Quid tua?
Det er:
Huad kommer det dig ved?
Skreffuen alle
herudinden Wskyldige til Tieniste oc Tidsfordriff/ oc dem som kiender sig skyldige/ til en snar oc sand Omvendelse.
Ønskendis der hoss/ at ingen vilde det anderledis optage eller interprætere, end eenfoldeligen/ som det er meent/ oc en huer sig det alvorligen lade angaa/ som hannem her udaff med rætte til falder/ fløtte saa de offuerbleffne leffninger til sine Naboer.
Kand siungis: Vnder Pickelhærings Melodi.Vnder Pickelhærings Melodi] Pickelhærings melodi var ei svært populær vise rundt 1620 i hele Nord-Europa. Den er knyttet til en av komedieskikkelsene i de engelske teatertruppene som reiste rundt tidlig på 1600-tallet, og som fikk tilnavn som «Stockfish», «Pickle herring» etc. Navnet på denne skikkelsen eller hans favoritted («Pots hundert duysent slapperment») ble ofte brukt som melodiangivelse på 1620-tallet. I Jan Janssen Starters Friesche lusthof fra 1621 blir melodiangivelsen «Pekel harings. Ofte, Pots hondert tausent, etc.» brukt som melodiangivelse til visa «Kluchtigh t’samen-Gesang Van dry Personagien». Melodien ble satt ut i Adriaen Valerius’ posthume Neder-Landtsche Gedenck-Clanck utgitt i Haarlem 1626.
Prentet Aar/ 1631.
L. S.
JEg formaner dig/ min Ven oc Broder i Christo/ i huo du est/ som læser dette effterskreffne/ at du da strax/ (førend du dømmer nogit wbesindelig der om/) vilde trine ind i din samvittigheds Cantoer/Cantoer] kantor, kontor: skap, kammer oc der igiennem leede det vidløfftige Register/ om dit liff oc leffnit.
Dersom du da finder noget der iblant/ som er gemæßgemæß] passende for eller offuereenstemmendis med denne Skrifft/ oc dig tyckis i dit Hierte/ at hun rører dig nogit paa.
Saa formaner jeg dig paa ny igien/ at du herudinden vilt haffue mig gantske uden din Mistancke/ thi/ det veed Gud/ at jeg icke haffuer meent dig (i huo du est) udi besynderlighed der med. Oc dersom du jo vilde tage dig sagen paa/ oc protestere imod mig/ i den meening/ at jeg skulle hafft nogen tancke om dig/ saa viser jeg dig kun hen til Titelen/ oc lader den forsuare mig. Saa haffde du jo giort verre imod dig selff end imod mig/ i det du wpinewpine] upine, fri for smerte haffde gaait til Bekiendelse/ oc aabenbarit for huer mand/ det som tilforne vaar skiult oc forborgen/ Oc maa skee du kunde komme i en evig Mistancke der offuer.
Derfore raader jeg dig/ som en Ven oc Broder/ at naar nogit udaff dette støder dig for Hoffuedit/ eller opererer nogen Væmmelse for dit Hierte/ oc siunis at vilde med gevalt bryde ud/ Saa holt Tænderne hart tilsammen/ Jmens den onde DunnDunn], dunne, dunder, torden gaar offuer. Det er: Tie quær/Tie quær] tie stille oc lad saa for Mennisken/ som det kommer dig slet intet ved/ Men dersom du vilt skamme dig/ saa skam dig lidt for vor HErre i dit Hierte/ oc bekiend indvortis at du ocsaa heder Peder i denne sag.
Giør du det icke/ men indbilder dig/ at du vilt være reen oc skier baade indvortis for vor HERRE oc udvortis for Mennisken/ saa gaar det der med/ lige som med det mand skiuler under Snee om Vinteren. Thi/ naar Sommeren met Solens opstigelse oc varme sticker der paa/ saa smeltis Sneen der fra/ oc det dagis op igien/ saadant som det er. Lige saa kanst du ocsaa vel forborge dine Gierninger hoss dig selff indtil din samvittighed opstiger/ bliffuer varm oc smelter den kaalde formørckelse oc forstockelse fra dit Hierte/ saa kanst du icke skiule det længer/ Oc maa skee/ det bliffuer dig da forsilde at bekiende dig/ thi dine Gierninger haffuer ligget for længe skiult/ oc ere bleffune raadne oc stinckendis for vor HErre.
Men/ dersom du bekiender dig i tide at være skyldig/ saa kand dette være giort dig til en Omvendelse/ oc den Omvendelse bringer dig fra Vanen/ som du hid indtil haffuer øffuit dig udi/ oc paa den rætte Bane til din Frelsere JEsum Christum. Det ønsker jeg dig oc alle mine Brødre oc Systere i Christo/ udaff mit inderste Hiertis grund.
Erlige/ Velbyrdige oc Mandhafftige
Ridder Mænds Mænd.
Niels Krabbe til Skiellinge/Niels Krabbe til Skiellinge] Niels Krabbe til Skällinge (1603–1663). Utmerket seg under tredveårskrigen. Kongelig oversjenk 1630–1635, senere lensherre og overkrigskommissær (DBL).
Kong. May. Oberskenck/ met de andre samtligen K. M. Adelige Opvarter oc Hoffjunckere/ ydmygeligen tilskreffuen oc dedicerit, Aff
Søffren Hansen Tuilling/Søffren Hanssøn Tuilling] Søren Hanssøn Tvilling (1600–1633), forfatter og musiker fra Helsingør. Hoffsanger til 1627 og igjen fra 1631, klokker i Mariakirken i København ved sin død (DBL 3. utg.).
K. M. Sanger.
[KOm hid Fattig oc Rige/Kom hid Fattig oc Rige/ …] Teksten er restituert etter en fotokopi av Skougaards eksemplar av visetrykket «Quid tua?» som ligger sammen med Peder Rafns visebok.
Kom hid oc hør din heer/
Hør til/ huad ieg vil sige/
Det nu om stunder skeer/
Dog bed’r ieg dig ieg rammer/
Om du fornemmer vee/
Tie stille med de skrammer/
Lad in’gen faa dem at see.
2. Det er nu huer mands klage/
J huort man vender sig/
Ah/ Ah/ i gamle Dage/
Gick alting lystelig/
Da vaar her fred oc leide/
God tid i alle Land/
Nu har dyrtid oc feide/
Faa’t mact til Land oc Vand.
3. Da stod lycken oc grode/
Bar Blomster dag for dag/
Fordi Her Simplex boede/
Hoss dem i ro oc mag/
Men der hand bleff fordræffuen/
For Lycken slet aff Land.
Spørsmaal.
Huor monn’ hand være bliffuen/
Den smuck’ eenfoldig Mand?
Suar.Suar] rettet fra snar (omvendt type).
4. Jeg tald’ med ham i Skaane/
Den arme stackels Mand/
Kund’ ey faa Huss at laane/
Vdi det gandske Land/
Der fangd’ de an at maale/
Oc skenck’ ham Hasselmost/
Det kund’ hand icke taale/
Det vaar for haard en Kaast.
5. Omsi’r kom hand til Norge/
Hans Pung vaar hartadt tom/
Jngen vild’ hannem borge/
De elskt’ ham huor hand kom/
Simplex lod hand sig kalde/
Vaar derfor ilde lid/
Saa foer hand bort med alle/
Kom siden aldrig hid.
6. Saa kom her en Compane,
For en Sudnorden Vind/
Hand haffd’ en Fandens Vane/
Oc hand vaar suar gesuind/Hand lod sit Naffn udraabe/
At vær en Renckenist,
Vaar hans Disciple tilhaabe/
Ti tusinde vaar de vist.
7. Hand lærde først Ped’r Skriffuer
For V. at skriffue X.
Jeg ham det røcte giffuer/
Hand lærd’ ham Kunsten fix/
Derfor/ det Ordsprock bliffuer/
Huis er den store Gaard?
Veedst du at ey Ped’r Skriffuer/
Lod bygge den i Aar.
8. Der effter kom Ped’r Fogit/
Haffd’ ey sit Regenskab klar/
Ped’r Fogit.
Kier’ Broder lær mig nogit/
Eller a vord hengd i Aar/
Ped’r Skriffuer.
Gaat taar faar du Bror/Bror] rettet fra Brar lille
Det kaaster kun din Hest/
Ped’r Fogit.
Ja en til om du vilde/
Har ieg for dig til best.
9. Ped’r Skriffuer og Ped’r Fogit/
De gaar nu først i dantz/
Huem tør beskyld’ dem nogitz/
De har jo rictig quitantz.
Tack Gud at du kanst tie/
Sig heller kaart ud ney/
Ell’r laff dig til at rie/
Om du veedst Landstings vey.
10. De tacker Renckenisten,
Hand lærde dem den Kunst/
At de for Simplicisten,
Har deris Junckers gunst/
Gack du ocsaa i skole/
Oc lær densamme streeg/
Det gaffn dig Hest oc Fole/
F‹o›r Harald gaar af leeg.
11. Den arme Peder Kremer/
Bar med sig Huss oc Gaard/
Løb om med Naal’ oc Remer/]
J fulde femtenfemten] rettet fra femtem Aar/
Hans Hierte vaar oprictig/
Hans Alen vaar for lang/
Oc hand vaar ey forsictig/
Derfor bleff vey’n ham trang.
12. Omsi’r kom denne Mester/
Oc lærde ham en Kunst/
At lure Bønd’r oc Præster/
Flyd’ ham til Hamborg gunst/
Strax bleff hand kiæd at vandre/
Gick i Skol’ i Amsterdam/
Sid’n lærde hand de andre/
Hand fick en lemp’lig Skam.
13. Saa kom Ped’r Rentenerer/
Oc spurde sig til raad/
Ped’r Rentenerer.
Her/ Mester Renckenerer/
Huor skal jeg bære mig adt?
Siu hundret speci Daler/
Har jeg udi den Gaard/
Næst op til Peter Maler/
Met Rent’ i otte Aar.
14. Nu er vel Gaard oc Grunde/
Tolff hundret Daler verd/
Dog/ vild’ jeg om det kunde
Gaa/ effter min begiær/
At jeg kund’ den bekomme/
Der haffd’ jeg lyst at bo/
Enddog min Rent’ oc Summe/
Naar ey til/ vil jeg tro.
M. Renckenerer.Reuckenerer] rettet til Renckenerer (omvendt type)
15. Ho/ ho/ du est en Taabe/
Det hør’r jeg paa din’ Ord/
Regn først din Summ tilhaabe/
Oc Renten/ den har giord/
Oc siden skalt du kræffue/
Rente paa Rente til/
Vilt du da der om stræffue/
Saa gaar det som du vil.
16 Ped’r Guldsmidt gick i krædsen/
Hans Næring vaar suar slet/
For hand vaar ey til Drædsen/
Oc lærde Kunsten ræt/
Min Mester Pe’tr har vandret
J Tydskland sid’n i fior/
Derfor har hand forandret/
Alt det Ped’r Guldsmidt giord’.
17. Næst ham bod’ Ped’r SpeckhøckerSpeckhøcker] rettet fra Speckhøc- / (ker (omløpende linje)
En smuck samvittigheds Mand/
Hans Flesk/ det gick paa Krycker/
Hans Hummel oc Salt forsuand.
hans Sild krøb aff hans Tønder/
J Skab’t laa døde Muss/
Derfor vild’ Baulse Bønder/
Ey søge meer hans Huss.
18. En Dag sad hand for Dørren/
Satt’ Haanden under Kind/
Oc tænckte paa hans Børn/
Mens slab Her Wr’anWr’an] Urian, dvs. et slett menneske ind/
Hand raabte Ped’r i Stuen/
Lærd’ ham en Fandens streeg/
Siden fick Ped’r formuen/
Men Fanden fick en steeg/
19. Før tu Aar gick til ende/
Bleff Ped’r fan Speck saa gild/
At hand sig selff ey kiende/
Hans Kielder laa fuld aff Sild/
Saa fangd’ hand an at skreppe/
Oc faa it andet Sind/
NB.
Mens saa’st du til hans skieppe/
Huor den vaar krøben ind?
Spørßmaal.
20. Huad meenst du om Ped’r brygger/brygger/] rettet fra bryg- / (ger/ (omløpende linje)
Oc hans træd led paa Straa/
De brasker suart oc bygger/
Slar skreck’lig stort oppaa/
Det er kun tu Aar siden/
Hand tiente for sit Brød/
Da gick hand nøg’n oc skiden/
Kund’ ilde kaage en Grød.
Suar.
21 Hand har jo Brynd i Gaarden/
Hui skuld’ hand ey være rig/
Den præctig’ Brygger Orden/
Skal hold’ sin stad ved lig’/
Hun har oc lært at pine/
Den arm’ wskyldig’ Mask/
Saa/ dine Suin oc mine/
De klager paa den Task’.
22.22] rettet fra 23, som er anvendt to ganger etter hverandre Jeg veed Ped’r Pugis hierte/
Huor til hand flar sin lid/
Hand længis met stor smerte/
Effter den dyre tid/
Det vaar all hans begiære/
Kund’ Korn sla feil i Aar/
See dog til kiere HErre/
Huor stutskstutsk] gjenstridig Ped’r Puge gaar.
23. Lad Pugen gaa tilbage/
Læng’ nock har hand gaa’d fort/
Sla ham/ saa det kand knage/
For dyr tid hand har giort/
Gud giff Kornet sin giænge/
Som det lad’r sig betee/
Saa gaar hand hen at henge
Sig selff/ det skal mand see.
24. Gud glæd din Siel Ped’r Bager
Du vaarst en hiertens Mand/
Du bagde Danske Kager/
Oc degned’ dem i Vand/
For Verd’n vaarst du en Pracker/
Men Gud vaar dog din Ven/
Gud bedr’ oss/ Johan Backer/
Hand leffuer nu igien.
25. Hand kand sit Brød forsætte/
Med Giær oc saadant meer/
Giør SimlerSimler] rundstykker, små brød av fint mel smucke lætte/
Faar fir’ oc tiuff’ diß fleer/
Det er en lecker Smule/
Siunis oss paa vor Maneer/
Jndvortis er de Hule/
See/ huor Jan Backer leer.
Spørßmaal.
26. End/ Jan fan Banckorotsken/
Huad siunis dig om ham/
Hand haffd’ ey femten Grosten/
Der hand i Danmarck kam?
Da vaar hans Klæd’r med ladsker/
Bebremmit/ for oc bag/
Nu praler hand oc brasker/
J FlægelsFlægels] fløyels Klæd’r huer dag.
Suar.
27. Saa kund’ jeg oc vol prale/
Om jeg kund’ skriff”n’ som hand/
Lad Skoffl oc Spad’ betale/
Det giør saa mangen Mand/
Hand kand faa tusind’ Daler/
For en skillings Pappir/
Det er ey under hand praler/
Oc er en Gavalli’r.
Spørßmaal.
28. End Ped’r snap op aff Kiøge/
Hand seer suar høyt i sky/
Saa giør oc hun den skiøge/
Sid’n hun kom hid til By/
De har ey and’t at bruge/
End tapp’ oc snapperie/
Oc der gaar mangen Vge/
De faar ey Giest at sie.
Suar.
29. Veedst du ey hans Prackticker?
Hand skriffuer vel med Krid/
Naar du oc jeg wi dricker/
Saa søger hand sin profit/
Hand passer ey paa hans Kone/
Hun leger Suderspil/Suderspil] et slags brettspill
Alt men hun raaber pone,pone] en slags lek
Saa hør’r hand gierne til.
30. Hand kand oc artig tappe/
Aff it Fad to slax Vin/
Derfor har hand Sølffknappe/
Langs op at Trøyen sin/
Spørßmaal.
Huor fick hand den skiøne Kappe/
Oc herlig’ brede Hat?
Suar.
Der om spør kun hans Trappe/
Hun veed huor det er fat.
31. Var dig for saadann’ Ræffue/
Jeg kiender deris Nick/
Hun har to Rappe Næffue/
Oc hand raab’r altid Drick/
Saa længe du har Penge/
Saa skaffer de frisk op/
Sid’n har de ingen Senge/
For saad’n en Dudendop.Dudendop] dumrian
32. Gud bedre dig Ped’r Badsker/Badsker] barteskjær, legemester
Du leffuer hen i suss/
Huor mange Kruck’r oc Flasker/
Staar tomme i dit Huss/
Du praler vel met Stangen/
Oc bruger den store Kniff/
Oho min Ped’r huor mangen/
Har du skild ved sit Liff.
