Den forsvundne pølsemaker

av Rocambole Pedersen

Kap. 16. Sagene Ring

78Da Stein Rask var kommet ned paa gaardspladsen, var han fuldt paa det rene med, at der ikke var et øieblik at spilde. Han visste, at hans uforsonlige motstandere nu var paa fuld fart ned gjennem elevatoren for at fange ham, ja at de kanske allerede var naadd ned før ham.

Følgelig stormet han avsted mot utgangsporten.

Det viste sig, at hans frygt var fuldt berettiget.

Pludselig spærret de tre banditter ham veien, svingende sine gummikøller.

Et par meter bak banditterne stod ingeniør Barrat og Bukki Matti med løftede revolvere.

Bak dem igjen stod kellneren og piccoloen.

Da de sidstnævnte ingen vaaben hadde, nøide de sig med at knytte hænderne.

Men intet kunde længere stanse den store opdager.

Med fortvilelsens mot styrtet han løs paa den første bandit.

Et kraftig «uppercut» sendte denne paa hodet i en søplekasse, hvor han sprællet vildt blandt eggeskal og potetesskrællinger.

En «halv Nelson» sendte hans kollega paa næsen ned i rendestenen. I farten sparket han ben under ingeniør Barrat og Bukki Matti.

79Kellneren og piccoloen var forlængst paa vild flugt opover trappen.

Og ut gjennem porten fløi Rask – fløi som om baade fanden og hans oldemor var i hælene paa ham. Uten at tænke paa sit særdeles luftige kostyme styrtet han ut paa gaten og nedover Karl Johan.

Det var midt i musiktiden.

Op og ned paa Kristiania-boulevarden spaserte det distingverte formiddagspublikum, nydende brigademusikens toner. Det skinte i herrernes velpleiede floshatte og knitret i damernes elegante silkedragter. Alt hvad Kristiania eiet av skjønhet og aand hadde sat hinanden stevne i denne solfyldte septembertime.

Forfatterens pen magter ikke at beskrive den opsigt, den store opdager Stein Rask vakte blandt dette elegante publikum.

Men intet under, at han vakte opsigt. Det er ikke hver dag, man paa Karl Johan i musiktiden faar se en mand springe for livet nedover gaten, kun iført kulørt manschetskjorte og sorte bomuldsstrømper stoppet med brunt uldgarn.

Det blev det rene opløp paa Karl Johan.

To ældre frøkener fra Mogens Thorsens stiftelse fik nerveschock og faldt om paa gaten i hysterisk krampegraat.

Og end større blev bestyrtelsen, da publikum fik se den bande som kom styrtende ut fra porten til Grand Hotel og gav sig til at løpe efter flygtningen.

Først kom ingeniør Barrat og Bukki Matti med haanden krampagtig knyttet om sine revolvere.

Dernæst kom de tre avskyelige banditter fra Buenos Ayres, hvis skumle fjæs var som skaaret direkte ut av omslaget paa en Nick Carter roman.

Saa kom kellneren.

80Og tilslut kom piccoloen.

Alle syv løp som om det gjaldt livet.

Overalt stanset folk og snudde sig om efter det eiendommelige optog. En hel del begyndte at løpe efter. Snart var hele gaten et eneste virvar av løpende mennesker, unge og gamle om hverandre, damer og herrer og visergutter paa cykle –.

Landets ærværdige statsminister, som kom spaserende opover Karl Johan med sin dokumentmappe under armen, fik et tryk for brystet av Bukki Matti, saa han mistet balancen og satte sig pladask ned i rendestenen.

Socialministeren som gik ved hans side – nedsunket i dype filosoferinger over et foredrag som han samme aften skulde holde i «Unge Venstre» om «alkoholens fordærvelige indflydelse paa en nations aandelige liv» – fik et rap over maven av en av de argentinske banditter, saa han fuldstændig glemte baade alkoholen og nationens aandelige sundhetstilstand.

Den hale, som fulgte efter den store opdager, vokste stadig.

Hvordan opstaar et rygte? Ingen vet det. «Det begynder som en susen i kornet sommerdag» –

Pludselig var der en i mængden som ropte: «Det maa være en sindssyk som er sluppet ut fra Gaustad.»

Og snart forplantet sig gjennem hele følget:

«Det er en sindssyk som er rømt fra Gaustad!»

En stemme brølte høit: «Stans ham! Stans ham! Det er en sindssyk som er sluppet løs!»

Rask saa sig hastig tilbake.

Bak ham kom væltende en ubeskrivelig flom av mennesker. Gaten var sort saa langt han kunde øine. Og langt bak sig saa han banditternes gummikøller svinge i veiret.

81Dette syn gav ham forøket fart. Forbi Egertorvet, forbi Dopheides magasin gik den vilde jagt, og saa opover mot Stortorvet.

En trik svinget netop op ved Stortorvet.

Der er redningen, tænkte Rask. Kan jeg bare faa slængt mig op paa trikken er jeg frelst.

Med anspændelse av sine sidste kræfter lykkedes det detektiven at faa hoppet op paa trikkens forreste platform.

Der blev vild panik blandt sporvognens passagerer.

Selv vognføreren saa med øiensynlig bestyrtelse paa manden i strømper og manschetskjorte.

Inde i vognen klumpet passagererne sig sammen, strakte hals og pekte ut paa platformen.

Folkesværmen fulgte efter trikken, saa godt den kunde.

«Det er en gærning!» skrek en visergut i høi diskant.

«Di maa være saa god at gaa av trikken,» sa konduktøren i en skarp tone.

«Kunde ikke falde mig ind. Hvorfor det?»

«Di vækker jo den rene forargelse og opløp i gata,» sa konduktøren.

Vognføreren dreide paa bremsen. Vognen holdt næsten paa at stanse.

I samme øieblik fik Rask se ingeniør Barrat og Bukki Matti komme løpende med revolveren i haanden.

Med forfærdelse saa han, at hans to fiender halte mere og mere ind paa ham.

Da blev den store opdager grepet av et fortvilelsens mot, en resolut handlekraft, som kun en mand som Stein Rask kunde vise i sine bedste øieblikke.

Koste hvad det koste vilde, han vilde ikke endnu en gang falde i Barrats hænder.

82Før vognføreren fik suk for sig, fik han et puf i brystet, som sendte ham baklængs ut paa gaten. Et sekund efter gik konduktøren samme vei.

Samtidig smækket Rask med venstre haand vogndøren bak sig i, og med høire haand grep han styrestangen og satte vognen paa fuld fart.

Som en utskudt kanonkule fløi trikken op gjennem Storgaten.

Et rædselshyl reiste sig fra trikkens passagerer. To herrer paa bakerste platform hoppet av i sidste øieblik. Tre ældre damer inde i vognen faldt hulter til bulter om hverandre paa gulvet.

Men intet kunde stanse den løsslupne trik. Med en hastighet, som tre gange oversteg den høiest tilladte, suste den opover gaten.

Paa fortauget stod folk vetskræmte og glodde.

Ingeniør Barrat og Bukki Matti hadde imidlertid ikke tænkt at gi sig saa let. Da de saa den store opdager flygte pr. sporvogn stormet de ind i en sportsforretning i Storgaten, grep resolut hver sin motorcykle og satte efter.

Slik begyndte altsaa denne vilde forfølgelse, som i sin tid stod omtalt i alle Kristiania-aviser, og som i parenthes bemerket tilslut indbragte privatopdageren Stein Rask en mulkt paa 200 kroner for «ulovlig kjørsel» og «retsstridig benyttelse av fremmed eiendom».

En lignende forfølgelse har formentlig aldrig forekommet i kriminalhistoriens annaler. Foran den geniale opdager paa grøntrikken, i strømper og skjorte – og bak de to internationale forbrydere paa hurtigløpende motorcykler, med venstre haand paa styrestangen og høire haand krampagtig knyttet om den dobbeltløpede hammerless –

83Død og plage, tænkte den berømte opdager. Selv den store Nick Carter har sikkerlig ikke oplevet noget saadant!

Hvad er det for en linje jeg er kommet ind paa? tænkte han for sig selv. Jo, det er nok Sagene Ring. Det var sandelig heldig. Her kan jeg ialfald ikke bli fanget i en blindgate. Her kan jeg fortsætte at kjøre til dommedag, om jeg har lyst.

Da trikken for over Ankerbroen hørte opdageren en sterk larmen og puffen bak sig. Det var hans to dødsfiender som halte mere og mere ind paa ham.

Nu er gode raad dyre, tænkte opdageren. Med den farten varer det ikke længe før de indhenter mig.

Heldigvis var Rask lidt av en elektriker. Han opdaget en knap ved siden av styreapparatet, som kunde øke den elektriske strøm i ubegrænset maalestok.

Han skrudde paa knappen. Og dermed satte vognen avsted med en hastighet, saa Europas mest hurtiggaaende lokomotiv ikke kunde ha indhentet den.

Det hvinte og pep i luften, og gnisterne fløi fra skinnerne som en ildregn av sprutende stjerner. Motorcyklerne sakket mere og mere agterut.

De tre damer inde i vognen hadde allerede besvimt et halvt dusin gange.

I Thorvald Meyers gate skedde det første sammenstøt.

En kjærring med kurv paa armen kom sig ikke tidsnok væk fra trikkelinjen.

Siden har man aldrig hørt noget mere hverken til kurven eller kjærringen.

Paa anden runde forbi Stortorvet fandt det andet sammenstøt sted.

En elektrisk bil med et brudepar i skulde netop skraa over gaten.

Da parret vaaknet til besindelse, sat brudgommen 84i en torvkone-kurv, omkranset av næper og kaalrabi, mens bruden med buketten i haanden havnet paa taket av den underjordiske.

Paa tredje runde ned gjennem Akersgaten indtraf den næste ulykke.

En vogn tilhørende K. R. V. stod midt i linjen. Hjulene hadde sat sig fast i trikkesporet og hesten slet for at komme løs, mens vognmanden hyppet av alle kræfter.

Et sammenstøt var uundgaaelig.

Før vognmanden fik suk for sig, sat han paa disken i apotheket «Kronen».

Hesten spaserte baklængs ind gjennem en speilglasrute i Nilsens kaapeforretning og rev overende et modelstativ og diverse ekspeditriser.

Vognen rutschet ind gjennem døren til konditoriet ved siden av, hvor den faldt fra hverandre i sine enkelte bestanddele og strødde indholdet ut over gulvet. Tre backfischer fik kaken i vrangstrupen og mistet appetitten for resten av dagen.

Ingeniør Barrat og Bukki Matti var forlængst hoppet av sine motorcykler og stod raadvilde og glodde paa. De hadde tat fast post ved Egertorvet og mumlet: Gubbevare mig vel! hvergang trikken suste forbi.

Publikum og politi stod magtesløst.

Folk i tusindtal stod langs linjen rundt hele Sagene Ring og ropte: Stans’n! Stans’n! Det tør uten overdrivelse sies, at halve Kristianias befolkning var paa benene.

Da var det, at byens politimester tok den raske beslutning, som næste dag bragte ham ros og hæder i alle landets aviser.

Han ringte op til elektricitetsverket og gav den fyndige besked:

Slaa av den elektriske strøm over hele byen!

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Den forsvundne pølsemaker

De fleste forbinder nok tittelen Den forsvundne pølsemaker med filmen fra 1941 med Leif Juster i hovedrollen, og få vet at filmen er basert på en komisk detektivroman skrevet av Lorentz Normann Kvam under pseudonymet Rocambole Pedersen. Boken Den forsvundne pølsemaker ble utgitt i 1919.

Se faksmiler av boken på nb.no.

Les mer..

Om Rocambole Pedersen

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.