En ny Brøllups
Sang/ som paaminder Brudgom
oc Brud/ om deris Ectestat/ huorledis de sig der vdi Christeligen kunde for holde oc fuldende.
Componerit Aff
N. S. H.N. S. H.] Forfatteren er ikke identifisert.
Vnder den Thone; Elskowens baand oc byrde svar etc.Elskowens baand oc byrde svar etc.] Melodiangivelsen viser til førstelinjen i visa «En smuck Lystig Vise/ Elskowens Baand oc Byrde suar/ etc.», som tilfeldigvis finnes blant visene i Peder Rafns visebok (se PRV 99). Denne visa har melodiangivelsen «Gar lustig ist spatzieren gahn». Den tyske visa finnes som melodiangivelse i flyveblad helt tilbake til 1585 (Weller 1858, 246–247). Der står den som melodiangivelse til teksten «Ach, wo sol ich mich kehren hin». Melodien er satt ut for lutt i flere håndskrifter fra rundt århundreskiftet, blant annet i den danske pastoren og komponisten Peter Fabritius af Rostocks Lutbog fra rundt 1603. I en artikkel i Jahrbuch für Liturgik und Hymnologie har Konrad Ameln påvist en eldre proveniens for melodien i en geistlig kontrafaktur til den verdslige visa utgitt i flyvebladet Drey Gnadenreiche Liederi Magdeburg 1588 (Ameln 1981, 141–142). Samme melodi i PRV 99.
Erlig oc Velacht Karl/
Niels Madtzsøn Braad/Niels Madtzsøn Braad] Niels Madssøn Braad (ca. 1600–1678), kjøpmann i Visby på Gotland. Borger oc Jndvonner i Wisby paa Gulland min kiere Frende/ Sampt Erlig oc Gudfryctig Pige/ Katrin Lauridtzdatter/Katrin Lauridtzdatter] Katrin Lauridsdatter (d. 1644), så langt vi vet Niels Madssøn Braads eneste hustru. Forfatterens svigerinne, trolig søster av hans kone. min kiere Swegerske/ paa deris Brøllups høytid/ som holdtis i Malmøe Hel: 3 foldigheds Søndag/ den 8. Junij 1628/ til æris oc tacknemmeligheds tegn venligen offererit oc tilskicket.
ManD oC HVstrV/ It ere nV
Strax Ectestat/ I ere IsatManD oC HVstrV/ It ere nV Strax Ectestat/ I ere Isat] Kode basert på romertallene M, D, C, V, V, I, V, I, I. Dette gir sammenlagt 1618; sannsynligvis skulle x vært X, slik at summen blir utgivelsesåret 1628.
Prentet i Kiøbenhaffn/ Aff
Georgio Hantzsch/Georgio Hantzsch] Georg Hantzsch (Jørgen, Georgius; Hantsch, Hansk) (leveår ukjent) var av tysk boktrykkerfamilie og typograf hos boktrykker Henrik Waldkirch i København i 1611. Trolig selvstendig fra 1615 og fram til 1629. Han var en mindre boktrykker som neppe bekostet mange trykk på egen hånd og utførte til dels anonyme trykk for Waldkirch. Hantzsch trykte også flere bøker for bokførere og bokbindere. Typematerialet var visstnok beskjedent, men allerede i 1617 sto han bak en utgivelse med noter, noe vi også finner i PRV 50 («O Naadig’ Gud effter din’ bud») (Ilsøe 1992, 47 og DM 5, I 204–205). Oppgitt på 17 visetrykk (1620–1629) i PRV, inkludert en dublett. Aar 1628.
1. NYFørste bokstav N i akrostikon NIELS MADTZSØN BRAAD Brudesang paahør ococ] rettet fra oc oc (dittografi) merKFørste bokstav K i akrostikon (telestikon) KATRIN LAVRITZDATER
Om vng’ Personer tho/
Som aff Gudfryctig ijd oc werck
J Ecteskab vill’ bo
Huor til GudGud] rettet fra Gnd (omvendt type)Naaden giff
Oc alt Ont fra dem driff
Med glæde/ indtræde
Ynsker ieg dem for mig/
Brudgommen fin/ med Bruden sin
Giør en huer saa for sig.
2. Ieg vil/ spør du/ ret giern forstaA
Huor monne det komme sig?
At ieg den Person med attraa
Begierer strax til mig/
Oc kand den ey forgiett
Skønt aff wbekient iæt
For ey seed/ Jeg aff veed/
Kommer mig oc langt fraa
Det giør Gud een/ anden ey meen
Saa skalt du det forstaa.
3. Eya saa er derfor min trøsT
Som ieg nu faar her aff
At ieg kand vide det med Lyst
Gud sielff harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) Ecteskaff
Stifftit i Paradijß
Sit Naffn til Loff oc Prijß
Til Adam/ lidd’ Evam
Gaff dem tilsammen der/
Den samme Prest/ er endnu nest
J denn’ vors brude fer.
4. Lige som det i Scrifften staaR
Vel langt aff fremmed Land
Seer wi det endnu saa tilgaar
Baade med Quind oc Mand
Aff adtskillig Stæder
Hin anden oplæder
Gudtz forsyn/ icke din/
Er det ret vist oc sant
Saa vnderlig/ tro du ret mig/
Vdretter Gud saadant.
5. Saa kund’ oc J see her vdI
Guds god’ forsiun oc skick
At det alt gick andre forbi
Der i huer andre fick
Huorfor eder nu bør/
At i Gud Æren giør
Siger saa/ i vel maa
Med Tacksigelß forsand
Nu est du min/ oc ieg er din
Hustru oc Ecte Mand
6. Mand bør oc at see det ret aN
Persons slect oc hærkom
Des Forældr’ oc huordanhuordan] rettet fra huardan
Om de var’ Erlig’ from/
Thi det er saadant werck/
Daatter i Moders Serck/
Men en Søn/ Faders Køn/
Hans skiorte sig i føer
Det onde snart/ artis med fart/
Som mand tit seer oc høer.
7. At du saadant vel mercke skaL
Vilt du dit Ecte skaff
Skal gaa lyckelig til med all
Ey tage skade der aff/
Besku ey enis pracht
Men giff fast meerr’ act
Paa Sæder/ end Klæder/
Om hun oc tilvaant er
At giøre gavffn/ du det ey savffn
Huusarbeid veed reger.
8. Den som saadan en Qvind’ kand faA
Hun bør at holdis aff
Som veed at see til i huer vraa
Hun er sin Mand en Staff
Weed oc vel skicke sig.
Mod fattig oc Rig
Een god Bøn/ Gud til Løn
Ynskis hind’ tit lang fraa
Manden det hør/ ham ret got giør
Vilt du det oc forstaa.
9. Thi saadan en Quind’ kandst ey dV
Betale med røt Guld
Som haffuer dett’ sind oc hu
Findtz dig baad’ tro saa huld
Godtz effter forældre din
Kanst arffve fulde skrin
Men dydig/ oc lydig/
Hustru giffuis aff Gud
Hans gaffv’ er den/ tack ham min ven
Skick dig effter hans bud.
10. Zirit ret vell en Quind’ eR
Oc prydet allerbest
Naar hun oc disse dyder bær
De hende følger nest
Ey megen pral oc pract
Men holder maaden sact
Gudfryctig/ forsictig
J Ord oc gierning sin
Yndig/ tuctig/ from bluferdig
Den er en QuindeQuinde] rettet fra Qninde (omvendt type) fin.
11. Saa maa det være nu sagd frI
Om Erlig Qvinde smyck:
Wi maa det oc ey gaa forbi
Til Manden oc it styck/
At hand ey forglemmer
At giffve Gud sin ær
Slig gaffue/ at haffue
Lyckis ey alle Mand/
Derfor en huer/ sit Korß maa bær
Som slig ey haffue kand.
12. Ønck er det med den Mand forvisT
Som en wdyd monn’ faa;
Verr’ er en Tirannis thvist
Som en god Qvind’ mon’ slaa/
Oc for en ringe ting
Kører med hind’ omkring
Som Løwer/ der øffuer
Med mact/ styrcke oc Mod/
Sin svag’ hustru/ tager med thru
Oc træder vnder fod.
13. Naar en Tiran leng nock harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) skentZ
Med sin ecte Hustru/
Daa strax aff sine gierning’r kientz
Slet haffue forglemt nu/
Det Paulus oc Petrus lær/
Din Hustru du elsk oc ær/
Ey øde/ men føde
Dit eget Kiød oc Been
Du ey haade/ men skal raade/
Din Ecte hustru ieg meen.
14. Baad’ Mand oc Quind’ bør hielpis aD
Til Huußfred at hold/
Tage sig vare for vred’ oc had
Kierlighed ey blivr kold
Mild thale oc giensvar
All Vrede den betaar
Men Pucken oc suergen
Anstiffter trætt’ oc Kjff
Thit hug oc slag foruden sag
Hader mangen sit Liff.
15. Raadene min’ ere nu saA
Du Mand/ din Qvind haff kier
Det monn’ oc til Qvinden naa
Jt Liff i bleffuen er
Dog Manden harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) denn’ mact
For HErr’ oc hoffuit ham act
Ret en Mand/ kaldis hand
Sit huuß kand forestaa
J Gudtz fryct smuct/ sæder oc tuct
Opføde sine børn smaa.
16. At Manden ey skal tencke deT
Qvinden at være skostrugskostrug] klut til å tørke skoa med, dørmatte
Fordi hand til Herr’ er set
Derfor med slag oc hug
Maa Quinden offuerfald
Hind’ allerslemmest Kald
Men en mand/ med forstand
Hoess sin Quinde skal bo
Jt skrøbeligt Kar/ du sønderslaar
Aff en Sorg faar du tho.
17. Ach hued er det ret smuct at seE/
Naar Ecte personer kier
Tilsammen baade skempt’ oc Lee
Hin anden elsk’ oc ær
Mener aff hiertens grund
Det de taler med mund
Tilsamen/ med gammen
Lader sig tit vel nøye
Med ringe brød/ i deris nød/
Til Gud vil mere tilføye.
18. Det ringe Gods sig smuct formeR
Vdaff samdrectighed
Wenighed det stor adspreer
Forfarenhed det veed:
Gud Fader nu forsand
Med Søn oc hellig Aand
Hand giffue’ i Liffue
Brudgommen med sin Brud
J Kierlighed oc Enighed/
Leffv’ all deris tid vd.
AMEN.
Quædam œconomice Regulæ,
1, Ardenter ora. 2,2,] rettet fra 2 Diligenter labora
3, Prudenter domum guberna 4, libenter pauperibus da.
Nogle huus Regle
1. Fyrig du bed/ 2. Flittig arbed/
3. Forsictig med/ hold saa huus Sed/
4. Paa fattig tenck/ dem noget skenck.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
