En ny Vjse/
Om et vnderlig Fødsel et Pige Barn/
som er fød i Lund den 25. Novembris/ 1619. paa Søndregaade/ Faderen hed Niels Lauritzen Lestemager/Niels Lauritzen Lestemager] Niels Lauritssøn Læstemager (n. 1619), ellers ukjent person. Håndverker, lagde lester for skomakere.
Moderen Anne Jens-Daatter.Anne Jens-Daatter] Anne Jensdatter (n. 1619), ellers ukjent person.
Aff
S. N.S. N.] Av Ehrencron-Müller identifisert som Svend Nielsen (Ehrencron-Müller 1940, 179), noe Tunold med noe forbehold slutter seg til (Tunold 1936c, 4).
Siungis met stemme som:
O Mennisk begræd din Synd saa stor/ etc.O Mennisk begræd din Synd saa stor/ etc.] Ifølge Danske reformationssalmer viser melodiangivelsen til Erik Krabbes danske oversettelse av Sebald Heydens lutherske pasjonssalme «O Mensch, bewein dein Sünde gross». Krabbes oversettelse finnes i Hans Thomissøns Den danske Psalmebog (1569). Heydens tekst ble skrevet til en eldre melodi, «Es sind doch selig alle die», som er satt ut med noter i Wolfgang Köpfels Psalmen, gebett und Kirchenübung fra Strasbourg 1526.
Deus et natura nihil faciunt frustra,
Spes Non Confundit.
Prentet i Kiøbenhaffn/
Aar 1629.
1.
HØrer nu til store oc smaa/
Eders Ører lader mercke paa/
J Hiertet vel besinder/
Huad Gud lader for eder til/
Der om ieg siung’ oc sige vil/
Acter i Mænd oc Quinder/
Tusind sexhunder nytten Aar/
Den femt oc tivind Novembris vaar/
J Lund er fød forsande/
Jt Pige Barn saa vnderlig/
Vanskabit oc forskreckelig/
Oc saes met jammer oc vaande.
2.
Det haffde Hoffuet greselig/
At alle mott’ forundre sig/
Met suck oc grædend’ Tare/
At saadant hoss oss skulle skee/
Huor ved vor Klæddract lade see/
At Gud mißhager sare/
De høye Topp’ oc Noder skiøn/
Sig pryder met det Quinde kiøn/
Gud kand det ey fordrage/
Derfor hand dette Speyl for dig/
Sætter at du nu skalt snarlig/
Slig gieckeri forsage.
3.
Meent du Gud saadan Creatur/
Tilsteder her paa denne Jord/
At fødis nogenlunde/
For vden høy oc victig sag/
Som hand vil du paa denne dag/
Skal grandsk oc see til grunde/
Du der ved syndsens straff oc riß
Vndgaa/ engang oc vorde viß/
Min Ven det vel betracte/
De stolte Noder leg nu aff/
Aff bed Guds vrede høffn oc straff/
Paamindelse ey foracte.
4.
Du Hoßbond som har Børn oc Tiun/
Til Hustru oc haff god opsiun/
Men du kand see oc kiende/
At Gud slig dragt ey lide kand/
Det seer du her forvist oc sand/
Dit Huss det snart fravende/
Men Gud giør sit giør du oc dit/
Der met din Siel haffuer du frijt/
Nu kand du ey vndskyldis/
Thi er fast seet i forrig’ Aar/
Tegen aff Folck/ Fisk Fæ oc Faar/
J Lufften ey kund døllis.
5.
Det skeer fast som Propheten spaar/
Wi finder ey HErren oss slar/
Huer kand det see oc kiende/
Guds Ord oc Tegn ey actis dert/dert] i høy grad, meget
Huer har sit Legem alt forkiert/
Guds fryct er ey at finde/
Gud det ey længer lide kand/
Snarlig opvogne vist vil hand/
Men wi vill’ ey at lyde/
Hans trusel/ locken oc Godhed/
Som hand nu bruger mangeled/
Wi skal det selff fortryde.
6.
Leg aff ny Noder i JEsu Naffn/
Knæfald for Gud det er dig gaffn/
Dit Hiert fra Dieffuelen tage/
Kand du end nu ey bliffue vijß/
Vdaff hans ringe vredis Rijß/
Pest hand dig met monn’ plage/
Da vil hand vist met Jffrighed/
Straffe saadan Hornackethed/
At du skalt see oc kiende/
At hand en gang vist høffne vil/
Dit slemme giecke Abespil/
Mangfoldig plager sende.
7.
All Synd oc Ondskab gaar i suang/
Rætferdighed lider stor tuang/
J disse sidste dage/
Thi Kierlighed den er slet kold/
Venskab oc Huldskab alt bort sold/
Det er stor ynck at klage/
Huo nu kand puck oc braske meest/
Giffu’ store Ord bedrage fleest/
Trin frem met herlig Suantze/
Letfærdig Facter affsatz Sko/
Gesuind i tal en Løgne sno/
Jngen om fromhed santze.
8.
Men du saa slem oc trotzig er/
Enddog du saadan Tegen seer/
Bliffuer steds ved din vaane/
Da ma du vente visselig/
At HErren vil hart straffe dig/
Din Arrighed ey skaane.
Om en bevist dig ont for got/
Du giord igien ham megen spot
Sla dig men selff til rætte/
Den store HErre Sebaot/
Haffuer bevjst saa meget got/
O Ven det ey forgiette.
9.
Allmectig Gud oc Fader kier/
For Christi skyld i oss omskier/
Vor slemme fule Hierter/
Opliuß vor Sind/ Siel Liff oc Aand/
Giør du oss gode/ giff Forstand/
At wi vort leffnet rætter/
Her vandre effter Villie din/
Aff hiertet er begiering min
O Jesu liffsens HErre/
Affslet vor Synd oc Ondskab slem
O milde JEsu før oss hiem/
Dig skee loff prjß oc ære.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
