Peder Rafns visebok

42. CONIUCIUM MYSTICUM, Det er Christi […]

København, Georg Hantzsch 1625. Trykket er sammensatt av 8 blad (4 doble blad, dvs. 16 sider). Arksignatur: [Aj], Aij, Aiij, Aiiij, Av. Akrostikon. Teksten er trykt på alle sider, bortsett fra siste blad (8 r + 8 v). 11 varianter av typografisk skrift, med ulik font og størrelse: 4 i fraktur, 1 i schwabacher og 6 i antikva (hvorav 3 i kursiv), inkludert initialer i teksten og akrostikon. Papiret er riflet, håndlaget og vannmerke er ikke synlig. Papiret er tykt, men trykkets tilstand er ikke så god. På tittelbladet er det en røskenramme laget av 6 gjentatte bladmotiv, dobbel nederst og enkel langs tre sider. En ramme laget av et gjentatt geometrisk motiv langs tre kanter og røsken nedenfor omkranser teksten på alle sider. Tittelbladets ramme omkranser bibliografisk innhold, inkludert tittel og forfatternavn. Nedenfor er trykkested, trykker og trykkeår delt med en linje laget av et gjentatt lineært segment. På tittelbladet er det en liten vignett satt sammen av repetisjoner av 2 forskjellige ornament i trekantform, 3 eikenøtter og et kors i midten. På tittelbladets v er det en røskenfrise satt sammen av repetisjoner av flere bladmotiv. Røskenfrise finnes også på sider 2 v og 7 r. På side 2 r er det en røskenvignett satt sammen av repetisjoner av forskjellige bladmotiv. På tekstens siste side (7 v) er det en sluttvignett, ca. 52 x 63 mm (h x b), trykt fra en treblokk. Georg Hantzsch brukte den samme vignetten i PRV 21 og 65. Lignende motiv finnes i PRV 27, 69, 99 og i et tysk trykk (PRV 103).

CONIUCIUM
MYSTICUM,
Det er/
Christi Hemmelige Troloffuelse med sin Aandelige Brud
Den Christelige Kircke oc Menighed/

J Sangvis effter den Melodie/
Jch Danch dir lieber HErre etc.Jch Danch dir lieber HErre etc.] Melodiangivelsen viser til en tysk morgenhymne skrevet av dikteren, filologen og pedagogen Johann Kolrose rundt 1535, trykt i Valentin S. Schumann’s Geistliche lieder auffs new gebessert und gemehrt utgitt i Leipzig 1539. Melodien skal være basert på den verdslige visa «Entlaubt ist uns der Walde» fra 1532. I 1544 brukte Johann Horn «Jch danck dir lieber Herre» som referanse for notene til hymnen «Lob Gott getrost mit singen» (CXIX) i Ein Gesangbuch der Brüder inn Behemen vnd Merherrn utgitt i Nürnberg.

Befattedt
Aff
Matz Mouritzøn K.Matz Mouritzøn K.] Mats Mauritssøn K[iøbenhavn] (d. 1649). Immatrikulert ved Københavns Universitet 1621 som Matthias Mavritius Hafniensis, ex schola Schedensi Norvegiæ. Hafniensis og K. i signaturen identifiserer ham som københavner, men han var uteksaminert fra latinskolen i Skien. Res.kap. i Kallundborg 1626, sokneprest til Aarby i 1630.

Prentet i Kiøbenhaffn/ Aff
Georgio Hantzsch 1625.Georgio Hantzsch] Georg Hantzsch (Jørgen, Georgius; Hantsch, Hansk) (leveår ukjent) var av tysk boktrykkerfamilie og typograf hos boktrykker Henrik Waldkirch i København i 1611. Trolig selvstendig fra 1615 og fram til 1629. Han var en mindre boktrykker som neppe bekostet mange trykk på egen hånd og utførte til dels anonyme trykk for Waldkirch. Hantzsch trykte også flere bøker for bokførere og bokbindere. Typematerialet var visstnok beskjedent, men allerede i 1617 sto han bak en utgivelse med noter, noe vi også finner i PRV 50 («O Naadig’ Gud effter din’ bud») (Ilsøe 1992, 47 og DM 5, I 204–205). Oppgitt på 17 visetrykk (1620–1629) i PRV, inkludert en dublett.

In solemnem festivitatem
Nuptiarum
Viri humanitate, prudentiâ et
Probitate præstantiß.
MICHAELIS SEVERINI F.
SPONSI,
Nec Non
Lectißimæ et pudicißimæ virginis,
MEDÆÆ NICOLAI F.
SPONSÆ
decantatum et dedicatum.
COnjugij nobis formam MYSTERION ornat,
Quod notat arcanum Convenienter opus.
Nam Sponsæ junctus cev sponsus adbæret amatæ,
Ne junctos vitæ dividat ulla dies:

Sic et Patre Deo, et natali virgine natus
Vnitur Sponsæ Christus amore suæ.
Hæc vi, sive dolo non unio rumpitur unquam;
Vel si rumpantur Mors et averna simul:
Verum, qui Sponsi profiteris nomina Christi,
Cura premat mentem non moritura tuam.
Vt pestem fugias securæ somnia Carnis,
Quamque crepas, tantum ne sit in ore fides.
Stas? operam dederis, ne planta superba labascat,
Atque ruensjaceas pondus inane solo.
Non ratio nostræ Capit hæc mysteria carnis
Stulta, vel omniò fruge carere putæns:
Lustratum sed aquâ divini numine flatus,
Quod visum est vivam pectus habere fidem.
Sponse tuæ turbæ sponsæ bis nate Redemptor,
Fac semper membro te Caput esse mihi!
Fac tibi morigerer sponso tua jussa secutus,
Sponsa Velut Sponsi pendet ab ore sui.

Erlig/ Velact/ oc Forstandig
Mickel SeuerinsønMickel Seuerinsøn] Mikkel Severinssøn, forstander ved Vartov hospital i København. Prior oc Forstander vdi Vartou/ min kiere Frende/ Sampt hans kiere Festemøe/ Erlig/ Dydig oc Gudfryctig Mette Niels Daatter/Mette Niels Daatter] Mette Nielsdatter, trolovet med forstander Mikkel Severinssøn. Er ikke identifisert ut over dette.
Paa deris Høytids Dag/ som stoed vdi Kiøbenhaffn 27 Novembris, ANNO 1625;
dedicerit oc forærit.

1.
MJnM] første bokstav M i akrostikon MICHEL SEVERINSSON SALIGHED Gud/ min borg/ min feste/
     Min Skiold/ mit høygste Torn/høygste Torn/] rettet fra høygste / (Torn/ (omløpende linje)
Mit slaat/ min klippe beste/
     O min Saligheds Horn/
O HErre Gud/ MinM] Første bokstav i akrostikon (mesostikon) METTE NIELSDAATTER Styrcke/
     Mit haab oc min tillid/
Dig vil ieg stedtze dyrcke
     J all min Liffuis tid.

2.
Ickun aff Naade/ HErre/
     Oc luter Kierlighed/
Er ieg vdwald at være/
     Oc til din Brud bered:
Jeg stoed Arm oc Elendig
     Med Blusel oc met Skam/
Til ingen ting behendig/
     Førend du mig annam.

3.
Christe/ du veedst alleene/
     Huor hart ieg Plaget vaar/
Min’ Been de vaar’ wreene
     Aff Bulder oc aff Saar;
Fra Foedsaal oc Til Jssen/
     Offuer min gandske Krop/
Vaar ieg Siug/ Tør oc Vissen:
     Men du harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) reist mig op.

4.
Huad vil ieg mere sige?
     Skrifften oss lærer vel/
At wi er’ all’ tillige
     Arme vdslebte Træl:
Jeg vaar slæt sort; Thi Vreden
     Mod mig vaar hesselig;
Du stoedst mig dog til rede/
     Du Hialpst mig Veldelig.

5.
Ey skal mand mere kalde
     Mig slæt at vær’ forladt/
Ey heller gandsk’ met alle/
     Mit Land vær’ ødelagt:
Men ieg altid Er kaldet
     Din Fryd din Øyens lyst/
Oc icke offuerfaldet
     Til grund’ aff Syndens bryst.

6.
Lyst til mig harhar] rettet fra hâr (kortform av haffuer) du HErre/
     Min Siæl harhar] rettet fra hâr (kortform av haffuer) lyst til dig/
For ieg din Brud maa være/
     For du Troloffuer mig:
Dit Hiert’ i dig Nu bryder
     Til mig/ min HErr’ oc Gud
Som sig en Brudgom fryder/
     Aff Hiertet ved sin Brud.

7.
Samson den stercke Herre/
     Den Helt met tapffert mod/
Vdualde en Brud at være
     Aff de Philisters Blod:
Moses vaar Viiß/ Ia mæctig/
     Forskød ey Hustru sin/
Dog hun ey vaar saa Præctig/
     Dog hun ey vaar saa fin.

8.
Emmanuel/ O HErre/
     Du haff”r oss ey forkast/
Der det oss burd’ at bære
     Din Vred’ for Synd oc Last.
Huor kunde (sig) En Blaamand
     Omskiffte Huden sin:
Alting vaar oss til modstand/
     Hialp oss ey Naade din.

9.
Vist loffuer du/ O HErre/
     At ieg i Evighed
Skal dig Troloffuet være
     J din Retfærdighed:
Hos Vreden du Lodst Naade
     Oc stor Barmhiertighed/
Oc det offuer all maade
     J Troe oc Kierlighed.

10.
Ey skal min Naade vige
     Oc Miskundhed fra dig/
Min freds forbund ey skride
     Fra dig Evindelig.
Biergne skulle Slet vige
     Oc Høyen’ bucke ned;
Huo vilde icke sige
     Aff min Barmhiertighed?

11.
Ræt inderlig ieg glæder
     Oc fryder dig min Brud/
Jeg fører dig i Klæder/
     Effter min’ Ord oc Bud:
Met Ære ieg Dig Pryder/
     Som en Brudgom sin Brud/
Met mange skøne Dyder/
     Jeg din trofaste Gud.

12.
It Naffn vil ieg dig giffue/
     Jeg heder JEsus Christ/
Der ved skalt du oc bliffue
     J all din Nød oc bryst:
Jeg siger dig At hede
     En Christen effter mig/
Er det ey Hiertens glæde?
     At ieg saa kalder dig.

13.
Nøgle ieg paa din Side
     Til Troskab henge vil/
Vaer derfor paa i tide/
     Lad op/ oc slut kun til:
De gode du Annamme
     Som giøre Pænitens/
De onde lad til Skamme
     Faa Dom oc streng Sententz.

14.
See herlig Tractamente
     Jeg Daglig for dig bær
J Ord oc Sacramente/
     Din Siæl saadant begær:
At hun ey slæt Tillige
     Met Legem quællis skal;
Men mættis i mit Rige
     Met fred i Frydens Sal.

15.
Sion/ min Brud/ sig glæder/
     At hun oc Blomstres skal/
Aff alle Land oc Stæder
     Fremkomm’ i haabe tal:
Oc Priselig Tiltage
     Vdi Guds sande fryct/
J disse sidste Dage/
     Som før vaar vndertryct.

16.
OrenOren] Øren, ørene, omskrevet til O for akrostikonets skyld du din’ nedbøye/
     Oc hør grandgiffuelig/
Huor HErren aff det høye
     Er mild oc blid mod dig;
Du som før vaarst Elendig/
     Ja som et knuset Rør/
Dig Læger hand behendig/
     Oc aff all far’ vdfør.

17.
Naar nu den Brudgom fromme
     Saa mild sig harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) beteed/
Vil hand til sin Brud komme
     At Leed’ hind’ hiem i fred/
Oc rigelig RantzoneRandtzone] ranson, frikjøp
     Fra Verdens Wselhed/
Aff Naade hende Krone/
     Met evig Herlighed.

Saa ynsker ieg oc beder
Aff dybste Hiertis grund:
Ledsage HErren eder
I dette Liff huer stund;
Gud siden ed’r Ledsage
Herfra til Himmerig;
Eder skal ingen Plage
Der rør’ Euindelig.

AMEN.

VOTUM.
O Qvam jucundum! quam dulce!
Maritus et vxor
Vna in carne duo corda ligata toro
Vno cum vivunt, uná versantur in unis
Ædibus, alternant basia mista jocis.
Dulce! ut utrinque viget flagratque reciproca flamma;
Lætificant ipsum gaudia tanta Deum.
Inter honor andos, qvem sum Culturus amicos,
MICHAEL salve, vide valeque diu.
Hunc ignem ex animo tibi gratulor ipse, quod ipsum.
Numinis auspicio dexterioris alis
METTA tibi Venus hæc stans in testudine, vitis
Sit tibi fructifera, et sit tibi grata quies:
Vsque sit Ambrosiæ, sit dulcis Nectaris instar;
Quò tandem tecum cælica regna Colat.

Forrige Neste

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Peder Rafns visebok

Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.

Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Peder Rafns visebog (nb.no)

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook