Den retfærdig skal anklage sig først/
Førend hand aff Gud kand bekomme trøst/
Den som det ey vil giøre i tide/
Hand faar omsier baade lide oc svide/
En huer sticke haanden i sin egen barm/
Skal vel fornemme Gud er bleffuen harm/
Offuer vor Synd oc store Ondskaff/
Derfor er oss offuer gaaet denne straff/
Gud sig igien naadelig forbarme/
Vende sin straff fra oss Synder arme.

1.
ALmectigste Gud oc HErre
     Stoer oc forfærdelig
Huis domme wrandsagelig ere
     Wi kiende oss skyldig
          Oc nu/ besku
Aff Angerfuld hiert’ oc hu
Vore Synder slemme oc lede
Haffuer tit opvact din vrede
Ach huort vill’ wi henfly
Oc for dit Ansict sky.

2.
Ach HErre wi haffue Syndet
     Oc for dig ilde giort
Din straff harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) sig der for skyndet
     Til Danmarck vide spoert
          Fordi/ at wi
Med gamble Synder oc ny
Monne dig med fortørne
Derfor er’ Vlffu’ oc biørne
J vore Grentzer Komn’
Oss til fuld liden from.

3.
Wi haffue ligget nedsiuncket
     J Syndsens Dynd oc puedz
Der i haffu’ wi oss luncket
     Jndtil wi har faaet rueß
          Foract/ saa sact
Guds Ords embit oc mact
Som oss radde tilbode
Det har wi trad vnder fode
Oc farit saa fort frem
J Guds bespottelser slem.

4.
Troens fruct burde oss øffue
     Jmod huer Christen mand
Oc ingen at bedrøffue
     Men hielper naarnaar] rettet fra nâr wi kand
          J Nød oc Død
Andre flere anstød
Naar sorg begynder trenge
Bør oss ey tøffuetøffue] tøve, vente, bie lenge
Med hielp trøst oc raad
Gierning oc med Daad.

5.
Men vor JeffnChristen oc neste
     Som wi skuld’ haffue kier
Oc altid vide hans beste
     Haffue wi baade fiern oc nær
          Bedrøffuit/ øffuit.
Brød oc næring røffuit
Med vold oc Aager vdsuet
Andet som intet harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) duet
Saa Gud sig det forbarm
Huor gaaet er den arm.

6.
Den det aff oss vilde straffe
     Haffv’ wi ilde medfart
Monne ham strax affskaffe
     Hannem ingenlund spart
          Finantz/Finantz] løgn, hykleri fuchsswantz
HarHar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) følgd hver anden i Dantz
Hær i Danmarckis Rige/
Som huer veed aff at sige
Den fattig sette til
Den Rige vant altspil.

7.
De blodige æder oc bander
     Haffue wi gruelig brugt
Falskhed oc løgn tit for Sanden
     SkalckhedSkalckhed] svik, ondskap haffu’ wi opslugt.
          Fradzeri/ Horeri.
Blodskam bedreffuit fri
Pral pracht hoffærdige Klæder
Ny noder oc fremmet Sæder
Er brugt flux aff huer mand
Offuer enis Stat oc Stand.

8.
Gud kund’ det ey lenger lide
     Eller haffue i fordrag
Men Synden Straff’ i tide
     Som for Ham er Nat oc Dag
          Der for vdføer
En Krigsmact saare stoer
Oss i Danmarck at beringe
Beengst’ oc betuinge
Bedrøffue mangen mand
Baade til Land oc Vand.

9.
Gud harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) baade truet oc locket
     Kallet til Poenitentzpoenitentz] anger, botsøvelse
Som Hønen for Kylling Klocket
     Wi gaff ey audientz
          All’ mest en Prest
Bleff nu medhandlet verst
Med ham Kiørt sagen til tinge
Saa hand fraa Kald mott’ springe
Lige som en Tienist dreng
Der mand ey vil haffu’ leng.

10.
Gud haffuer det dog forbødet
     At giøre hans Tiener ont
Wi haffue det ey omskødet
     Dem derfor intet skont
          Aff Kald/ i fald
Sat hardelig offuer ald
Til Bønder ere bleffn’ Preste
Det er ey for Dannemarcks beste
Gud giff det ey saa gaar
En Munck i stæden wi faar.

11.
Gud lade den Hunger ey recke
     Til oss som Amos harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) spaaed
At den oss ey skulde forskrecke
     Som mangesteds er tilgaad
          Ey nød for Brød
Men for Guds Ord sød/
Huor ved mangen nu kædis
Det længer høre lædis
Som i Ørcken med Man
Saa med Guds Ord paastan.

12.
Wi er’ advarede lenge
     Aff exempler gamble oc ny
At det gick vor’ Naboer strenge
     J Stæder Land oc By
          Der aff følg’ straff
Offuer voris Ondskaff
Det kund’ oss ey bevege
Synden at bespæge/
Men tencke det haffd’ ey nød
Frycted’ ey for anstød.

13.
Hvad troer du Gud monne mene
     Med de mangfoldig tegn
J Himmelens Lufft rene
     HarHar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) ladit seet allevegn
          Hiertegn/ Blodregn
J huse Marck oc Egn
Vanskabte fødsel wlige
Aff folck oc queg mon sige
Seelsomme fisk i flod
Rædde oss nock til bod.

14.
Her er’ oc gaaet offuer Landet
     Suare plager oc straff
Fisken’ forsvundne i Vandit
     Diur Fugle oc Boeskaff
          Hunger/ Kummer
Vinter harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) naaet nær Sommer
Der aff er formindskit grøde
Til Folcks oc Quegs føde
Næringen slet affslaat
Dyr tid offuer Landen gaat

15.
Farlig’ oc adskillig’ Siuger
     Haffue ocsaa følgd med
Jeg det oc ey nu ret liuger
     Det naade til huer Sted
          Meßling/ Sprinckling
Med hold oc side Sting
Blodsot monne mangen krencke
Pestilentz saa wi maa tencke
At Lufften mange Steds
Er forgifftig ieg reds.

16.
Dyr tids oc Pestilentz broder
     Krig den skadelig gest
Hand oss for Synden anmoder
     Som oss Guds Ord forlest
          Gods Liff/ børn viff
Mister mand i saadan Kiff
At wi ey miste det bolde
Guds Ord wi motte beholde
Med Sacramenter to
At bestyrcke vor tro.

17.
O Gud mod dig haffv’ wi Syndit
     Derfor oc lid din Straff
Din vrede haffuer sig skyndit
     Offr folck quæg Landskaff
          Men nu/ kom ihu
Huad er’ wi/ huad est du/
Wi er’ ickon suage Synder
Du vor Skaber oss dog ynder
For din Kieriste Søn/
Som forskylt giff ey Løn.

18.
Men holt op med din Vrede
     HERre Gud Zebaoth
Vend dig fra vor Synder læde
     Fri oss fra Findens Spott.
          J din Hand/ forsand
Er bedr’ at falde paa stand
Thi du straffer med maade
Hoess Mennisken’ er ey naade
Wer oss naadig oc blid
J denn’ bedrøffued tid.

19.
Gud for din stor’ naade
     Barmhiertig oc en’ vijß
Hielp oss aff denne vaade
     Vendt bort din straff oc rijß
          formild/ oc stild
Fiendernis grumm’ vild
Dem kand nu ingen dempe
vden du som est en Kempe
For Christi Pine oc Død/
Hielp oss aff denne nød.

20.
Giør oss bistand O HErre
     Beskerm din Christenhed
Din Kirck’ oc folck mon’ vere
     Lider Elendighed
          Nu tuang oc trang
Er bedrøffued oc bang
Gud hende naadelig trøste
Ved Jesum hende forløste
Oc med sin hellig Aand.

21.
Bevar vor naadige KongeKonge] her menes Christian IV (1577–1648), konge av Danmark-Norge fra 1588 til 1648
     Til med den vnge PrindtzPrindtz] her menes prins Christian (1588–1647), sønn av Christian IV og Anna Cathrine og tronarving til Danmark-Norge
Fra deris Fiender mange
     Wskadde begge findtz
          Christian/ Krigsman
Fierde oc femt aff navn
Slaa omkring dem din Leyer
Land’ oc Riger de eyer
Vent fra dem din Vredis straff
Beuar oss fra fremmit herskaff.

22.
Wi oss allene forlade
     Paa Gud vor HErre kier
All Synd oc Ondskab hade
     Oc tiene ham altid nær/
          Det giffv’/ i liffv’
Hoess Gud altid bliffv’
Siden i fryd oc glæde
Der at siunge oc quæde
Forny’ voris hiert oc Sind
Send oss din Aand der ind.

Forstør dem med din veldige haand
alle som dit ord ville giøre modstand
Fri oss fra Paffuens mørck oc mord
Opholt din Kircke her paa Jord
Vnder Korssit hun lider her
Thi det for dig behageligt er
Det er det Suerd som treger sig
Jgiennem hendis Siel ret visselig
Paa det der kand daa for Verden klar
Mange Hierters tancker bliffue obenbar.

1.
O Min Gud huad ere de mangefold
     Som sig imod dig bemande
De veldige retnu med Herreskiold
     Jmod din Søn Christum stande
Hui ere dine Fiender nu?
     Saa mange alleuegne?
Kom nu din lille Hiord i hu
     Vor Synd du ey tilregne.

2.
De sætte sig op imod dine Ord
     Mene dem at ville dempe
Affguderi igien med Siele mord
     Acte indføre med lempe
Oc Practicerer saa der paa
     Huorledis de kunde omkomme
Guds bekiender som stadig staa
     Oc Predicanter fromme.

3.
De haffu’ Ont det baad’ i sind’ oc mod
     Oc gaa siunlige med wlycke
Træd du deris Fødzel vnder fod
     Oc Halsen der paa vdi stycke
Lad deris forsæt dem feil slaa
     Det onde de haffu’ i sinde
Til din Kircke lad det ey naa
     Thi de ere siunlige blinde.

4.
Den Wgudeligis store hoff
     Guds Kircke effterfiger
Lige som Løwen effter Roff
     Brøler raaber oc skriger
Oc oplade deris Kieffter vijt/
     Oc oss slet opfluge ville
Ret som en oben graff fuld tijt
     Gud kand dem dog snart stille.

5.
O Gud offuergiff oss nu ey
     J deris Onde villievillie] rettet fra billie
Thi see de vandre den vrange vey
     Acter oss fra dig at skillie
Oc sige saa i hiertet sit
     Du haffuer oss forgiettet
Oc for oss skiult dit ansict
     Vil ey holde det du jættet.

6.
Derfor O HErre staa nu op
     Opløfft din haand oc redde
Vor Hustru/ børn oc Vsle Krop
     Huor om de nu monn’ vedde
Lad dem ey offuer oss faa mact
     Som de lade sig flux høre
Vaag op oc giff du paa oss act/
     Vor nød oc trang lad dig røre

7.
Giør dig rede oc hielp nu oss
     For din Godhed allene
At Fiendern’ ey med ders trodtz
     Kand skaffe som de mene:
Befri oss fra Belials Børn
     At de oss ey skade kunde
Ey riffue oc slide oss som Ørn
     Eller som galne hunde.

8.
Redde oc vdfri oss vor Gud
     Fra de Fremmedis hender
Huis lærdom er ey dine Bud
     Deris hyckleri fremvender/
Paa dine Ord giffue de lit act
     Ey stole paa dig med trygge
Nedbryd dem derfor med din mact
     Oc dem ingenlunde opbygge.

9
HERRE vor Gud oc Zebaoth
     Strid mod dem/ mod dig stride
Lad din Kircke ey bliffue til spot
     Nu i disse sidste tide
Giff Siyer mact oc offuerhaand
     Mod dit Naffns Fiender alle
At de baade til Land oc Vand
     For din haand motte nedfalle

10.
Seyer kommer fra Himmelen ned
     Bekommis ey veed mange
Stoer Skaare oc folck tør Gud ey ved
     Kand dog giør fiender bange
Derfor sønderbryd de ondis arm
     Deris anslag tilbage driffue
Betal paa dem den store Harm
     Lad dem til skendsel bliffue.bliffue] rettet fra bliffne (omvendt type)

11.
De tencke at vdslette dit Ord
     Lad dem som AvnerAvner] pollen, støv forødis
Aff veyer/ oc falder om paa Jord
     Aff dine Engle bortstødis
Lad dem ey berømme sig stort
     Jmod dig traadzelig sige
Vor haand haffuer saadant giort
     Men lad dem med blusel tige.

12.
Dit Ord beuar din Kircke oc styrck
     Med dine reene Lære
Fri oss fra Paffuens mord oc myrck
     Som acter det om at kære/
Straff ham nu snart med din munds rijß
     Oc lad ham det fornemme
At du alleene beholder prijß
     Vil dine oc ey forglemme.

13.
Derfor leg du selff ære ind
     For dit Naffns skyld paa Jorden
Giff vor Konning baade mod oc sind
     Din Kirckis forsuar vorden
Meddeel ham Raad oc styrck hans daad
     Dem altid lempe oc lage/
Glæde igien maa komme for grad
     Med Fred i All vore Dage.

14.
Saa ville wi som oss oc bør
     Jgen dig derfor prise
At du est den som vors bøn hør/
     Med sand oc andre vise
Skal baade Mend Quinder ocsaa
     Alle som Guds Aand rører
Med Børn Tiund stor’ oc smaa
     Saa mange der om hører.

15.
Gud Fader Søn oc hellig Aand
     Oss naadelig bønhøre
Husuale baade Qvinde oc Mand
     Det hand ret vel kand giøre
Thi her er baade suck oc grad
     Oc mangt bedrøffuet Hierte
Afftør de Øyne før vaar vaad
     Til glæde vend all Smerte.

Om Peder Rafns visebok

Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

• Peder Rafns visebog (nb.no)

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook