En gantske trøstelig Aandelig Sang oc Vise
Om den yderste Dag/ oc om de Vdualdis Glæde/ etc.
Oc siungis med den Thone:
Hertzlich thut mich erfrewen/ die liebe Sommer zeit/ etc.Hertzlich thut mich erfrewen/ die liebe Sommer zeit/ etc.] Melodiangivelsen viser til ei geistlig vise skrevet av Johann Walter og publisert første gang som nr. 91 i redaktør Georg Rhaus visesamling Bicinia gallica, latina et germanica utgitt i Wittenberg 1545. I Ein schöner Geistlicher vnn Christlicher Berckreyen fra 1552 satte Walter ut melodien til sin egen komposisjon (som aldri fikk noen særlig utbredelse) i tillegg til å sette den ut i en annen eldre melodi («Die alte Melodey»). Den gamle melodien var opprinnelig knyttet til ei verdslig vise om gleden over at sommeren kommer («Hertzlich thut mich erfrewen/ die fröhlich Sommer zeit»). Det er sannsynligvis den gamle melodien fra Ein schöner Geistlicher vnn Christlicher Berckreyen det vises til i dette trykket. Visa ble også sunget på David Wolders populære melodi til «Aus meines Herzens grunde» fra Neu Catechismus Gesangbüchlein utgitt i Hamburg 1598 (Zahn 1890, 355–356). Samme melodiangivelse i PRV 47.
Prentet i Kiøbenhaffn/
Aar 1624.
1.
HJertlig monne mig glæde/
Den deylige Sommers tid/
Gud skal forny oc berede
Alting/ met største fljd/
Baade Himmel oc Jord met ære/
Fornyer Gud aabenbar/
Alle Creatur skal være
Gantske herlig/ høffuisk oc klar.
2.
Solen bliffuer ny oc reene/
Baade Maane oc Stierner all/
Skal tusind gang klarer skinne/
At mand sig forundre skal/
Det deylige Firmamente
Skal Gud oc smycke met fljd/
All Glæde maa wi oss vente
Guds Børn til euig tid.
3.
Gud vil da nyt berede/
Altingest saa vnderlig/
For skønhed skal sig da glæde
Alting/ oc fryde sig/
Aff Guld oc ædel Steene/
Bliffuer Verden smycket ræ‹t›/
Met Perler skøne oc reene
Som det vaar stucket oc sæt.
4.
Jngen Tunge kand vdsige
Den Zirighed saa ræt/
Mand kand oc ey tillige
Ved noget ligne det/
Thi maa wi saadant spare/
Jndtil den yderste Dag/
Da ville wi vist forfare/
Huad Gud kand i sin Sag.
5.
Gud vil nu snart oss alle
Som fødde ere forvist/
Ved sin Basun henkalle/
J sin Søn Jesu Christ/
Vort Kiød igien opvecke
Til største Herlighed/
Oss siden skencke oc recke
Den euige Salighed.
6.
Vore Legemer skal hand oss giffue
Jgen/ met Hud oc Haar/
Som wi vaare vdi Liffue/
Dog met andre vilkaar/
Vort Legem oc Siæl forklare
Som Solen deylig oc huid/
Oss siden hoss sig beuare/
J lyst oc glæde altid.
7.
Sine Engle vil hand vdskicke/
Christus vort Haab oc Trøst/
Oc oss met sig hiemrycke/
Som hand haffuer gienløst/
Saa kierlige mod oss tage/
Met alle Helgens Skare/
Omfavne oss saa fage/
Met sin Arm aabenbare.
8.
Da skulle wi met Glæde/
Beskue vor Frelser god/
Oc Himmerige til rede/
Forhuærffuit met hans Blod/
De fromme Patriarcher/
Propheter offuer all/
Apostle oc andre Martyrer/
Hoss Gud saa stort et tal.
9.
De skulle oss saa annamme/
Som deris Brødre kier/
Sig icke ved oss skamme/
Men altid være oss nær/
Wi skulle oc alle træde/
Til Christi høyre Haand/
Hannem som vor Gud tilbede/
Oss frelste aff Dieffuelens Baand.
10.
Hand skal til Høyre Side/
Oss venlige tale til/
Kommer hid i Benedide/Benedide] velsignelse
Jeg eder ære vil/
J skulle nu alle arffue/
Min kiere Faders Rige/
Huilcket ieg monne eder forhuærffue/
Mine Arffuinge at bliffue tilljge.
11.
Ræt Dom skal Gud da skaffe/
Denne Verden wgudelig/
Met Helffuedis Jld dem straffe/
Som leffuit haffue syndelig/
Thi Dieffuelen oc hans Skare/
Mammonister oc Hycklere met/
De skulle til Helffuede fare/
Oc pijnis i Euighed.
12.
Saa vred skal hand sig stille/
Mod dem ved venstre Haand/
Alt effter hans Dom oc villie/
Siger hand til dem paa stand/
Gaar hen i Forbandede alle/
Til Helffuedis Jld oc Pjne/
J Sathan til Fod monne falde/
Oc foractede Budene mine.
13.
Forløse vil Gud da sine/
Fra Sorg/ fra Angest oc Nød/
Fra Dieffuelens oc alskens Pjne/
Fra Drøffuelse/ Spot oc Død/
Fra Gremmelse/ Suck oc Klage/
Fra Kranckhed oc Hiertens Quid/
Fra Modgang/ Vee oc Plage/
Fra all deris onde tid.
14.
Christus vil oss da føre/
Som hannem vel betroer/
Met største Jubileren/
Til Gud i Engle Chor/
Sin Brud vil hand da pryde/
Oc lee hende venlige adt/
All Ære skal hun da nyde/
Oc bliffue euindelige glad.
15.
Sin Brud skal hand da smycke/
Oc klæde hende op aff ny/
Met Silcke oc Gylden stycke/
Vil hand hende statelig fly/
En Guldring paa hende sætte/
Til Kierligheds visse pant/
Hendis Blusel vil tiltecke/
Fordi hand hende vel andt.
16.
Christus vor Gud oc HErre/
Skal strax da til oss gaa/
En Gylden Krone met ære/
Skal hand oss sætte paa/
Op til sit Bryst oss trycke/
Aff Kierlighed Broderlig/
Paa Liff oc Siæl oss smycke/
Met Gaffuer mangfoldelig.
17.
Saa glædelig vil hand indlede/
Oss alle i Paradjß/
Strax Brylluppet berede/
Til sin Loff/ Ære oc Prijß/
Der bliffuer da Lyst oc Gammen/
J Tro oc Kierlighed/
Hoss Guds Børn allesammen/
J euig Salighed.
18.
Der skal mand høre klinge/
Den rætte Strengeleeg/
Et Hierte der aff maa springe/
Aff Musica glæde sig/
Guds Engle deylige siunger/
Oc alle Guds Helgen med/
Met skøne Himmelske Tunger/
Prjse Gud i Euighed.
19.
Jntet Øre haffuer hørt til pricke/
Jntet Menniskis Øye seet/
Den Glæde Gud vil tilskicke/
Dennem der til er forseet/
Da skulle de Gud beskue/
Ansict fra Ansict klar/
Det deylige Liuß oc Lue/
Som hand er obenbar.
20.
Gud skal fuldkommelige giffue/
Oss alting ved sin Krafft/
Alting i alle bliffue/
Formedelst sin Aand oc Mact/
Sig selff met alt hand haffuer/
Fuldkommelig giffue vil/
Oc alle Himmelske Gaffuer/
J Christo legge oss til.
21.
Met Gud skulle wi da holde
Det euige Afftenmaal/
Den Spjse skal icke forolde/
Paa HErrens Disk oc Sal/
Wi skulle aff Fructen æde/
Paa Liffsens Træ altid/
Oc dricke met Lyst oc glæde
Aff Liffsens Kilde met fryd.
22.
All Vellyst stadig oc stille/
Alt huad vort Hierte begær/
Huad wi mon ynske ville/
Det skal strax være oss nær/
Der skulle wi oss glæde/
Oc loffue Gud allen tid/
Huer anden Kierlighed vede/
Oc Troskab met stor fljd.
23.
Met deylig Røst oc Stemme/
Skulle wi for Christi Trone/
Hans Velgierninger ey glemme/
Men siunge hannem Viser skøne/
Loff/ Prjß/ Krafft/ Styrcke oc Ære/
Skee Gud Fader allen stund/
Hans Søn Christus vor HErre/
Den hellig Aand sammelund.
24.
Denne GlædeSang skal vare/
Hoss de Vdvalde altid/
All Hiertens Sorg bortfare/
Oc tacke Gud met fljd/
Denne Fryd skal euig bliffue/
Oc aldrig meere forgaa/
Meget større end nogen kand scriffue/
Eller nogen vdsige maa.
Besluttelse paa denne
Sang oc Dict.
1.
Saa glædelige monne ieg quæde/
Naar ieg her tæncker paa/
Jeg springer aff Lyst oc kæde/
Mit Hierte fryder sig saa/
Mit Sind saa høyt monne svinge/
Fra denne Verden met mact/
Oc længis effter de Tingest/
Paa Verden giffuer ieg ey act.
2.
Thi skulle i icke forsage/
Som nu haffue Sorgen stor/
Oc J der Verden plager/
Paa denne arme Jord/
Eders Korß met Glæde drager
J Fred taalmodelig/
Paa Guds Ord eder forlader/
Oc trøster eder mandelig.
3.
Huo Christi Rige oc Gaffuer
Met Guds Søn arffue vil/
Hand maa her Drøffuelse haffue/
Forfølgelse oc der til/
Sig trøste dog met de Fromme/
Det varer en føye tid/
Thi HErren vil snarlig komme/
Giøre oss aff all Sorge qujt.
4.
Lad du men Verden grønne/
Oc løbe redelig an/
Hand sider i Himlens Trone/
Gud Loff en stercker Mand/
Opvogne skal hand saa fage/fage] snart, skyndsomt
Der euig straffe kand/
En Dommere offuer alle Sager/
Offuer alle Riger oc Land.
5.
Brudgommen skal snarlige kalde/
Kommer hid i Bryllups Gest/
Gud hielpe oss Syndere alle/
Fra Syndsens Søffn da best/
At wi maa fatte i Hænde/
Vore Lamper/ Olie oc Bluß/
At wi oss ey taare vende/
Fra Guds Ansict oc Liuß.
6.
Naar Kongen da monne indkomme/
Sine Bryllups Gæster at see/
Huo for hannem monne forstumme/
Hand faar den euige Vee/
O Gud hielp at wi haffue
Vore Bryllups Klæder paa/
Oc Troen Guds gode Gaffue/
Met huilcken wi kunde bestaa.
7.
O HErre for din ære/
Før oss paa den rætte Stj/
Beuar oss O JEsu kiere/
Ellers vildfare wi/
Holt oss i Troen trøste/
J denne ælendige Dal/
Hielp at wi oss vel ruste/
Til den euig Himmelske Sal.
AMEN.
Her effter følger en aabenbarlig Bekiendelse/ som alle wrætferdige Dommere/ oc andre wmilde oc wgudelige Menniske/ skal giøre oc giffue offuer sig selff paa Dommedag/ naar de haffue hørt deris sidste Sententz/ etc.
O Vee/ HErre Gud i Himmerig/
Wi haffde Velde i Jorderig/
Der oss vaar forlænt HErre aff dig/
Men Rætten sparede wi skendelig/
De Arme haffue wi fortruct saare/
Thi haffue de tit grædt modige Taare/
Met Vold/ mod Gud/ mod Ræt oc Ære/
Saa de tit monne offuer oss klage oc kære/
Rætten haffue wi offte forvendt/
For Venskab oc Gaffuer Lowen skendt/
Hoffmodighed oc Pract førde wi saa stor/
Wi leffde i Vellyst offuer vor Bord/
Til Wræt at straffe haffde wi ey Mod/
Vore Hænder vaare selff fulde aff Blod/
Encker oc Fattige Faderløse Børn/
Giorde wi tit stor Sorg oc Fortørn/
Jngen Møye eller Wmage/
Vilde wi nogen tid for dem drage/
Smiglere oc Forrædere haffde wi kiere/
De monne mest i vrdning hoss oss være/
De store Tyffue ginge wstraffede hen/
De smaa hengde wi ved Halß oc Green/
Mange falske Domme wi falde lode/
Baade blind oc stum vaar Rætten hin gode/
De Arme lode wi slet fortryckis/
Thi ville de Dieffle nu met oss ryckis/
Jngen metlidelse vdi oss vaar/
Offuer de Fattigis haarde kaar/
Kunde wi ickun deris Sued oc Blod faa/
Wi vaare tilfreds huor det dem kunde gaa/
Dit Ord kaste wi bag Dørren hen/
Nu gielder saadant oss ilde igien/
Wi vende bag for paa alle Sager/
Thi staar her saa mange der offuer oss klager/
Ah haffde wi fuld vor Prædickeris Røst/
Da haffde wi nu en bedre Trøst/
Wi haffue soret mangen falsker Eed/
Thi er nu Gud oss euig vred/
Oss forestaar huercken Naade eller Ro/
Hoss Dieffuelen maa wi euindelige bo/
O vee/ O vee den ynckelige stund/
Wi maa nu ned til Helffuedis grund/
De sorte Dieffle ville oss betale/
Med euig Marter/ Pjne oc Quale.
Atuarsel oc Paamindelse.
TEncker her paa i Dommere alle/
Lader saadan Atuarsel i Hiertet falde/
Haffuer Gud for Øyen/ dømmer vden vild/
Vden i wille dømmis til Helffuedis Jld/
Vdaff den øffuerste Dommere met skel/
Huorledis i dømmer/ det veed hand vel/
Paa Mennisken kand i vel lycke et Øye/
Oc Rætten for den Fattige bøye/
Men den tid skal komme/ tæncker der paa/
At alle Sager baade store oc smaa/
Som her i Verden ere dømt falskelig/
Skal dømmis igien rætferdelig/
Huo da vel haffuer giort/ hand faar god Løn/
Den Wgudelige napper oc der aff røn/
Euigt er langt/ ville i det kiende/
Det varer altid/ oc faar aldrig ende/
Kommer du til Helffuede/ du maat der bliffue/
Sølff oc Guld hielper intet for dig at giffue/
Gud giffue wi det betencke vilde/
Oc icke saa slemmelig vor Salighed spilde/
Oc for denne Verdens lille Baade/
Miste Himmerigs Rige oc Guds Naade/
Gud hielpe oss alle til Salighed/
For sin store Barmhiertighed/
AMEN.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
