Innleiing

Ein røvarbande kjem til ein gard i jula og forlangar å få både øl og mat. Dessutan vil dei liggje med kona på garden. Bonden sjølv vil dei drepe. Kona klarer å lure seg unna og varslar drosten herr Peder. Ein drost var ein embetsmann i mellomalderen. Herr Peder samlar hovmennene sine og overfell røvarane. Sjølv om røvarhovdingen byr 12 kister med gull for livet sitt, blir alle røvarane hengde.

I Danmark finst denne visa i fem gamle oppskrifter. Teksten som Peder Syv har teke med i Kjempeviseboka er henta frå fleire av dei eldre oppskriftene, men det ser også ut som om han har hatt andre, ukjende kjelder å hente strofer frå.

I Noreg har visa vore sungen etter Kjempeviseboka, men det finst også ein norsk variant som Olea Crøger skreiv opp på 1840-talet. Språket i denne varianten er prega av dansk, og åtte av strofene er henta frå Kjempeviseboka, men dei elleve andre strofene er ganske originale.

Det er mange skogar i Danmark som heiter Nordenskov, og det finst nesten like mange segner som fortel kvar røvarane vart hengde og gravlagde. Sven Grundtvig meinte at denne visa kunne ha ei historisk kjerne, men kollegaen, Ernst von der Recke, meinte at dette berre er ei vanleg røvarhistorie. Stadnamnet er brukt på så mange skogar i Danmark, og personnamnet Niklus Ufredssøn har aldri vore eit eigennamn.

Lindeman skreiv opp éin melodi etter Olea Crøger og éin etter Ola Kittelson Stigen i Tuddal. Catharinus Elling skreiv opp ein melodi frå Grungedal. I Danmark er det ikkje registrert melodi til denne visa.

Visa finst ikkje i Sverige, men teksten frå Kjempeviseboka er omsett til islandsk.

DgF 152

Oppskrift A

TSB D 176: Røvarvisa

Oppskrift: 1781 av Ole Erikssen Hodne etter Kjempeviseboka.

Kjelde: NFS M. Moe 89, 39–44.

Ingen oppgjeven tittel.

*

1. De Røvere ligge for Norden Skov,
og Skoven er deres skiul:
Om Natten gaa de til bondens Gaard,
og dricke med hannem god Juul.
– de Røvere de hvile for norden under skoven –

2. Og de gaa dennem til Bondens Gaard
med skarpe spyd i Hænde:
du give os af din Jule Tønde,
du est vor skylde Frænde.

3. Og du skal laane os huus i Nat,
og pleye os herlig vel:
Og vi ville hos din hustru sove
og slaa dig selv ihiel

4. Jeg vil give eder baade Øll og mad,
og pleie eder saare vel:
ieg beder eder for den Øverste Gud,
i giøre mig ingen uskiel.

5. Og ville i her tage huus med Magt,
og raade for Alting selv:
Og ville i Frænke min unge Viv,
da skeer mig stor uskiel.

6. Somme kaste deres Sverd paa bord,
og somme deres skarlager skind:
og somme bade Bondens Hustru,
bære for dem Øll og Viin.

7. Tak have Bondens Hustru,
som ey vilde hos Røvere sove;
hun bar til dennem Øll og miød
alt ind i bondens Stue.

8. Det var Aase Bondens Hustru,
hun kunde vel føye sine Ord:
og saa tog hun de silkeduge,
hun slog dem Over det Bord.

9. De aade og drucke en liden stund,
og ikke end saare længe:
Og opstod Aase bondens hustru
hun sagde hun Vilde rede sænge.

10. Det var Aase lille bondens hustru
hun Vilde hos Røvere ikke sove:
derfore gik hun den lange Vey
igiennem de mørke skove.

11. Og hun tog fod saa rask i haand,
saa saare modig hun var:
hun havde vel 4 sterke miil
til Drost Her Peders Gaard.

12. Der hun kom udi Her Peders Gaard,
der agselet hun Kaaben blaa:
saa gaar hun dristig i høyeloft,
som herre Peder han laa.

13. I vaage op Drost Her Peder Hoseøll,
og i sove alt saa hart:
de Røvere som laa for norden skove
de ere til vort i Nat.

14. Sove i Her Peder Hoseøll,
eller i og vaagen er;
nu maa i finde de Røvere tolv,
de side i Bondens Gaard.

15. Det var Drost Herr Peders Hoseøll
hand raaber paa sine Hofmænd;
i vaage op i tove ikke længer;
thi os kommer Tidende til hænde.

16. I vaage op, det er nu tid,
I drage paa Brynie uden falsk;
i vogte eder for Nilaus ufred,
hand er saa haard en hals.

17. Det da melte de Røvere tolv,
som drucke i Bondens Stue,
hvor er bondens venne Hustru
som i Nat skal hos os sove.

18. Bonden svaret et Ord saa brat,
at hun nu tøver saa lenge
i vredes ey ved hun skynder sig snart,
at rede de Giæste-Sænge.

19. Og det var goden bonde,
hand ud af Vinduet saa:
her holder vel 30^ve raske Hofmænd,
ere som duer graa.

20. Det svared Her Niels ufred,
der hand de Hofmænd saa:
ikke frygter ieg i dag for dem
Om Sværdet holde maa.

21. Det var Herr Lave Rimaardsøn,
saae de Hofmand komme til By:
dem agte vi ikke ved en Bonne,
for dem ville vi ikke fly.

22. De stødte paa døren det gav god bulder
de stødte med glavind og Spyd:
du stat op Nilaus Ufredsøn,
du kom til os herud.

23. Vel syv Tønder Guld og otte af Sølv
dem vil ieg eder give:
i lade mine Staldbrødre fare med mig
I lade os blive i live.

24. Ikke passer ieg paa dit hvide sølv,
fast mindre paa dit Guld
for dig er mangt et faderløs barn,
som sider saa sorgefuld.

25. Og det var Nilaus Ufred,
han vorde sig som en mand:
han hug og slog saa lenge Om sig,
imedens han bielke fand.

26. Saa giorde og Her Lave Rimaardsen,
hand vorde ^sig i saa fast:
saa lenge indtil hans gode Sverd,
det sønder i Hialtet brast.

27. Saa slog hand Klodden imod en steen,
stak Odden i sorten Jord:
nu maa ieg give mig fangen i dag,
mig hielpe Guld og gode Ord.

28. Jeg byder for mig de Kister 12.
alle fulde af Guld saa rød;
derfor haver ieg mangen mand myrd,
og skiænt baade Fruer og Møer.

29. Jeg tager ingen Gave,
og helst for slig en mand:
du skal klæde en Steyle ny,
om ieg den befale kand.

30. Jeg beder eder Drost Peder Hoseøll,
i giøre mig ingen uræt:
Thi Dronningen var saa nær min frenke,
min Fader af Keyserens Æt.

31. Og var Dronningen din frenke saa nær
din fader af Keyserens æt:
hvi gik du da til bonden Gaard,
giorde hannem saa stor uræt.

32. Saa toge mand de Røvere tolv,
fulde dem for oven den By:
paa Steyler sætte dem tillige,
og de vare alle af ny.

33. Nu ligge de paa Steyl og Hiul,
alt baade for hede og Kuld:
Drosten førde de til Kongens Gaard
tolv Kister fulde med Guld.

*

Strofene er nummererte i oppskrifta.

Oppskrifta er skriven i kansellifraktur, bortsett frå omkvedet, som ser ut til å vere skrive til seinare med lita, gotisk handskrift.

Skrivaren brukar kontraksjonsstrek over a, n og d for aa, nn og dd.

Tittel i Kjempeviseboka (1787): De Røvere ligge for Norden Skov, &c.

Oppskrift B

TSB D 176: Røvarvisa

Oppskrift: 1840-åra av Olea Crøger etter ukjend songar, ukjend stad.

Orig. ms.: NFS M.B. Landstad 3, 78–80.

