Poetiske Samlinger

Ode til Søvnen

af P. H. Fr.Peter Harboe Frimann (1752–1839)

          39Aander sagte, Vestenvinde,
Milde Luft, udgyd din lunkne Strøm!
Søde Søvn, omfavn Selinde,
Mig til Held, med Lunas beste Drøm!
Flyder sagte, klare Bække!
Grene, bæver stille nu!
Ingen Lyd den Dyrebare vekke!
See den Skiønne sover nu.

          Lund! dit mørke Løv afvende
Solens Brand fra hendes Leyested!
Bløde Liljer, favner hende!
Kostbar Last, hvoraf J bøyes ned!
Blindhed straffe Faunens Øye
Som sig drister hid at see!
Flye og døe, du Slange, som tør bøye
Giftigt Hoved hid at see!

          40See hvor sødt den Skiønne hviler
Yndighed omringer hvert et Lem!
Kinden blusser, Munden smiler
Purpurrød, og lokker Vellyst frem!
Brystet hæver sig og daler
Fængslet af det snevre Baand,
Fromhed sig i hvert et Træk afmaler;
Thi den boer i hendes Aand.

          Søvn, jeg for din Guddom knæler,
Gratien jeg dig omfavne seer,
Kun paa nye du dig formæler,Forfatternote: Søvnen var gift med Pasithea, den yngste af Gratierne.
Gratien et borget Navn kun bær.
Evig skal jeg dig ophøye
Pasithea! ved hvis Barm
Søvnen først tillukkede sit Øye;
Jorden sov og al dens Harm!

          41Naar hver Dag i Aarets Tider
Svanger med nye Plager stiger ned,
Fra dit Mørke du nedglider
Skabningen at skaffe Roe bereed!
Dagens Plagers Flok forsvinder,
Sygdoms pinefulde Brand
Kiøles i den Lethe-Flod, som rinder
I dit Troldoms sorgfrie Land.

          Sommer Dagens Ild antænder
Steen og Sand i Ørkens lange Stie,
Vandringsmandens Solle brænder,
Dødelig den Luft han aander i!
Naar hans Øyenlaage lukkes,
Steenstrøed Leye Blødhed faaer,
Ved din Kraft snart Dagens Brand udslukkes,
Balsom gydes i hans Saar.

          42Fuglene mod Natten iile
Til sin Green og kiendte Sovested;
Qvæget slæber sig til Hvile,
Knælende for Søvnens Guddom ned;
Menneskets og Qvægets Længsel
Ved hver Aften Maalet naaer;
Milde Søvn! hver Morgen af dit Fængsel
Gienfødt Skabningen udgaaer!

          Naar sig Vinter-Natten hvælver
Fyldt af Storm og Snee om Himmelen,
Naar af Frost den Usle skielver
Og paa Straae maae bringe Natten hen,
Da kan du, o Søvn, oplive
Det halvfrøsne Blod igien!
Snee og Slud lad Stormen nu kun drive,
I din Arm han trodser den.

          43Iis- og Sneebedekte Flader,
Nøgne Træer og al Naturen mørk
Vinter-Dagen blot tillader
Øyets Kreds, den hele Kreds er Ørk:
Men i Søvnens Duun indhyllet
Skrækker Vinteren ey meer,
Vinteren forsvandt, og jeg fortryllet
Floras Pragt i Drømme seer.

          Saa hver Aarets Nat medfører
Nyeskabt Fryd udøset af dit Skiød
Jordens kierlige Velgiører!
Trættet Krop og Lemmer dobbelt sød;
Qvægede som Engens Planter,
Naar mod Morgenen de staae
Smilende med sine Dug–Demanter,
Landmænd glad til Arbeyd gaae.

          44Slaven selv, hvis Lemmer nage
Haarde Baand i eenlig Natte–Stund,
Slaven glemmer al sin Plage
Paa sit Straae udi en roelig Blund;
Guldet her af Floder strømmer
Usøgt mod hans Hænder frem,
Stolt han nu, skiønt lænkebunden, drømmer
Om Monarkers Diadem.

          Blot naar Dødens Engel svæver
Om den Seng, hvor Gravens Offer er,
Det omsonst din Bistand kræver,
Eene det din Afmagts Vidne bær;
Snart en evig Søvn omspender
Den fortærte Syges Krop;
Fængslet af din Broders kolde Hænder
Lukkes Øyet meer ey op.

          45Lad kun Harpax Øret rekke
Idelig til mindste natlig Lyd;
Lad hans gyldne Dynger dekke
Livets Roe og ubetalte Fryd;
Han din Sødhed kun foragter,
Agrypnie hans Vellyst er;
Han sin Skat i Blinde selv betragter,
Naar ey Dagen lyser meer.

          Lukkes end hans Øyenlaage,
Frygtens Orm dog stedse vaagen er,
Blindet af din Troldoms Taage
Han sit Guld i tusend Farer seer;
Mordere paa Liv ham true,
Riige Ladninger forgaae,
Flammende han seer den grumme Lue
Til hans kiere Skat at naae.

          46Søvn, jeg for din Troldom knæler
Vinker du, en nye Natur opstaaer!
Afmagt din Magie besieler,
Flora paa besneedde Marke gaaer;
Naar du Drømme–Hiulet vælter,
Fylder Sceptret Slavens Haand,
Snart den Skat, som Sekler grov, bortsmelter,
Jordens Guder gaae i Baand.

          Barnets Arm betvinger Løver,
Gyldent Haar paa skaldet Isse groer,
Hæshed selv en Stentors Stemme døver,
Lammet tryg blant Ulve boer;
Daarer blive Salomoner,
Feige trodse Phillips Søn,
Nattens Fugl slaaer Philomeles Toner,
Selv Medusa bliver skiøn.

          47Bøy du Nattens Gud dit Øre
Til min Sang! giør usles Malurt sød!
Mættelse din Kraft tilføre
Den, som græd aarvaagen for sit Brød!
Lykken blind sin Skat bortskienker
Giør den vaagne Drømmer riig –
Lad da den, som Dagens Kummer krænker,
Dog lyksalig drømme sig!

          Flye mig ey! min Øyenlaage
Lad ey meer dit Opiat modstaae!
Lad ey Elskov eene vaage
Nagende i Hiertets mindste Vraae!
Lad ey Nattens Taushed brekke
Suk fra mit beklemte Bryst!
Lad min Blund ey Nat–Phantomer vekke,
Og mig levne skuffet Lyst!

          48Lad Selinde, som indhylles
I dit Sløer, i Drømme favne mig!
Lad den Grummes Siel fortrylles!
Vekkes op, min Siel i Længsel liig!
Lad mit elskovfyldte Øye
Tale Hiertets hede Sprog!
Lad en Strøm af Graad det Hierte bøye
Som ey vaagen for mig sloeg!

          Men skal hun din Roe blot smage
I din Arm for Troldom hvile frie —
Føer den da til mig tilbage,
Synk mig ned i evig Lethargie!
Skienk mig Lunas Elskers Lykke!
Evig Lyst mod evig Harm
Drømmende skal jeg dog hende trykke
Til min lykkelige Barm!

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Poetiske Samlinger

Det Norske Selskab i København ble stiftet i 1772. Blant medlemmene var forfattere, diktere og filosofer i kretsen rundt dikteren Johan Herman Wessel (1742–1785). I 1775 ga selskapet ut første bind («Første Stykke») av Poetiske Samlinger. Samlingen består av 8 dikt: tre dikt av Peter Harboe Frimann (1752–1839), to dikt av Wessel, i tillegg bidrar Ove Gjerløv Meyer (1742–1790), Edvard Røring Colbjørnsen (1751–1791) og Charlotte Dorothea Biehl (1731–1788) med ett dikt hver.

Les om Norske Selskab i Store norske leksikon

Les om Norske Selskab i Wikipedia

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.