc munster’n Bøger neffnit.

6.
Samptlig de oc beprydet har/har] rettet fra hâr (kortform for haffuer)
     Met krafftig Blomster oc Vrter/
Samme der’s arbeid aabenbar/
     Der giffu’rgiffu’r] rettet fra giffû’r (kortform for giffuer) Guddomm’lig lucter/
(Øffuer dem) egentlig som er/
     Guds hellig Ord oc Lære/
Sprock oc sententzer all’ oc huer/
     Som i de Bøger ere.

7.
Nock er at acte strax her paa/
     Huo der vil indspatzere/
Gang’ ad hand behend kand gaa
     Som bieden’ monn’ omskiere/
Merck Christum samme gang’ at vær’/
     Vden for ham huo treder/
Vrterne den hand giør vanær’/
     Som kætter oc forreder.

8.
At intet skulle fattis her/
     Oc Haffuen steds’ kund vare/
Et gierde strax omkring sat er/
     De Himmelsk’ Engle klare/
Ræt som en Mur staar sammen di/
     Oc kand ved Mest’ren vare/
Den Haffue alle dage fri/
     Fra ald wlyck oc faare.

9.
ResRes] reddes, være redd, frykte derfor ey som der gaar ind/
     At nogen dig skal skade/
Tag dig frisk mod vær reen i sind/
     Saa bliffuer du vden vaade/
Ingen wreen der inde sees/
     Eller deelactig bliffue/
At ham trøst oc salighed tees/
     Som skrifften selff mon sige.

10.
Clart er fordi som skreffuit staar/
     Til Suin ey perler ødis/
Derfor du Tyrck staa vden for/
     Jsrael i Haffuen fødis/
Kom du hid ind Guds Kircke bold/
     Med Hierte reen oc Sinde/
Saa kand du finde god ophold/
     Fornufften maa du binde.

11.
End oc med dig i gang oc trin/
     Effter de losis Nature/
Thræe Nøgle bør at haffue reen’/
     Om du vilt inden de Mure/
Hielp aff Gud/ i Aanden reen/
     En Christen Bøn aff alle/
Forhuerffue kand vden all meen/
     Den første Nøg’l kand kalle.

12.
Endelig derfor huo med trøst/
     Der inde vil spatzere/
Aff hiertens grund med fryd oc lyst/
     Vdøß sig Bønner fleere/
Nemlig saaledis dem frembær’/
     Med troens nøg’l tilrede/
At krafften selff kand mødis der/
     Som er den hellig Aands heede.

13.13.] rettet fra 13
Ræt vist er det huo beder fast/
     J Troen gaa Guds Naade/
Hand er bestandig vden last/
     Sig selff til euig baade/
Ia best i Haffuen kand indtred’/
     Oc Vrters krafft erlange/
Som saa altid mon tro oc bed’/
     Oc lad’ Guds Aand sig fange.

14.
Krafftig som indfør’r alle sin’/
     Oc lærer ræt at finde/
De Vrter som bær Blomster fijn/
     Disligist at besinde/
Serdelis allis krafft oc roeß/
     Som best kand styrck oc tiene/
Jmod siugdom oc dødsens trods/
     Jblant de Ymp’rYmp’r] ymper, innpodede grener oc grene.

15.
Der ind’ fornem er tuende slag/
     Med stercker luct oc søde/
En huer dog fryder i sin mag/
     Oc gaffnlig er i møde/
Aff dem lad ingen gaa forbi/
     Saa saare de mon ledske/
Ja fuld aff krafft er alle de/
     Som er den hell’g Aandß vedske.vedske] rettet fra (ske. / ved- (omløpende linje)

16.
Tenck Guds loff er en stercker kraft/
     EvangeliumEvangelium] rettet fra Evaugelium (omvendt type)sød vedske/
Den ene reffser aff sin mact/
     Den anden giffuer ledske/
Tag oc sanck aff dem met skel/
     Som vijß mand monne giøre/
J hiertens skrin dem giemme vel/
     Saa giør di fruct dis større.

17.
End naar du saa monne fremgaa/
     Mit i Haffuen du finder/
Et bied huor deilig Blomster staa
     Som læger oc forbinder/
Ræt vist den Psalter skøn det er/
     Som haffuer ingen lige/
Aff huis Fruct lægis all’ oc huer/
     Som veed aff breck at sige.

18.
Frilig der aff skeer op oc giem/
     De duer i all vaade/
Besynderlig for alle dem/
     Som Verdens Børn monn’ hade/
Ia saadan krafft dennem monn’ giff/monn’ giff/] rettet fra monn’ / (giff/ (omløpende linje)
     Som du skalt act oc vide/
All ang’st oc sor’g som kand fordriff/fordriff/] rettet fra for- / (driff/ (omløpende linje)
     Gemen i disse tide.

19.
Vel alle tuct’r HErr’n med skiel/
     Aff sin Faderlig Naade/
Hand slaar dog icke slet ihiel/
     Men giør det for der’s baade/
Ræt altid mild oc god hand er/
     Jt øy’blick vaar hans vrede/
Ja mest i bryst oc nød styrcker/
     Brug det i ang’st for glæde.

20.
Idelig en huer oc vocter fri/
     Med sine Engle skare/
Naar Fienden monn’ sin vred vdspij/
     Som David selff forklare/
Nemlig ja tit aff Vlffuemund/
     HErren sine vdriffuer/
Oc fører den hen paa den grund/
     Huor ingen med dem kiffuer.

21.
Glæd’r i sor’g oc hielper i trang/
     Saa lenge som wi leffue/
Ja er med oss all vor tidlang/
     J ham om wi oss øffue/
Samptlig ja hører alle dem/
     Om hielp til hannem raabe/
Oc aldrig vil sit løfft forglemm’
     Dersom wi stadig haabe.

22.
TILSAMMEN Guds Børn ieg rader her/
     Med denne sang oc vise/
At de for Haffuen all’ oc huer/
     Guds Naffn loffue oc prise/
I GLÆDE oc lyst i sorg oc bryst/
     J dette Liff med snilde/
Oc altid der i haffue sin lyst/
     Saa skeer Mesterens ville.

23.
BEVARE dennem vist da vil/
     J Verdens mørcke dale/
Oc fri fra Sathans onde spil/
     J Sor’g oc hußuale/
GUD vor Fader oc Mester sød/
     Jeg siger det forsande/
Ja føre fra all far’ oc nød/
     Til de leffuendis Lande.

24.
Wi tacke dig oc Fader god/
     Ved JEsum Christ vor HErre/
At du oss gaff dit Ord oc Bud/
     Det Naffn skee euig ære/
Giff at wi det nu bruge ræt/
     J disse sidste tide/
Verdens vijßdom forsage slet/
     Saa tør wi ey bær’ quide.

25.
O HErre Gud vor skabis Mand/
     Jnderlig wi nu raabe/
Forny vor hierter met din Aand/
     At wi kund paa dig haabe/
J liff oc død imod all trods/
     Altid aff hiertens grunde/
Saa du O Christ kund bliff’ hoss oss/hoss oss/] rettet fra (oss/ hoss (omløpende linje)
     Oc frelse fra det onde.

Om Peder Rafns visebok

Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

• Peder Rafns visebog (nb.no)

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook