1.
SVck oc Elendighed/
Fører blind Kierlighed/
De Vnge mon hun locke/
Siden fengsle oc blocke/
Huem hun faar Loff at jage
J sit Garn/ maa vel klage.

2.
Amor dit falske Nick/
Giffr mangt hemmeligt Stick/
Du deris Hiert’ forblender/
Som sig til dig omuender/
Det haffr ieg offt’ erfaret/
Er oc tit nock atuaret.

3.
Venus giffr ingen frist/
Cupido skiuder vist/
Huem hendis Pjle ramme/
Gaar ey aff vden skamme/
Dog haffr ey mange viget/
Men effter ond Lyst figet.figet] attrådd, begjært

4.
Lætferdig Kierlighed/
Bringer Wrolighed/
Fanger dem hend’ ey kiender/
Sin Drick met Gifft forblender/
Bedrager dem som ville/
Met hende skempt’ oc spille.

5.
Vellystis Vijn er sød/
Legger mangt Hiert i blød/
Dog dricker mange gierne/
Foruilder Sind oc Hierne/
Den Skaal som sligt mon sende/
Haffr ieg oc hafft i Hænde.

6.
Kierlighed du est snild/
Huo dig følg’ farer vild/
Du dem der dig monn’ elske/
Skencker Edick forfor] rettet fra for (omvendt type) Melske/Melske] søt blandingsdrikk, av øl og mjød/ honning, eller av vin og mjød/honning
Det Beger haffr ieg drucket/
Oc ey min Tørst kund slucket.

7.
Ja brende bitterlig/
Aff ond lyst inderlig/
Jntet kunde mig ledske/
J huad det vaar for vedske/
Thi bad ieg frjt iskencke/
Den Drick mit Sind monn’ krencke.

8.
Dog jler mange fast/
De dig kund’ naa met hast/
Mand kand sig selff ey temme/
Før mand er mit i Klemme/
Den Reyse haffr ieg endet/
Som vaar met Kummer blendet.

9.
Mangen tagr fast aff sted/
Redsreds] mulig av redse, hest hand ey kommer met/
Hand skulde heller vilde/
Hand kom en Dag forsilde/forsilde] silde, sen, sent kommende
Dog løb ieg met tillige/
Jeg skal ey andet sige.

10.
Wsnild oc blind attraa/
Kand ey andet formaa/
End den aldelis slycker/
Glæden/ oc Wtuct smycker/
Dog lod ieg mig forføre/
Vilde slig snack ey høre.

11.
For Skempt/ Fryd/ Lyst oc Leeg/
Giøris tid Kinder bleg/
Oc for en fryntligfryntlig] gemyttelig, munter Tale/
Leggis mangt Hiert’ i Duale/
For stacket Lyst du prøffuer.
Fryden din Sands berøffuer.

12.
For et letfærdigt Spil/
Maa mand dyrt sætte til/
Du spiller men dig lyster/
Var dig: Glæden ey bryster/
Saa haffr du lidet vundet/
Wlyst for Kæde fundet.

13.
Løßactigheds Forbund/
Knyttis: haffr dog ey grund/
Sæt Briller paa i Tide/
Lad Huen huege vide/
Lad Voxnæß ey paa sætte/
Din Øyenslyst forgætte.

14.
Skønhed foruden Tuct/
Skaffer en skiden Fruct/
Faure Ord fryd’ en Daare/
Lyd ey du bliffuer saare/
Lader du dig forblinde/
Seent skalt du det forvinde.

15.
Zirat oc skinnend’ Ham/
Locker en tit til skam/
Lad dig ey snart forblomme/
Tænck huad vil effterkomme/
Lader du dig bedrage/
Du gaar naar du vild’ age.

16.
Syreners søde Sang/
Horens Lifflige Klang/
Haffr mangen Heldt besnæret/
Skuffet/ til ond Lyst ærret/
Tilstop du Ørne dine/
Du luris ey som hine.

17.
At Quindkiøn haffue ført/
Stor’ Folck i Fald/ er hørt/
See til Eva vor Moder/
Adam kom paa Wnoder/
Samsom den stærck’ bleff gæcket/
Aff Quindesned fast suæcket.

