Den forsvundne pølsemaker

av Rocambole Pedersen

Kap. 7. Hvad detektiven oplevet under sengen

29Timerne sneg sig langsomt avsted.

Detektiven begyndte at finde stillingen noget ubekvem. Men han bet tænderne sammen og svor paa, at han aldrig skulde forlate sin post.

Da klokken hadde slaat 12 blev en nøkkel stukket i laasen og døren aapnet. Straks efter blev lyset skrudd paa, og Rask hørte danserindens velkjendte stemme si: «Værsaagod træd ind, mine herrer.»

Jasaa, der er flere, tænkte den store opdager under sengen.

Han hørte trin av flere føtter og skrapen av stoler, hvorpaa en kraftig mandsstemme sa: «Frem med portvinen, Flora, og saa gaar vi over til business!»

Denne stemme hadde Rask hørt før, det visste han. Formentlig tilhørte den manden, som hadde sittet i bodegaen og hvis ansigt hadde forekommet ham saa underlig kjendt. En stund efter sa den samme stemme igjen, denne gang i en hviskende tone: «Naa, hvordan gik det igaar? Fik du papirene?»

«Selvfølgelig,» svarte Belle Flora med en undertrykt latter. «Det asen av en gesandt blev saa fuld, at han sovnet paa sofaen. Jeg gjennemrotet naturligvis hans lommebok og fandt blandt andet en ganske interessant 30forseglet konvolut. Da jeg brøt seglet fandt jeg, at den indeholdt netop de dokumenter som vor regjering hadde saa stor interesse av at faa fat paa. Her er papirerne – men først frem med de 2000 kroner til mig.»

«Det skal nok ordnes,» sa en tredje ukjendt stemme. «Det er mig som har kassen og her har du moneterne. Tak for velgjort arbeide.»

Der blev en stunds taushet, kun avbrudt av den raslende lyd av papir. Om lidt brøt den velkjendte mandsstemme tausheten:

«Ypperlig! Ypperlig! Dette var min salighet et fint kup. Nu gjælder det bare at faa overlevert papirerne i gesandtskapet og saa at stikke av, før jorden begynder at brænde os under føtterne. Straks imorgen tidlig faar du, min kjære finske ven Bukki Matti Pedersonen, be om at faa vor regning paa «Grand». Det blir nok ikke saa litet tal, den kommer til at utvise. De to eleganteste værelser i hele hotellet – og saa al champagnen i Palmehaven. Forhaabentlig kan vi række at komme avgaarde til Kongens Kjøbenhavn allerede imorgen med middagstoget. Og naar vi først er forsvundet i den store stad, kan vi peke en lang næse til de norske idioter. Pokker saa uintelligent folkefærd, du Bukki –»

Med alle sanseorganer aapne hadde detektiven lyttet til denne merkelige samtale. Sammenhængen gik nu op for ham. Han var dumpet midt op i det store spionkomplot! Danserinden Floras hybel var den norske spioncentrals hemmelige møtested. Her var det de rænker blev planlagt og de skumle foretagender sat iværk, som omsluttet hele Norges land med et usynlig men frygtelig net av forbrydelser og intriger.

Og han, Kristiania-detektiven Stein Rask, Asbjørn Krags overmand, hadde ved sin geniale kløgt og sin aldrig 31svigtende energi trængt ind til kjernen av disse intriger. Det skulde falde i hans lod at blotlægge hele det mørke rænkespil og overlevere forbryderne i retfærdighetens strenge hænder. Han saa sig allerede i aanden avbildet i «Tidens Tegn» ved siden av Søhr og Redvald Larssen med Olaf-ordenens storkors paa brystet. – Hvilken stor dag dette vilde bli! Hvilken opreisning for de sidste maaneders skuffelser og smaalige pirkerier!

Da indtraadte der noget skjæbnesvangert.

Detektiven hadde nemlig faat en loppe paa sig.

Fra danserindens lune seng var bæstet hoppet ned paa detektivens ryg. Herfra hadde det fundet sin vei ned gjennem snippen og ind paa halsen, hvor det boret sin blodtørstige snabel ind i hans hud.

Detektiven anspændte alle sine kræfter for at holde sig rolig. Men det hjalp ikke.

Han maatte klø sig.

Og det kunde ikke undgaaes, at den bevægelse, han herunder gjorde, blev hørt av de tre sammensvorne.

«Død og helvede!» brølte anføreren. «Vi er blit beluret.»

Paa mindre end et halvt minut var Stein Rask trukket frem fra sengen. Og han stod der midt paa gulvet og klødde sig fremdeles i nakken, mens 2 revolvermundinger pekte ret imot ham.

«Op med hænderne!» ropte anføreren, den mand som detektiven hadde set i Dovrehallen. Ved siden av ham stod hans medhjælper, den lille undersætsige finne Bukki Matti Pedersonen.

Detektiven gjorde som han var blit befalet og saa like ind i anførerens øine.

Og nu gjenkjendte han ham.

Det var ingeniør Barrat.

Ja, det var virkelig denne hemmelighetsfulde, dæmoniske 32mand, han som baade Asbjørn Krag og Jonas Fjeld hadde utkjæmpet saa mangen forgjæves dyst med – ingeniør Barrat, den internationale forbryderligas geniale chef, Jaap van Huysmann og Francois Delmas’ arvtager, han som hadde anført «De sorte Gribbe» og som hadde terrorisert hele verden sammen med den kvindelige hyæne «Rovedderkoppen» i «Den gyldne pests» tid –.

Der for en gysen gjennem den store opdager.

Nu visste han, at hans liv ikke var mange skilling værdt.

Ingeniør Barrat var en mand, som ikke veg tibake for noget.

Det var et øiebliks sak for de to mænd, assistert av La Belle Flora, at binde opdageren og stikke en knebel i hans mund.

«Hvad skal vi nu gjøre med ham?» sa Barrat tankefuldt.

«En liten dukkert i Akerselven?» foreslog Bukki Matti.

«Nei,» sa ingeniør Barrat. «Det vilde være en altfor let død. Men jeg har det! Han skal faa føle hvad det vil si at trodse den internationale ligas chef. Hent en sæk!» befalte han La Belle Flora.

«Jeg har ingen,» bemerket danserinden spakt.

«Sludder og væv!» ropte chefen. «Du har sikkert i kjælderen en eller anden gammel koks- eller vedsæk. Fly avsted som den onde var efter dig.»

Danserinden fløi og kom snart efter halende op med en stor sæk, som øiensynlig hadde været i nær berøring med kul eller koks.

Fy fan! tænkte den store opdager. Skal jeg ned i det svineriet?

33Opdageren blev grepet med to hænder i nakken og to i buksebaken, og før han fik suk for sig blev han slængt paa hodet ned i sækken, som derpaa blev bundet forsvarlig til.

«Og nu avsted,» sa ingeniør Barrat, «avsted til bombelageret i Schweigaards gate!»

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Den forsvundne pølsemaker

De fleste forbinder nok tittelen Den forsvundne pølsemaker med filmen fra 1941 med Leif Juster i hovedrollen, og få vet at filmen er basert på en komisk detektivroman skrevet av Lorentz Normann Kvam under pseudonymet Rocambole Pedersen. Boken Den forsvundne pølsemaker ble utgitt i 1919.

Se faksmiler av boken på nb.no.

Les mer..

Om Rocambole Pedersen

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.