Kap. 5. De mystiske annoncer

20Aviserne laa opslaat med annoncesiden ut. Og under én annonce i hver avis var der sat en tyk strek med blaa blyant. Begge annoncer bar overskriften: «Flora.»

Detektiven læste annoncerne og steilet.

Det var de besynderligste avertissementer, han endnu hadde læst i nogen avis.

Den første annonce, i et nummer for 20de september, lød saaledes:

Flora.

Desværre opsættelse. Mesteren forhindret i planerne idag. Taushet. Naar gamla blir alene passer timen. Vent paa mesterens bud.

Den anden anonce var om mulig endnu mere sælsom. Den lød:

Flora.

Kan krudtet fænge? Du tvinger brødrene komme avtalte sted. Iaften falder loddet. Utenfor ringen truer guldsmedens hævn. Pølsemakerens butik besøkes først.

Rask saa paa avisens datum. Den var fra 24de september, igaar.

Iaften falder loddet, stod der. Og: Pølsemakerens 21butik besøkes først. Hvilken forbindelse hadde dette med pølsemaker Grøftegrøfts mystiske forsvinden igaaraftes? Hvorfor hadde den ulykkelige Grøftegrøft streket under annoncerne med blyant? Og hvad var det for nogen skumle og hemmelighetsfulde planer, der taltes om, – og hvem var mesteren?

Den store opdager brøt forgjæves sit hode med disse, som det syntes uløselige gaater.

Affæren blir mere og mere indviklet, tænkte han. Men her har jeg ialfald en slags ledetraad.

«Har Deres mand naget damebekjendtskap ved navn Flora?» spurte Rask.

«Nei fydda, er De gal,» svarte fru Grøftegrøft indignert. «Som jeg har sagt Dem var min mand svært nøgtern i dameveien. Nei, jeg har da aldrig merket noget slikt paa ham –»

«Hvor har Deres mand sine hemmelige papirer?» spurte detektiven skarpt. «Enhver mand har en eller anden skuf eller et rum, som han ikke tillater nogen – ikke engang sin kone, eller allermindst hende – at kikke i. Deres mand dannet formentlig ingen undtagelse fra regelen?»

«Ja, – naar De siger det, saa har min mand bestandig pleiet at holde avlaaset den øverste skuf i chatollet,» stammet fru Grøftegrøft. «Han sa bestandig, at han hadde sine aktier og sine slutsedler der, og det var noget vi ikke forstod os paa, sa han.»

Det var gjort i en fart for Rask at bryte op chatollet og rote gjennem indholdet. Han fandt en haug med forretningsbreve, slutsedler og telegrammer. Længe ledte han forgjæves. Endelig fandt han nede paa bunden av skuffen et fotografi. Han saa nøiere paa det og satte i et forbauset utrop.

Det forestillet en dame i temmelig let kostyme.

22Nede paa foten stod der: La Belle Flora.

Det var den berømte danserinde La Belle Flora fra Dovrehallen.

«Flora, Flora,» mumlet den store opdager. «Jeg tror jeg er paa det rette spor!»

«Aa herregud,» hulket fru Grøftegrøft. «Har Hermannen min været borti slike kvindfolk ogsaa!»

«Ta det med ro, kjære frue,» trøstede Rask hende. «Vi vet endnu ikke, hvilken rolle danserinden har spillet i dette sælsomme drama. Det aner mig, at her ligger en grufuld tragedie paa bunden.»

– – –

La mig nu se, tænkte den store opdager, da han sat alene hjemme i sin lænestol, i røkejakke og med snadden hængende i mundviken. La mig nu se, hvilke holdepunkter det er, jeg har i denne sak, og hvad man ved anvendelse av følgeslutningernes videnskap kan faa ut av dem. Jeg har følgende momenter at gaa ut fra:

1. En forsvunden pølsemaker.
2. Tre blodflekker (hvorav den ene i en vinduskarm).
3. Tre skrik i natten.
4. En tarvelig utstyret bukseknap.
5. To mystiske annoncer.
6. En varietedanserinde i trikot.

Det er sandelig vanskelig nok ved anvendelse av den Sherlock Holmeske logik at faa noget ut av dette, tænkte Rask. En forsvunden pølsemaker og en dame fra Dovrehallen lar sig nok kombinere paa mange maater. Men det som gjør saken saa gaatefuld er skrikene, blodflekkene og de mystiske annoncer. Jeg har her 3 veie at gaa:

23a. At finde ut, hvem der latt indrykke de to annoncer i Aftenposten.
b. At utforske hvem bukseknappen har tilhørt.
c. At utspionere La Belle Flora og faa rede paa, hvilken rolle hun spiller i dramaet.

Spørsmaalet er, hvilken av disse veie lettest maa antages at føre til maalet, og hvilken av dem der maa ansees som den behageligste.

Hvad det sidste angaar, kan det ikke være tvil om, at den mest behagelige og mest tiltalende maate at ta saken paa, er at avlægge La Bella Flora et besøk.

Funtus! Jeg har det! Jeg gaar i Dovrehallen ikveld og stifter danserindens bekjendtskap.

Og imens lar jeg min medhjælper Simon Gløgg overta det mindre morsomme hverv at opspore hvem der har indrykket annoncerne i «Aftenposten».

Rask strakte sig velbehagelig i sofaen og tænkte, at det var trods alt ikke saa værst at være detektiv.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.