18.
David en hellig Mand/
Stor Wdyd hand paa fand/
Ond lyst mon hannem prege/
Saa hand begynt’ at lege/
Met en saa deylig Quinde/
Hind’ Mand drogs det til minde.

19.
Lad Salomon gaa met/
J Dantzen/ som vaar klædt/
Met Vijßdom offuer alle/
Dog kunde hand vel falde/
Quinder hans Hiert’ forvildte/
Der offuer Sandtzen spildte.

20.
Dina hun flætter sig/
Smycket gaar vd mod dig/
Lad som du hend’ ey kiender/
At du hend’ icke skender/
Begynder du at dibbe/dibbe] bedrive utukt
Met hende/ du faar snippe.

21.
Lader du lyske dig/
Aff Dalila: tro mig/
Legger du dig oc soffuer/
J hendis Skød/ hun voffuer/
At klippe dig oc klappe/
Røn Røn] prøve, som i manndomsprøve. ‘Røn’ sammen med ‘nappe’, som her, «Røn skalt du der aff nappe»: få erfare, få prøve seg på, få merke.skalt du der aff nappe.

22.
Skøgens Læbe er sledsk/
Er dog som Malurt besk/
Lyd ey paa hendis Tale/
En anden hind’ befale/
Hun skencker først det søde/
Surt skal dig siden møde.

23.
Hun haffr en sucker Mund/
Taler dog aff løß Grund/
Hun haffr en Silcke Tunge/
Et BlaagarnsBlaagarns] blågarns hjerte, sammen med silketunge et uttrykk for falskhet Hiert’/ Du vnge
Var dig: Thi naar hun slidsker
Effter dit Liff hun fisker.

24.
Derfor lad Samsons Viff/
Ey bringe dig om Liff/
Lader du hende mercke/
Din Mening: Dig til vercke/
Du gaar fra Sind oc Størcke/Størcke] styrke
Ledis til Seng i Mørcke.

25.
Lad Bersabea skøn/
Jcke met dig faa Bøn/
Om hun for dig mon bare/
Sin’ Been: Det er til fare/
At hun ey effter stunder/
Dig føre i Vidunder.

26.
Hun haffr ey draget paa/
Hoser endnu: Dig spaa/
Gack hende slæt aff sicte/
For hende du ey bicte/
Hun spender endnu bue/
Lad hind’ Practick ey due.

27.
Faar du Wlyst i Bryst/
Bliffuer aff wtuct kryst/
Du lengis dig at mætte/
Aff Thamars kreßne Rætte/
Kand du slig Lyst ey styre/
Du kiøber det fordyre.

28.
Driff Thamar vdaff Dør/
Mæt ey din Begiær før/
Giør du dig Siug aff Kæde/
Tro mig: Du skalt det græde/
Du dræbis naar du vilde/
Heldst fryde dig til Gilde.

29.
Quind’list haffr ingen end/
Det veed den sig haffr brend/
Vden til hun sig pryder/
Forinden haffr hun lyder/
Sadle Hest/ see dit synest/
Haff heller Vred end yndest.

30.
Vduortis er hun blanck/
Jnduortis ful oc kranck/
Vilt du met hende spille/
Hun fremmer vel din Ville/
Dit BolerjBolerj] utukt, elskov foruender
Til Betlerj: Dig skender.

31.
Mangen tæncker ved sig/
Huor sød Kiød er det mig/
Der er ey vnder suincke/
Men Feyrene saa blincke/
Du meent du vilbrad smager/
Det er tid du end jager.

32.
Tenck hun kand skiule sig/
Vnder huit skind tro mig/
Mand kand en gifftig Slange/
Vnder en grøn busk fange/
Saa bergis fule Hude/
Tit vnder reene Klude.

33.
Kiend derfor huem du troer/
Alt er ey Guld der gloer/
Hun bær Paafulens Fædre/
Tro hende ey diß bedre/
Smør Støffle/ rid i tide/
Paa hende du ey lide.

34.
Giør met din’ Øyne Pact/
Ellers bliffr du foract/
Lad dem ey see til Quinde/
Vden det skeer met minde/
Lad dennem icke være/
Din Fører/ til Vanære.

