En Enfoldig Forandring/
Effter denne Bedrøffuede Tids leylighed/ Offuer en velmeent Dict/ som tilforn vdaff en hederlig Mand vdi Malmø haffuer værit sammenskreffuen. Alle fromme oc Gudfryctige Christne til lindring oc Hußvalelse/ i Bedrøffuelsen. Oc de Wgudelige/ Forhærdede oc vdi Synden varactige/ til Trusel oc stor forfærdelse/ Alvorlig sammenskreffuen.
Aff Søffren Hanssøn TuillingSøffren Hanssøn Tuilling] Søren Hanssøn Tvilling (1600–1633), forfatter og musiker fra Helsingør. Hoffsanger til 1627 og igjen fra 1631, klokker i Mariakirken i København ved sin død (DBL 3. utg.).
Ford: K. M. Sanger.
Oc kand Siungis som:
Jerusalem du hellige Stad/ etc.Jerusalem du hellige Stad/ etc.] Melodiangivelsen viser til en dansk salmetekst i den såkalte Malmø-salmeboken av Christiern Pedersen fra 1533. Salmen skal være kjent fra Joachim Slüters nedertyske salmebøker. Ifølge nettstedet Danske reformationssalmer er den eldste kjente kilden til melodien Miles Coverdales engelske sangbok Goostly psalmes and spirituall songes utgitt av John Rastell i London 1535, med mulig nedertysk forelegg. Samme melodiangivelse i PRV 61 (dublett).
Prentet i Kiøbenhaffn/ Aff Andrea Koch/Andrea Koch] Andreas Koch (Andreiß; Coccus, Coccius) (leveår ukjent), født i Tyskland. Han er oppgitt som trykker på danske utgivelser fra 1626 og framover, og han oppholdt seg i København i alle fall så sent som i mars 1633. I de første årene i Danmark ble han flere ganger kalt inn til universitetets konsistorium for å forklare seg angående utgivelser av tvilsom karakter, bl.a. i 1626 for ei «bolevise». Han ble frikjent på grunnlag av at han ikke kunne dansk og dermed ikke forsto innholdet. De første årene i København jobbet Koch uten privilegier, og han trykte i stor grad på andres oppdrag og bekostning. PRV 32 («GVd Fader Søn oc hellig Aand») viser at Koch trykte noter. I 1632 fikk han kongelig utnevnelse som boktrykker i Glückstadt, nordvest for Hamburg (Ilsøe 1992, 48 og DM 5, I 204–207). Oppgitt på 18 visetrykk (1627–1630) i PRV, inkludert to dubletter. Aar 1628.
Erlig/ Velvise oc Fornemme/
Borgemestere oc Raad.
Saa oc K.M. Byfogit/ sampt det gantske Gemeene erlige Borgerskab vdi Helsingør/ mine gunstige Venner oc forfremmere/ til it Tacknemmeligheds Tegn for megit bevijst gode/ ydmygelig dedicerit.
Jeremiæ Begræd: 1. Cap.Jeremiæ Begræd: 1. Cap.] Klagesangene kapittel 1.
Huorledis ligger den Stad saa øde/ som vaar fuld aff Folck? Hun er som en Encke/ hun som vaar en Førstinde iblant Hedningene oc Dronningen i Landene maa nu tiene.
O Dannemarck/ huor bleff din lyst
Huor er din’ gode dage/
Du sangst tilforn met klingend’s røst
Jng’n giør Danmarck wmage/
Du sadst som Blommen i it Æg/
Kund’ icke hør’ din Næstis veg/
Begynte hart at knage.
2. Du haffde Fred i huer en Vraa/
Jngen dig ild’ tiltalde
Guds Ord haffd’ du at lide paa
At du varst hans Vdualde/
Men Hiertit vaar saa hart som Steen
Din’ gode Dag’ oc raske Been/
Lodst du dig bedr’ befalde.
3. Guds Salved’ holde du for spot/
Det de for Gud bekiende
Den Fattig’ giordst du intet got/
Oc vdjogst den Elende/
De arme Encker klagde oc
Med deris Børn i store floch
At du dem ey vild’ kiende.
4. Gud lod dig see/ at hand vaar vred
Send’ dig Propheter mange/
Vijst’ dig sit Rijß aff Himm’len ned/
Meent’ hand vild’ giør’ dig bange
Men du bleffst ved dit gamle paß/
Drackst vd til bond/ det syndig glaß/
Meent’ Gud skuld’ dig ey lange.
5. Skoffuen fortrød/ hun var dig god/
Det lod hun oc tilsiune
Din Agerjord stod fuld aff Blod/
Du saa’st forfærd’lig liune
Solen bleff mørck oc gremde sig/
Ja Maanen klagde offuer dig/
Oc miste kraffter sine.
6. Fisken i Floden skiød sig hen/
At hun dig ey skuld’ føde/
Den vilde Fugl vaar din wuen
Oc hadede din grøde/
Torden slog Hesten for din Fod/
Din Ko gaff Melck/ som Vand oc Blod/
Din’ Suin oc Faar bleff døde.
7. Lufften sagd’ dig sit Venskab op
Vild’ ey vær’ dig til føye
Haffuit tog mangen tapper Krop/
Oc lucte mangt it Øye/
Jlden tog By’r oc Stæder hen
Du saa’st at Jord’n vaar din Wven/
Dog lodst du dig ey nøye.
8. Det vaar jo oc forfærdeligt/
Din Hustru fød’ met smerte
Hend’s foster vaar ey Menniskligt/
Det gick dig ey til hierte.
Barnet skreg høyt i Moders liff
Dog bleffst du altid lige stiff
Dit Hierte vaar forhærdet.
9. Huor bleff den deylig Sommers tid/
Som alting skulle styrcke
Du saast at Vinter’n vaar wblid/
Oc vild’ din Jord ey dyrcke.
Alting saa’st du forandre sig.
Men du haffd’ saa forblindet dig/
At du gick slet i mørcke.
10. Dig bleff vel sagt/ huor det vild’ gaa
At du skuld’ tag’ dig vare
Men du gaffst ingen act der paa/
Lodst det i veyrit fare/
Du voffde der paa Liff oc Siel/
Sagd’ Haffuit det befrier oss vel/
Lad andr’ kun tage dem vare.
11. Naar Regna firmat pietasRegna firmat pietas] Regna firmat pietas var Christian IVs motto, og betyr «Fromhet styrker rikene».
Vaar Kongens daglig Tale/
Da drackst du aff det store Glaß
Oc glemde ick’ at prale/
Huor offte tald’ du store Ord
Det Rig’ vaar ey paa verdsens Jord/
Danmarck jo kunde betale?
12. Her gaffuis vd/ streng Loff oc Ræt
Dog faa vaar’ de det actet
Den fattig’ Mand bleff vde slet
Hans næring bleff forpactet/
SkalckenSkalcken] skalk, niding, avskum gick fort vdi sin Synd
Oc søled’ sig som Suin i Dynd
Guds fryct vaar mox’nmox’n] moxen, nesten, nærmest foractet
13. Aff Guds Ord vaarst du leed oc kied/
Oc haanlig det forsmaade/
Hans Tiener’ giordst du stor fortred
Dem vnd’r din’ Føder traadde
Gud lod vel som hand det ey saa/
Lod dig kun frem i Synden gaa/
Det bleff dig ey til baade.
14. Den tid du hørd’ den Krig gick an
Vdi det Bøhmisk’ Rige/
Kongen bleff en Landflyctig Mand
Maatt’ Land oc Folck vndvige/
Da sadst du her/ tenckt aldrig paa/
At saadan straff kund dig oc naa
Jngen vaar da din lige/
15. Naar Ridd’r oc Suenne i det Land/
Maatt’ sig i Marck’n forføye/
Naar de bleff slagen Mand hoss Mand
Oc luctis mangt it Øye/
Da sadst du her/ oc giord’ dig glad/
Lost haandt oc smiled’ kun der at/
Oc speckede din Trøye.
16. Naar de løb hen i Skoff oc skiul/
Med Quind’r oc Børn vel bange
Da sadst du her oc drackst god Jul/
Met din’ CanuterCanuter] kornuter, karnuter: (dårlige) venner, tilhengere mange
Om Natten soff du som en Stock
Naar de raabt’ ynckelig vee O voch
Huad er’ wi hiert’lig bange
17. Naar deris Døttr’ bleff tag’n dem fra
Oc ført i fremmed’ Lande/
Da saatt’ din Møe sit smycke paa/
Oc smincked’ hendis Pande/
Naar Slot oc Fest’ bleff tagen ind/
Slogst du det hen i vejr oc vind
Meent’ ing’n kund’ dig bemande.
18. Nu sidder du i Kniben met
See nu huad du kanst vinde/
O Danmarck Danmarck saa’st du det/
Huor Gud vist’ dig at finde/
Huor giordst du aff dit store mod/
Eja huad fickst du snarlig Bod/
Du drag’s det vel til minde.
19. Nu veedst du vel du har fortient/
At straffis met all rætte/
Ja Jlden har du selff optendt/
Oc nød Gud til at trætte
Hand vared’ dig at skaden din
Men du vaarst blind vdi dit sind/
Vild’ ey sla dig til rætte/
20. Nu haffuer HErren dig opvact/
Kund ey giffu’ lenger stunder
Nu maat du giffue Orden mact/
At Gud kand sla dig vnder/
O ædle Danmarck see nu vd/
Lad Piben faa it andet liud/
Mens du endnu har stunder.
21. Fald ned for Jesu Christi Fod
At hand for dig vil bede/
Leg aff dit farlig’ stolte mod/
Lad Dieffu’len dig ey leede/
Bekiend din Synd oc Ondskab stor/
Som du bedreffst vdi din flor/
Aff hiertet dem begræde.
22. Siung Dag oc Nat ræt hiertelig
O Gud wi det forskylde/
Wi handlet ilde imod dig
At wi din Loff fordylde/
Wi saa vor Naboe lide straff
Alligeuel lod wi ey aff/
Før wi din vred’ opfylde.
23. Gud see dog til barmhiertighed/
Straff ey vdi din Vrede/
Tenck ey paa din Rætferdighed/
Oc vore Synder leede/
Du veedst vor skrøbelig Natur/
Wi er’ dog dine Creatur/
Som dig om Venskab bede.
24. Giff til for Christi Pin’ oc Død/
Lad oss ey vndertryckis
Hielp oss at Paffuens hitzig’ Glød
Nu snarlig maa vdsluckis
Saa vil wi siunge dig din Loff
At du staar bi/ naar giør’s behoff/
Lad’r ey din Rod opryckis.
ENDE.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