33. Sku mig Ped’r Skreder oc Mette/Mette/] rettet fra Met- / (te/ (omløpende linje)
De kom først samm’n i fior/
Da vaar der’s Skrin suar lette/
Formuen vaar icke stor/
Nu bær de deris Klæder/
Alt/ paa den ny Maneer/
Sku mig til Ped’r Skreder/
Huor Alla mod’sk hand seer.
Suar.
34. Huad tal du om hans Klæder/
Hand skal jo hold’ sig vel/
Derfor er hand en Skræder/
Slar mangen en ihiel/
Du hielper ham til Trøye/
Snorer faar hand aff mig/
Der met lad’r hand sig nøye/
Hans Kon’ forsørger sig.
35. Ped’r SuderSuder] skomaker bor i Nibe/
Fra Pryss’n faar hand sin Lær/
Men naar det gaar i knibe/
Saa hielp’r god jydemær/
Ved Rumpen sidder det stercke/
Det knaser under hans Tand/
Dog lad’r hand sig ey mercke/
Men to’r sin’ hænd’r i Vand.
36. Du kiender vel Ped’r Hueege/
Den Veffuer i Kaarsør/
Hand har fem Brødr’ i Stege/
Oc fem i Helsingør/
J Randers/ Veil oc Skiuffue/
Der bor de andre Ni/
De er’ beregnit Tiuffue/
Oc ærlig’ Mænd er’ di.
37. Ped’r Smid oc Ped’r Rotgieter
Ped’r Byssemag’r gaar med/
Ped’r Kniffsmid oc M. Peter
Kann’støber i Nested/
De har all’ samm’n it lyde/
Dog de er wfortænckt/
Der’s Lung’ vil gierne flyde/
For di arbeyder strengt.
38. Ped’r Slacter drog paa Bøiden
Oc kiøbt’ en gammel Ko/
Ved Rumpen tog hand Høiden/
Det gaffn’d ham to Sko/
De Danmænd i Landskrone/
De aad hend’ for en Stud/
Tro mig/ Ped’r Slacters Kone/
Vist’ vel at pin’ hend’ ud.
39. Huer mand veed aff at sige/
Ped’r Møller har ingen nød/
Suar.
Sæcken kand jo icke skrige/
Hun mist’r til mangt it Brød/
Men kund’ hun sig beklage/
Da vee Ped’r Møllers hals/
Jeg frycter den vild’ knage/
O skarn’ hand er ick’ falsk.
40. Ped’r Vognmand bod’ i Kiøge/
Haffd’ selff baad’ Hest’ oc Vogn/
Hand holt sig til en Skiøge/
Vdi en anden sogn/
Hand skøtt’ ey om hans Præster/
De sagde ham sin breck/
Der sprang baad’ Vogn oc Hester/
For hundret DyffuelDyffuel] trolig djevler veck.
41. Sla dig nu selff til rætte/
Du/ som est her forgiætte/
Tænck den som viste dette/
Veed dine pusser med/
Kast ingen sit i Næsen/
Det komm’r dig inted ved/
Men sku dit egit Væsen/
Du løber i samme Red.
42. Kiender du dig da skyldig/
J det som skreffuit staar/
Saa holt dig kun geduldig/
Tie stille huor det gaar/
Oc dersom du haffuer staalit/
Saa stiel nu aldrig meer/
Gud kand ey længer taalit/
En Perlament der skeer.
43. Far vel/ min Ven oc Broder/
Far vel/ i huo du est/
Forlad din’ slemme Noder/
Det er dit egit best’/
Oc sla paa Renckenisten,
Sla hart/ sla slet ihiel/
Effterfølg Simplicisten,
Saa skal det gaa dig vel.
44. Saa faar du Korn oc Kierne/
Saa faar du Ro oc Fred/
Saa giffuer Gud dig gierne/
All din Nødtørfftighed/
Saa vil din Gud bevare/
Sit Ord/ din Siæl til gaffn/
Lad Renckenisten fare/
J JEsu Christi Naffn.
AMEN.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.