35.
Fremmet HabitHabit] figur, skikkelse tro mig/
Offt’ kand forblomme dig/
Hun kand sig snart forskabe/
Giør dig saa til en Abe/
Giør som vuegrvuegr] rettet fra vnegr (omvendt type). Mulig fra vu, fremadsynt, forutseende Suend giorde/
Vefft met din Hat/ jspend sporde.

36.
Seer du hend’ for dig staa/
Smycket: Demp din attraa/
Lad som du icke acter/
Hendis lætferdig facter/
Vær færdig til at flytte/
Stort finder du ey Bytte.

37.
Vil hun dig drage ind/
Vær rask: Vjg som en Hind/
Seer du dig tit tilbage/
Hun trættis seent at jage/
Lad hende dig ey hinde/
Saa bliffuer du ved sinde.

38.
Kalde du hende Graa/
Lad hend’ passeer oc gaa/
Lad hend’ dit Hiert ey bøye
Til sig: Vaar dig fuld nøye/
Tag Fod i Haand/ dig skynde/
Lad hende dig ey ynde.

39.
Haffr Hiernen været vild/
Hiertet Daarskab forbild/
Haffr du om Lande vancket/
Oc Wro sammen sancket/
Bliff hiemme lad dig raade/
Diß stør’ bliffuer din baade.

40.
Haffr du vdredt paa Jact/
Lit got hiem met dig bract/
Vilt du saa lenge bede/
Du føris paa vild Hede/
Din’ egne Hunde griffue
Dig fat: oc sønderriffue.

41.
Breck din onde Begier/
Om du est Ære kier/
Thi meget got at hente/
Tørst du her ey forvente/
Andet end jdel Plage/
Det kierer ieg met klage.

42.
Den Fryd fordi som er/
Bemengt met Galde suer/
Lad saadan Lyst brat suinde/
Vden meer vaar at vinde/
Andet end daglig Lengse/
Som menlig bringer Skendsel.

43.
Den Leeg som er foruist/
Fortect met Hinderlist/Hinderlist] list, sluhet, baktanke
Foract:Foract] av for(e)agte, ha til hensikt, tilstrebe Oc BryndenBrynden] brynde, flamme, brann suecke/
Som Wdyd mon opuecke/
Ellers lider dig ilde/
To Dage før du vilde.

44.
Raad bod/ du vnge Blod/
Bryd Elskows Baand oc Mod/
Oc saadan Brynde dempe/
Som dog fører wlempe/
Det raader den aff Hierte/
Som veed aff saadan smerte/

45.
Slæt slet vdaff din Bog/
Løß Attraa/ oc bliff klog/
Vil Venus at dig vincke/
Sla du for hende suincke/
Leer hun oc vil dig fange/
Lær du KrebsgangKrebsgang] tilbakegang at gange.

46.
Spend fra/ løß Daarskabs baand/
Tag ey meer sligt om Haand/
Sig du haffuer der været/
En ringe ting forhuerffuet/
Regne: Da skal din baade/
Ey være vden vaade.

47.
Haffr du tæret din tid/
Met løß Begierings jid/jid] gjerning
Angre du skulde falde/
Lad dig tilbage kalde/
Fortryd din stor’ wsnilde/
Lad dig ey meer forvilde.

48.
Vend om/ det er høy tid/
Bøy Hiertet hen met fljd/
Til den der dig gaff Styrcke/
Der du end vaarst i Mørcke/
Lig siug aff den Begiere/
Du til hannem mon bære.

49.
Den Kierlighed tro mig/
Skal ey fortryde dig/
Thi den skal giffue ære/
For den dig gaff vanære/
Vdreense fremmet Brynde/
Dig til ond lyst vil skynde.

50.
Luck nu din Hiertens Dør/
See dig bedr’ for/ end før/
Saa haffr du Spillet vundet/
Det beste Raad paafundet/
Tag ey mit raad til mode/
Saa kommer du paa Fode.

Om Peder Rafns visebok

Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

• Peder Rafns visebog (nb.no)

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook