Du lodst Menniskene fare of uer vort Hofuit/Hofuit] hode vi ere komne i Jld oc Vand/ Men du udførde oc vederquægede os.

1.
O Danmarck tenck nu ret/
     O Norge ey forgiet/
J Holsten Mand oc Quinde/
     Drager nu vel til minde/
Den stor’ Naade oc Gaffue/
     Som vi aff Gud mon haffue.

2.
Den samme Gaffue skøn/
     Det er FRED megit køn/
Som Christus os for sande/
     Har send til vore Lande/
Gud giffue at vi kunde/kunde] rettet fra kund
     Den elske alle stunde.

3.
Jntet er bedre til
     End FRED/ jeg sige vil/
Aff all den timlig Ære/
     Som os forleent mon være/
Det kiender de for sande/
     Som Wfred dreff aff Lande.

4.
Haffue vi Peng oc Guld/
     Kister oc Skrine fuld/
Har vi Klæder oc Smycke/
     Effter vor gode Tycke/
Dertil Skow oc Marck grønne/
     Steenhuse stor’ oc skønne/

5.
Om vi harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) Korn oc Vjn/
     Baad’ Øxen/ Faar oc Suin/
HarHar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) vi Foler oc Heste/
     Oc heldst vdaff de beste/
End ocsaa Gunst til Hofue/
     Vi kand ved vaag’ oc soffue.

6.
Harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) vi Venner i By/
     Som afgaar ryct oc ry/
HarHar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) vi Døttre oc Sønner/
     Der til mange Daglønner/
Huad kand der os befalde/
     Naar FRED er bort’ med alle?

7.
Derfor/ O FREDEN kier!
     O FRED vi dig begier!
O Gylden FRED met alle
     Vi dig rettelig kalde!
O ynsklig FRED dislige/
     Huer nu veed aff at sige:

8.
Saadan Velsignelse/
     Saadan Beprydelse/
Saadan Zirath at eje/
     Kand Wfred snart vdfeje/
Huad FRED kand os indbære/
     Kand Wfred slet vdtære.

9.
Vi vaar’ nu i stor Nød/
     Huer Dag lid’ store stød/
Vi vaar’ i Angist bunden/
     Vaar næsten offuervunden/
Mens Gud som vist at sende
     FRED/ kand saadan afvende.

10.
Krig/ Wsamdrectighed/
     Mod FRED oc ænighed/
Vaar opset met stor Velde/
     Saa vi ey kunde melde/
Andet end Væ oc Klage/
     J disse farlig’ Dage.

11.
Slotter oc Fæst er skøn/
     Lunde oc Skoffue grøn/
Høye steenhuse røde/
     Ligger nu nesten øde.
Low oc Ræt motte oc vijge/
     Herud aff Land oc Rige.

12.
Vor Øffrighed saa from/
     Met Fare oc bortkom/
Som skulle for os træde/
     Mod Findens Mact oc vrede/
O gode Gud os giffue/
     At de hos os maa bliffue.

13.
Vi tør ey vndre paa/
     Huor det met os vil gaa/
At Wfred mon os møde/
     Oc Finden os omstøde/
Naar Gud saa gandske faage/faage] fage, hastig
     De Vijse fra os tage.

14.
Vor Findis Mact oc Vold/
     Offuer os mangefold/
Hans Grumhed oc hans Vrede/
     Hand stedse mod os teede/
Hand fengslet os oc plaget/
     Oc aff vor Huse jaget.

15.
Høyest sad hand til Bord/
     Tald forargelig’ Ord/
Guds Gaffue hand foracte/
     Effter vor Blod hand tracte/
Penge oc Gods dislige/
     Mon hand fast effterfige.effterfige] hige etter, søke

16.
Naar vi i simpelhed/
     Lod fald’ it Ord aff sted/
At hand vild’ lade sig nøye/
     Met huad Gud os tilføye/
Hand vist flux at fremkalde/
     Hagel/ Blitz/ Donner alle.

17.
Reitel/Reitel] stokk, del av hammermølle Becken oc Skrue/
     Hand os oc met mon true/
J Fengsel hand os sende/
     Huort kund’ vi os henvende?
De grumme Løwers Munde/
     Os fledde allen stunde.

18.
Vi vaar’ ey fri i Gaard/
     J By ey vden faar/
Paa Marcken de os drebte/
     Oc effter Heste slebte/
De mon os pucke oc true/
     Oc i vor Hoffuit knue.

19.
Jomfrur oc Mør er skent/
     J Nød oc Banghed vent/
Vng Karl’ aff Land er’ jaget/
     Gamle pryglet oc slaget/
Matroner oc ærlig’ Quinder/
     Kunde taare paa Kiender.

20.
Huad vill’ vi sige her til?
     Huad dreff saadan it spil?
Huem sende os slig Grande/
     J vore fredsam Lande?
Huorfor mon vi saa plagis?
     At Gylden FRED bortjagis.

21.
Haffue vi det fortient?
     At vi saa ere omspent/
Paa alle fire side/
     Sorrig oc Angist lide/
At Findens vijdevijde] vide, vidtrekkende Strubbe/Strubbe] strupe
     Vilde os slet opslugge.

22.
Forraad hafde vi nock/
     Øxen oc Faar i flock/
Oc andet meer Guds ære/
     Som nogen vild’ begære/
Men Findens sulten Hunde/
     Reff det aff vore Munde.

23.
Der paa jeg suare vil/
     Huad Aarsag her er til/
At Gud os saa forsøger
     Met straf vor Baghed øger:
Det er vor slemme Synder/
     Som hannem dertil skynder.

24.
Guds Ord den ædle Skat/
     Vaar af os slet forlat/
Guds ære at forfremme/
     Slog vi slet udi glemme/
Vilde dem icke høre/
     Som os til Gud vild’ føre.

25.
Vor Næste vi oc saa/
     Huor hand i Angist laa/
Det gick os ey til Hierte/
     At hand lid væ oc smerte/
Begynt hans Vogn at helde/
     Vi skud effter met velde/

26.
Lidde hand offuervold/
     Aff andre mangefold/
Vild’ hand sin Klagmaal føre/
     For os/ vi ey vild’ høre/
Dog hans Sag ræt mon være/
     Gick hand bort met vanære.

27.
Wkyskheds slemme Last/
     Elskedis oc vel fast/
Den whørsom sedvaane/
     Gantske faa vilde skone/
Kierlighed kalt mand hinde/
     Baade blant Mand oc quinde.

28.
Hoffærdig PralPral] rettet fra Prâl (retorisk betoning) oc Pract/
     Met offuerflodig Dract/
Ny Monster paa vor Klæder/
     Frantzøsk oc Tydske Sæder:
Gud kand det ey fordrage/
     At vi god skick forsage.

29.
Huad vil jeg sige meer?
     Huad vil jeg tegne fleer?
Til denne Straff Aarsager/
     Oc til saadanne Plager:
At FRED aff Land er jaget/
     Oc Wfred er inddraget.

30.
All Synd oc ond Anfang/
     Vaar i sin største suang/
Guds Ord vild’ vi ey lyde/
     Det Onde at fortryde/
DERFOR Gud til os sende/
     Huis Maal vi icke kiende.

31.
Mens at vi ere frj/
     Fra Findens Tyrannj/
Oc fra den store Vaade/
     Det mon Gud eene raade/
Vor egen Mact oc Velde/
     Kunde slet intet gielde.

32.
Lader os komme frem/
     Samptlig met Røst oc Stem’
For Fredsens Først oc HErre/
     Hannem at lofue oc ære/
Met Hierte/ Mund oc Tunge/
     Baade Gamle oc Vnge.

33.
Som hafuer os forsand/
     FRED skicket i vort Land/
Som hafuer Finden slaget/
     Oc ud af Landen jaget/
At hand ey skulle meere/
     Ofuer os dominere.dominere] rettet fra dominêre (retorisk betoning)

34.
Vdaff din Guddoms skiød/
     SaasduSaasdu] rettet fra Sâsdu (kortform for Saast du) til os i Nød/
Vdaff Faderlig Hierte/
     Formildte du vor smerte/
Du est den HErre alleene/
     Som vi bør ret at tiene.

35.
Du lagd’ os Byrde paa/
     Du togst oc den os fra/ Ps. 66 v. 9. 10. 11Ps. 66 v. 9. 10. 11] Salmenes bok salme 66 vers 9–11.
Din Plage du vdsende/
     At vi skull’ og omvende/
Du vil dog ingenlunde/
     Os øde slet i grunde.

36.
O Gud huor vnderlig!
     Oc saare prectelig/ Ps. 66.Ps. 66.] Salmenes bok salme 66.
Mon du din Gierning øfue/
     Endog du noget tøfue/
Jngen kand dig forbyde/
     Naar du met mact frembryde.

37.
Amalechiterne/Amalechiterne] amalekittene, stamme eller gruppe av stammer som omtales i Det gamle testamentet og Tanakh. Bibeltekstene framstiller amalekittene som den første og verste fienden isrealittene møtte på ferden fra Egypt til Kanaan
     Til skamme bleffue de/ Exod. 17.Exod. 17.] (Exodus) 2. Mosebok kapittel 17.
Som met Jsrael stride/
     Du kunde det ey lide:
Din Haand maa dennem døde/
     Saa de er’ bleffuen øde.

38.
Pharaonis Mact ocsaa/ Exod. 14.Exod. 14.] (Exodus) 2. Mosebok kapittel 14.
     Mott’ gandske vndergaa/
Ont hafde hand i Tancke/
     Guds Folck at sla oc bancke/
J Hafuet mott’ hand bliffue/
     Du kand saaden Verck drifue.

39.
Jericho Mure all/ Jos. 6.Jos. 6.] Josva kapittel 6.
     Monne oc nederfæll/
Bleff Landet icke vunden?
     Oc Jsrael befunden/
Ved Mact/ oc vden fare?
     Du kand din’ vel bevare.

40.
Som du i gammel Tid/
     Dit Folck haffuer befrid/
Fra deris Finder grumme/
     Som vilde dem omkomme:
Saa vilt du ocsaa vende/
     Vor Nød oc stor ælende.

41.
Haffsens store Vandslus/
     Som offuer os fast brus/
Bølgers Bulder met alle/
     Folckens gallenskab falde/ Ps. 65. v. 7.Ps. 65. v. 7.] Salmenes bok salme 65 vers 7.
Du stiller den tillige/
     Huorfor vi dig nu sige:

42.
Loff/ Ære/ Prijs oc Krafft/
     Heder/ Størcke oc Mact/
Som Wfred vild’ bortdriffue/
     Oc FREDEN igien giffue/
Blant Guderne O HERRE/ Ps. 86. v. 8.Ps. 86. v. 6.] Salmenes bok salme 86 vers 6.
     Jngen dig lig kand være.

43.
Vnge Børne oc smaa/
     De Gammel lige saa/
Aff Hiertet sig maa fryde/
     Oc met din Loff udbryde/
Som os af blotte Naade/
     Frelste af saadan Vaade.

44.
Vor Hiertis Offer her/
     Vi for dig nu frembær/
Vor Gud oc HErre milde/
     Som os ved Finden skilde/
Dig prijse vi allesammen/
     Nu oc æviglig Amen.

45.
Gud Fader hiertelig/
     Saa vel som ydmyglig/
Cristo Guds Søn vor HErre/
     Siunge vi Lof oc ære/
Den Hellig Aand dislige/
     Wi oc det samme sige.

Om Peder Rafns visebok

Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

• Peder Rafns visebog (nb.no)

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook