Det elendige
Magdeborg/Magdeborg] protestantisk by som ble beleiret og inntatt av den keiserlige hær og styrkene til den katolske liga den 20. mai 1631. Innen dagen var omme hadde rundt 20 000 av byens 25 000 innbyggere blitt drept. Slaget om Magdeburg regnes som en av de største massakrene i tredveårskrigen.
Det er/
Jammers vijse/
oc Kummers Klage/ offuer den gode Evangeliske Stadt Magdeborg/ hendis ælendige/ sorgefulde oc ynckelige Tilstand: Huorledis hun vdaff Greffue Johan Tylli/Johan Tylli] Grev Johann Tserclaes von Tilly (1559–1632) var en sentral offiser for den katolske liga under tredveårskrigen. Etter å ha inntatt Jylland i 1626 var han for danskene en fryktet og forhatt motstander (SNL). med stormer Haand er bemectiget/ oc jammerlig stucken i Brand/ den 10. May10. May] visa daterer massakren etter juliansk kalender. Etter gregoriansk kalender innført av pave Gregor XIII i 1582 er datoen 20. mai. 1631.
Vnder Thonen:
Veed Floderne i Babylon/ etc.Veed Floderne i Babylon/ etc.] Melodiangivelsen viser til Anders Christensen Arrebos parafrase over Davidssalme 137 «Super flumina Babylonis» fra K. Davids Psalter som kom i 1623. Melodien, som ble satt ut i noter i 1627-utgaven, er komponert av organisten i St. Thomas’ kirke i Strasbourg Wolfgang Dachstein, som også skrev teksten til den lutherske hymnen «An Wasserflüssen Babylon». Den ble utgitt første gang i Wolfgang Köpfel’s Das dritt theil Straßburger kirchenampt i 1525. Det finnes en rekke parafraser av denne hymnen i den danske tradisjonen. I Christiern Pedersens Malmø-salmeboken fra 1533 har hymnen førstelinjen «VJ sade oc graade i Babilon» og i Hans Thomissøns Den danske Psalmebog fra 1569 har den førstelinjen «Hen hoss Babylonis flod». Etter at byen Magdeburg i Tyskland ble massakrert og brent den 10. mai 1631 etter juliansk kalender, ble det vedtatt at Dachsteins Davidssalme nr. 137 hvert år skulle synges på denne dagen for aldri å glemme massakren i Magdeburg. Teksten i PRV 44 er ei dansk vise om Magdeburgs ødeleggelse. Ps. 137.Ps. 137.] Salmenes bok salme 137
Prentet/ Aar 1631.
1.
ACh/ Jammer/ Vee oc hiertesorg/
Guds Kircke lider Smerte/
Ach/ du elendig Magdeborg/
Det finder du til Hierte/
Brand/ Mord oc død er dig paaført/
Som neppelig tilforn er hørt/
De Leffuendis er fangen/
Mand kand oc ey begribe sligt/
Thi det er wrandsageligt/
Huordant det til er gangen.
2.
Dine Fiende giør sig nu glad/
Har Frydsens Fane suinget/
Hans SpeculatzSpeculatz] spekulering oc gamle Had/
Har hannem nu gelinget/
J hannem er en brennend’ Flam/
Det kand oc intet slucke ham/
Blod/ Blod/ det er hans vedske/
J Magdeborg fick hand en Drick/
Der aff en liden Lindring fick/
Kunde sig dog ey ledske.
3.
Ach Ach du allerkierist’ Mø/
Din Skatt er fra dig tagen/
Dit Folck for Jld oc Suerd er dø/
Du bleffst oc sielffuer slagen/
Ach haffde Paffuen giort det sielff
Slagt dig oc dine Born ihiel/
Vaarst du ey at beklage/
Fordi/ du veedst/ hand er dig gram/gram] rasende, vred
Du har for Gud oc suorit ham/
Wvenskab all din’ dage.
4.
Men nu er det gaa’d selsom til/
Judas vaar med i Dantzen/
Oc rettet an det Jammerspil/
Vaar først oc sidst i Skandtzen/
Hand laa oc soff vdi dit Skød/
Slisked’ oc gaff dig Orden’ sød/
Oc du giordst ham til gode/
Ach/ at du arme tienste Mø/
Skuld’ saadan for din Troskab dø/
Oc ey komm’ meer paa Fode.
5.
O skønne Stad/ O ædle Land/
Huad seer du Hiertens ilde:
Formedelst Fiendens mord oc brand/
Gickst du til Dødsens Gilde/
Mand skoned ey din’ skønne Huss/
De fløy der op vdi en Suss/
Som de vaar aldrig funden/
Wnaadig handlet de med dig/
Oc ingen vild’ forbarm sig/
Der de haffd’ Spillet vunden.
6.
O Babylon/ hiuh icke saa/
Om Zion fælder Taare/
For det gick an/ som du slog paa/
Puck derfor ey saa saare/
Din Tid er icke kommen end/
Dog din Bedrifft er Gud bekiend/
Din Daatter skal det skønne/
Det du har giort aff din Fortred/
Jmod den arme Christenhed/
Skal HErren dig belønne.
7.
Oc herforinden er det best/
Det skal dog en gang være/
J JEsu Naffn at faa sin Rest/
For Guds Ord dø med ære/
Med frisk Gemyt/ oc stadig Mod/
At miste Frihed Gods oc Blod/
Klinger Gud bed’r i Øre/
End søge Fordeel oc Practick/
At giffue dennem Stick for Stick/
Oc Krig mod dem at føre.
8.
Giff dig til freds/ du Jomfru skøn/
Om Krandtzen end er vunden/
De faar i sin Tid deris Løn/
Glasset er ey vdrunden/
Gud vil ey haffue dem det skenckt/
At de har saa din Mødom krenckt/
O du wskyldig’ Pige/
Men Krandtzen den du miste her/
Skal bliffue til en Krone der
J Himmerigis Rige.
9.
O Tyskland/ see dig nu i Speil/
Lad dig det Mord fortryde/
Ellers vil det ey sla dig feil/
Du samme Dom mott nyde/
Det Glass er skenckt fult i igien/
Gud giffue huor det føris hen/
Det er en bitter Galde/
Det gielder hen ihuort det vil/
Jomfruen drack sin Syster til/
Ach/ motte det omfalde.
10.
Jndbyrdis Tuist oc Traatzighed/
Giord’ Magdeborg den Smerte/
Der fandtz oc Staal/ oc stor Fortred/
J mange deris Hierte/
Tyskland vaag op i JEsu Naffn/
Fald HErren ind vdi hans Faffn/
Før end du slet forvildis/
Løfft Øynen op/ om du est vijss/
Bed Gud at dette skarpe Rijss/
Aff Naade maa formildis.
11.
Holt an om Resolution,
At frj dit Fædern’ Rige/
Staa fast paa din Religion
Act ey huad de dig sige/
Det er dig nu det beste Raad/
Ver ydmyg oc bed Gud om Naad’
At hand vil stille Striden/
Har hand tilladt at plage saa/
Hans egit Huss/ huad meenst du da/
Der vil bliffu’ aff med tiden?
12.
Soff du i Fred i midler tid/
Du Magdeborgske Pige/
Som lodst dit Liff vdi den Strid
Med dine Folck tillige/
Det kommer dennem vel igien/
Huad her i Verden skiulis hen/
Gud har saa langt it Øre/
Men du oprictig Sachsisk’ Mod/
Din Jammer oc wskyldig’ Blod/
Skal dig til Himmels føre.
13.
O JEsu CHrist/ tag dig dem an/
Som end er spart i Liffue/
Holt dem paa dit Ords rette Ban/
Lad dem bestandig’ bliffue/
Vdøss din Naade rigelig/
Du kiender dem der elske dig/
Oc paa din bistand haaber/
Hielp Encken oc det arme Barn/
Som ligger slagen ned i Skarn/
Oc aff det Dybe raaber.
14.
Raad Gud/ huor det nu gielder vd/
O HErre ram vort beste/
Staa bj med din trohiertig Brud/
Frj hend’ fra onde Gieste/
Forfriske det/ som er forsueckt/
O HErre hielp din arme Knect
Som nu er exulerit/exulerit] exulere, leve eller begi seg i landflyktighet, landsforvise
Sanck sammen den forjagde haab/
O JEsu CHriste hør vort raab/
Vor Synd er depræcerit/depræcerit] depreciere, avskrive
AMEN.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