Oppgjeven tittel: Røvervisen

*

1. Dei Røverar som hviler for Nordens Skov
og Skogjen er ‘eires Skjul
om Natten ganger dei sæg at Bondens Gaar
aa drikker mæ Bonden god Jul.
– Dei Røverar dei hviler for Norden onder Skogjen –

2. God aften lille god Bonden
vil I naa laane os Hus
I gjiver os af Din Juletønde
aa drikker med hver god D‹u›s

3. Some la paa Bore de blanke Svær
aa some dei Brynjune baa
aa some ganger sig at Høianloft in
og skuer hvor alting laa.

4. Nu vil vi tage os Hus her inat
aa raade for alting selv
nu vil vi krænke Din gode Hustru
aa slaa dig selver i hjen.

5. Jeg vil nu laane Eder Hus her inat
og pleie eder erlig aa vel
men æg sætter det til den øverste Gud
I gjøre mig ingen Uskjel

6. Aa hun træd Skoen saa hastelig
saa saare frimodig hun var
saa rei ho sæg fyr Sjellanske Veie
til Droster Her Peders Gaar.

7. Aa det var Aase lite Bondens Hustru
ho klappa paa Dynna mæ Fingran smaae
stat op Her Droster P[eder]
aa Du skrei Lokon ifraa.

8. Stat op Her Droster P[eder]
Du sover nu attfor hart
de Røvere som hviler for Nordens Skov
loserer hos os inat.

9. Aa det var Droster Her P[eder]
han raaber over hele sin Bye
aa høire I de mine gode Hofmænd
I drager i brynjune ny.

10. Aa høire I de mine gode Hofmænd
I klæder eder ikke falsk
I kjender vel Nikulus Ufredssøn
han haver saa haard en Hals

11. Aa det var liten god Bonden
han udigjenem Vindøie saa
naa seer æg Droste Her Peders Mænd
de ære som Duer blaae.

12. Aa det var Nikulus Ufreds Søn
han viskede ud sin Han
Æg frygtar ikkje for noko Kongjens Mæn
saa lengje Sverde mit halle kan

13. Aa det var Nikulus Ufredssøn
han sig ^dog selv mone ‹tr›øste
saa længje te hans godeste Svær
te dei Hæfte mon bri‹ste›

14. Aa det var Droste Her P[eder]
han stødte paa Dyna mæ Gavel aa Spjut
er Du inde Nikulus Ufredssøn
Du kommer t‹il os› herut.

15. Aa høire Du Droste Her P[eder]
Du gjorer mig ingen Uret
min Moder er Kongens Frenke saa nær
min Fader af Kjeiserens Æt.

16. Var Din Moder Kongjens Frenke saa nær
Din Fader af Kjeiserens Æt.
kvi gjik Du Dæg ind i Bondens Gaar
aa gjore ham saa stor en Uret.

17. Aa høire Du Droste Her P[eder]
Du være mig naadig aa huld
jeg haver mig 12 Kister
aa alle æ fulle af Gul.

18. Aa haver ‹Du 12 ki›ster
aa alle æ fulle af Gul
de haver Du stjaalet af fader‹løse› Barn
de sidder saa sorigfuld.

19. Aa høre Du N[ikulus] U[freds]søn
her jælper hverken Skjenk eller Bøn
men jeg vil k‹o›ste alle Eder Galger nye
tillige hver og een.

*

Strofene er ikkje nummererte i oppskrifta, men det står eit 2-tal føre strofe 3 og 5, og eit 3-tal føre strofe 4.

Trykt i Alver, Kvideland og Ressem 2004, s. 97–99.

Om Riddarballadar 1

Riddarballadane er den avgjort største av alle dei seks balladegruppene. Her finn vi viser med mange og sprikande emne. Samla sett gjev riddarballadane likevel ei tilsynelatande realistisk skildring av livet i adelsmiljø, men så å seie alltid med vekt på dramatiske hendingar som forføring, sjalusi, brurerov, valdtekt, utruskap og drap.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook