Ebbe Skammelsson er trulova med Adelus. Medan han tener i kongens gard, narrar bror hans, Peder, festarmøya til å tru at Ebbe er død. Adelus går då med på å gifte seg med Peder. Men Ebbe drøymer om kva som er i ferd med å skje. Han ber kongen om lov til å reise heim, kastar seg på hesten og rekk såvidt heim til bryllaupsdagen. Ebbe minner brura om kva ho ein gong lova han, men det er for seint, og ho vil ikkje bryte med Peder. Ebbe blir rasande, drep både Adelus og bror sin, og lemlester begge foreldra. Deretter må han røme av landet, som fredlaus.
Av denne balladen finst det kring 20 variantar. Dei fyldigaste er oppskrivne hjå Sophus Bugge. I 1857 skreiv han opp «Ebbe Skammelsson» etter Targjei Targjeisson Kosi frå Vrådal (f. 1809), som emigrerte til USA i 1861. Targjei Targjeisson høyrde til ei kjend balladesongarslekt og var blant «de verkligt framstående traditionsbärarna på balladens område» (Jonsson & Solberg 2011: 355–362). Den same balladen skreiv Bugge opp etter Anne Knutsdotter Bruhær (1794–1869) frå Mo, på telemarksreisene sine i 1857 og 1863 (Jonsson & Solberg 2011: 479–486). Det finst fem melodioppskrifter av «Ebbe Skammelsson», alle ved Lindeman, frå Telemark og Valdres.
Visa om Ebbe Skammelsson har vore utbreidd i dansk tradisjon, og er med rette blitt halden for ein kunstnarisk svært vellukka ballade, ei klassisk, tragisk hemnvise. Axel Olrik reknar den «blandt det ypperste, vor Middelalderdigtning har at opvise» (DgF VI: 197). Den finst bl.a. i oppskrifter frå 1500-talet og vart seinare trykt i Mette Gjøes Tragica (1657). Tragica-teksten og flygeblad som byggjer på den, ligg til grunn for dei norske viseformene, som alle har sterke innslag av dansk. Dette går bl.a. fram av første strofe i varianten etter Anne Bruhær (a) som er meir eller mindre identisk med tilsvarande strofe i Tragica-teksten (b):
(a) Skammel han bor i Nørretøy
han er både glad å kåd
høviske haver han sønner fem
de to ganger verden imod.
Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen stig vild.
(b) Skammel hand boer sig Nør i Ty,
Hand er baade rjg oc kaad,
Høffske saa hafver hand Sønner fem,
De To gaa Verden imod
Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen stig vild
(DgF VI:239).
Eit nærmare blikk på dei danske 1500-talshandskriftene viser likevel at underteksten har fleire norsk- eller norrønspråklege trekk. Det vil seie at visa om Ebbe Skammelson «utan minsta tvivel [är] en ursprungligen norsk ballad» (Jonsson 1990–1991: 311). På svensk finst balladen både i 1600-talstradisjon og i nyare oppskrifter (SMB 3: 447–468).
I telemarkstradisjonen meinte folk at Ebbe Skammelsson hadde gjort seg fortent til å hamne blant mordarar og andre ugjerningsmenn i Oskoreia, som kom farande i lufta ved juletider (DgF VI: 218). I ei oppskrift som amatørsamlaren og gardbrukaren Jakob Åsmundsson Dalen (1816–1855) gjorde for Jørgen Moe i Eidsborg i 1847, heiter det såleis:
De va Ebbe Skammelson
han rie både oust å suu,
de hev eg for sandhed spurt
at han sviv her i lufti en[n]u.
Utsyn 145
DgF 354
SMB 125
TSB D 251: Ebbe Skammelsson
Oppskrift: 1847 av Jørgen Moe etter Bendik Ånundsson Sveigdalen/Felland, Skafså, Mo, Telemark.
Orig. ms.: NFS J. Moe 9, 25–38
Oppgjeven tittel: Ebbes Wise
*
1. Skammel han bor her su ond ei Øi
han æ baade Rik aa god
han have ou dei Sonine fem
dei tvo trør hverandre imod
– Fordi træder Ebbe Skammelson so mang ein vilstig. –
2. Dei tri dei ere for lang tid dø
dei tvo dei liver ijen
de vi eg for Sandhed seia
dei ære so raske Hofmænd
3. Ebbe han rider saa aalig ud
som Fuglen fagrast paa kviste
Fæster saa stolte Fru Lussi
so ingjen derudtaf viste
4. Høirer du stolte Fru Lussi
idag monne eg deg fæste
nu vi eg drage i framande land
De fræmende Herrer aa jeste
5. Ebbe han tjener i Kjeiserens gaard
han times baade hæder og ære
Peder han seilet til Dannemark
han lokkar has Hjartens kjærest
6. Høirer du stolte Fru Lussi
aa vi du være min kjærest
i ale dei Dage eg liva maa
vil eg eder Elske og ære
7. Høir du Peder Skamelson
De kan slet enkji blive
Eg lovar meg engjen annan Mand
mens Ebbe han er i live
8. Svarede Peder Skamelson
han melte et Ord saa trøst
de vi eg for Sandhed seia
at Ebbe han dødde i Høst
9. Op sto stolte Fru Lussi
va smal som eit Lilievand
gav ho Peder sin ære og tro
og rakte ham hvide Haand
10. Ebbe han tjener i Kjeiserens gaard
som det han best kunde søme
han havde kje Ro om Natten at sove
alt sine stærke Drømme
11. Eg drøimde at me Steiestoga
sto alt udi brændende Glø
eni brand Peder min Broder
aa Lussi min Fæstermø
12. thi saa svore hans liten smaa dræng
han konde hans drømme saa vel
det man drømmer om Ildebrand
betyder vist dragende Sværd
13. De va Ebbe Skamelson
aksler saa Skarlagskind
so gjæng han i høieloft
for Romerske kjeiser ind
14. Her site du Romerske kjeiser
du æren Herre saa Herre saa fiin
Orlof vil jeg af Eder bede
hjem til min Peder at ride
15. Mig er baade Fader og Moder fradød
mit gods stander alt udi vaade
mig tvinger mest min festermø
en Anden vil hende trolove
16. Orlof skal du gierne faa
selv vil jeg Dig det give
om du behage komme maa
Din Plads skal etter dig bie
17. De va Ebbe Skamelson
han rider af kjeiserens gaard
kvor det Baan i Gaarden va
fælder for hanem Taar
18. det var Ebbe Skamelson
han rider af kjeiserens gari
alle di som i gaarden va
di bad hanom alle ve fare
19. da han rei af kjeiserens gaard
da fulgte ham 30 Svende
da han kom paa Heden ud
da rider den Herren allene
20. Det va Ebbe Skamelson
kom seg at Borgeleed
der stod Helfred has Søster
kvilte ho sig derved
21. høir du Helfred min Søster fin
hot eg deg spørje maa
hot æ de for nokko drekji Fok
som gjer sig i Garen saa kaadt
22. dæ r ekji anna drukje Fok
som gjer sig i Garen saa kaat
dæ Peder aa stolte Fru Lussi
dei lete sit Bryllope staa
23. høirer du Ebbe min Broder
vil du tilbage ride
tovrer di hera i dene Naate
de bliv okkon alle ti qvie
24. Den eine gav han Guldbraasa brei
den are Skarlagn fiin
som han tjent i kjeiserens gaard
vil give si Festarmøe fiin
25. De va Ebbe Skamelson
han ville tilbage ride
Magredt tog Hesten i Bedsellet
og bad han holde og bie
26. de va Ebbe Skamelson
tog sverd onde Skarlagskend
so gjeng han seg i Stoga ind
for Peder sin Broder Ind
27. de va Ebbe Skamelson
sette seg i Brurebænkjen
so fek han lov af faderen sin
at han maatte paa Brurine skjænke
28. Aa de va stolte fru Lussi
ho gjek seg i Brurehuus
aa de va Ebbe Skamelson
han bar fore henar Vox lios
29. Aa de va Ebbe Skamelson
han kom seg paa Høiloftsbro
mines du stolte fru Lussi
nar du gav meg di Tro
30. Al den Tro som du gav meg
gav eg Peder din Broder
alle dei dagar eg Liva maa
vil eg eder vera for Moder
31. Eg feste deg enkje for Moder
eg feste deg ti mit Viv
derfore ska Peder min Broder
miste sit onge Liv
32. Slær du Peder din Broder ihjel
saa maa du meg aa miste
saa vi eg sørge meg halv ihjel
som Turteduen paa Qvisten
33. det va Ebbe Skamelson
han sit Sverd uddrog
Hovu Gulli aa Guldkrona
flout i hænis egji Blod
34. De va Ebbe Skamelson
tog Svære onde Skarlagskind
han gjæng saa i Brurstoga
for Peder sin Broder Ind
35. høir du Peder min Broder
hot eg seie deg
Brura ho sit i Bruresængji
ho længjes fast eter deg
36. høir du Peder min Broder
du sit her i Skarlaken rød
Brurehusse aa Bruresængje
æ alt mæ Rosur bestrød
37. Høirer du Ebbe min Broder
vi stidde vreien den
sa maa du sova den fyste Naate
mæ kjære ongebrur min
38. høirer du Ebbe min Broder
vi du stidde din qvie
saa maa du sova de fyste Naate
alt mæ me ongebrurs Side
39. de va Peder Skamelson
han fram ivi Bori steig
aa de va Ebbe has Broder
han Hovui af han snid
40. Hans Fader han bleiv ønkelig saar
has Moder miste sin Arm
de va stor Ønk at høire
aa spyrje slig Tien om Land
41. de va Ebbe Skamelson
springe han ti sin Hest
de vi eg for sandhed
han rie baade oust aa vest
42. Ebbe han rie baa oust og vest
aa af enti Verdens Ende
han ha eigaang ei kjæraste viv
aa aldrig forgløymer han hende
43. De va Ebbe Skamelson
han rie baadi oust aa sud
de hev eg for Sandhed spurt
at han sviv her i Lufti enu.
Ende
*
Strofene er unummererte i manuskriptet.
TSB D 251: Ebbe Skammelsson
Oppskrift: 1856 av Sophus Bugge etter Targjei Targjeisson Kosi, Vrådal, Kviteseid, Telemark.
Orig. ms.: NFS S. Bugge III, 165–172 (reinskrift)
Oppgjeven tittel: Ebbe Skammelsøn
*
1. Dær búr en Skammel uppunder Øy,
han hell seg for vere rík,
han heve fem Synir
de ere hveranden úlig
– Fordi trør Ebbe Skammelsøn så mangen Sti vild. –
2. Dei tre er længesiden døe,
dei tvo dei liver igjen,
det jeg for Sandhed sige vil,
det er to reske Hovmænd.
3. Ebbe han tener i Kongens Går,
han tener for Guld og Ære;
hjemme er Peder hans Broder,
trolover hans Hjertenskjærest.
4. [Ebbe han tener i Kongens går,]
[han tener for Guld og]Fe
[hjemme er Peder hans Broder,]
binder upp Seiletre.
5. Så batt’en upp sitt forgylte Segl
så høgt í forgylte Rå,
så seiler han te Nørre-Júlland,
der Ebbes Festarmøy va’.
6. Det var Peder Skammelsøn,
han stedes for breie Bór:
«Hører du stolten Adelus
I lover mig eders Tro!»
7. Det var stolten Adelus,
hó la’ sin Hånd på Bór:
«Det ska’ ingen i Verden spørge,
tvo Brøar ska’ få míAlternativ lesemåte: min Tro!»
[8] 10. Ti svara Ebbes Moder,
hó var i Hjertet så trøst:
«Det vil jeg for Sandhed sige,
Ebbe Skammelsøn døde i Høst.»
[9] 11. «Viste eg dæ for Sanningji,
at Ebbe han var dø,
så vist sille du mi Ære få,
som Fålskjen kommer på Glø.»
[10] 12. Så lagar dei te Bryllaups
så hastigt, som dei kann;
Ebbe tener í Kongens Går,
han viste så líte derav.
[11] 13. Ebbe vakna om Midjenat,
forteler han sine Drømme;
oven lå hass gode Stallbroder,
han tok de så vel i Gjemme.
[12] 14. «Jeg drømde om min Faders Stenstue,
den stod i brendende Lue,
der brann inde Peder min Broder
å Adelus min skjønne Jomfrue.»
[13] 15. [Jeg drømde om min Faders Stenstue,]
[den stod i Brendende]Glø
[der brann inde Peder min Broder]
[å Adelus]min Festermø.»
[14] 16. «Det du drømde om din Faders Stenstue,
den stod i brendendes Lue,
det er Peder din Broder
trolover din skjønne Jomfrue.»
[15] 17. [«Det du drømde om din Faders Stenstue]
[den stod i brendendes]Glø
[det er Peder din Broder]
[trolover]din Festermø.»
[16] 18. Det var Ebbe Skammelsøn,
han rister på sylvutte Svær:
«Ha’ du ‘kje vori min góe Stallbróer,
så ha’ du silt fari ei Fær.»
[17] 19. [Det var Ebbe Skammelsøn,]
[han] trekte [på sylvutte] Kniv
«[Ha’ du ‘kje vori min góe Stallbróer]
så ha’ de silt kosta ditt Lív.»
[18] 20. «Hører du Ebbe Skammelsøn,
eg seie deg [vi]Bugges klamme for sant:
hokke som drøymer om Illebrand,
er dragende Svær i Hand.»
[19] 21. Det var Ebbe Skammelsøn,
går for sin Herre at stande:
«I ærlig Herre, I giv mig Lov
hjem til min Faders Lande!»
[20] 22. «Orlov å Heimlov ska’ du få
heim te din Fa’er rie;
straks tilbage du komme må,
din Tjenest skal efter dig bie.»
[21] 23. Det var Ebbe Skammelsøn,
han útav Gari rei;
der voks ikkje grasi på femten År,
der som hass Gangaren steig.
[22] 24. Det var Ebbe Skammelsøn,
han kjeme ríands í Går;
úti stende hass kjære Móder,
hó var klædd i Mår.
[23] 25. «Høyr du de kjær Moderen min,
hott eg deg spyre no:
hott æ’ dæ fyr mykjeAlternativ lesemåte: mange drukkjiAlternativ lesemåte: drukne Folk,
som holder i Skammelens Går?»
[24] 26.«D’æ’ kje anna drukneAlternativ lesemåte: drukkji Folk,
som holder i Skammelens Går,
det er Peder din Broder,
han lete sitt Bryllaupe stå.»
[25] 27. Det var Ebbe Skammelsøn,
han vilde útav Gare ríe,
hó helt í Tygjyll, hó helt i Taum,
hó svór, at han sille bíe.
[26] 28. «Høyrer du kjær Moderen min,
du lete meg av Gare fare!
for gjeng eg meg i Stoga inn,
eg gjere dine Gjestinne úglae.»
[27] 29. [«Høyrer du kjær Moderen min,]
[du lete meg av Gare] rie
[for gjeng eg meg i Stoga inn,]
[eg gjere dine Gjestinne] úblíe.
[28] 30. «Du ska’ gange í Brúrehús
å skjenkje Brúri dæ beste;
dærsom du inkje gjere dæ,
SyllkannaAlternativ lesemåte: Syllkanden i HuiSamlarkommentar: «Hovue» ska’ breste.»
[29] 31. Det var Ebbe Skammelsøn,
han steig dær inn på Góv;
Brúri å BrúrkvinnuneAlternativ lesemåte: Brúkvinnune
dei svartna líksom ei Jór.
[30] 32. Skam få de Brúrkvinnur tvo,
de Ebbes Hjarta’i monne meie;
egdei kaora han ti ein Brúresvein,
at han sille Brúri leie.
[31] 33. DeiAlternativ lesemåte: Han leidde Brúri ótó Brúrehús
iviAlternativ lesemåte: oppaa Høielofts bro:
«Minnes du stolten Adelus,
da du gav meg din Tro?»
[32] 34. «Al den Tro, som jeg gav dig,
den gav jeg Peder din Broder,
alle de Dage, jeg leve må,
skal jeg være dig som en Moder.»
[33] 35. «Eg agtar deg ikkje te min Moder,
men eg agtar deg til mitt Viv;
derfor skal Peder Skammelsøn
upplate sitt unge Liv.
[34] 36. Høyrer du stolten Adelus,
vil du følge mig af Lande,
så skal jeg slå Peder min Broder ihjel
og tage for os den Vandring.»
[35] 37. Det var stolten Adelus,
hó stander iAlternativ lesemåte: under Skarlaken rød:
«Fær eg ‘kje Peder Skammelsøn,
så sørger jeg mig til Død.»
[36] 8. Så leidde dei den Brúri
i Brúrehúsi inn;
dær va Ebbe Skammelsøn,
dróg Svær ó Skarlakenskinn.
[37] 39. Det var Ebbe Skammelsøn,
han Svære sitt uddrog;
han vóg ti stolten Adelus
for Sengen som hun stod.
[38] 40. Han vóg ti stolten Adelus
for Sengen som hun stod;
og det var hendes høie Gullkrone,
flød i hendes eget Blod.
[39] 43.40 Det var Ebbe Skammelsøn,
stakk Svære i Skarlakenskinn;
så ganger han i Sadelen
for Peder sin Broder inn.
[40] 44. Det var Peder Skammelsøn,
han settest í Stólen ne;
det monne han så hastig se,
at Ebbe hans Broder var vred.
[41] 46. «Du stend upp Peder Skammelsøn!
no er på den Ti,
[at]Bugges klamme Bruri sit í Brúrehús,
hó lenges fast efter dig bíe.
[42] 47. Du stend upp Peder Skammelsøn,
du gjeng hastig etter din Mø!
Brúreseng å Brúrehús
er over med Roser bestrøt.»
[43] 49. Det var Ebbe Skammelsøn,
han Svære sitt uddrog;
han vóg ti Peder sin Broder,
han falt í Lytinne tvo.
[44] 50. Han hoggje Fóten av sin Faer,
hass Móer miste sin Arm;
så vitt trælar Ebbe Skammelsøn
så mangen vild Sti om Land.
[45] 51. Brúri å Brúgomen
dei æ’ båe døe;
vitt trælar Ebbe Skammelsøn
um Landi ette si Føe.
*
Strofene er nummererte i manuskriptet, den originale teljinga hoppar over nokre strofer. Dei manglande strofene (8, 9, 41, 42 og 47(48)) står i «Tillæg til Ebbe Skammelsøn. I. Targjei Kosi, Vrådal», NFS S. Bugge g, 104–105 (kladd) og NFS S. Bugge IV, 186 (reinskrift), jf. oppskrift C.
TSB D 251: Ebbe Skammelsson
Oppskrift: Udatert av Sophus Bugge etter Targjei Targjeisson Kosi, Vrådal, Kviteseid, Telemark.
Orig. ms.: NFS S. Bugge g, 104–105 (kladd)
Ingen oppgjeven tittelTittel i reinskrifta: Tillæg til Ebbe Skammelsøn. I.
*
8. Høyrer du stolten A[delus]
du må det ikke fortryde
Ebbe tjener i Kongens Gård,
han giver dig Last og Lyde.
9. Gud velsigne han Ebben min,
anten han liver eller dør,
han spotter ingen skjønne jomfrúe,
langt mindre sin Festarmø.
41. Det var Ebbe Sk[ammelsøn]
det var hans største Kvíe,
det var to smaa Drengebørn,
dei la mæ Moderens Sie.
42. [Det var Ebbe Skammelsøn]
[det var hans største] Harm
[det var to smaa Drengebørn,]
[dei la mæ Moderens] Arm.
48. Det var Peder Sk[ammelsøn]
han svarede sørgelig
Sov du med stolten A[delus]
hó først haver lovet dig.
*
Reinskrift: NFS S. Bugge IV, 186
Strofene er unummererte i kladden, men nummererte i reinskrifta. Jf. oppskrift B.
TSB D 251: Ebbe Skammelsson
Oppskrift: 1912 av Torleiv Hannaas etter Tønnes Gabriel Tomasson Øya, Kvinesdal, Vest-Agder.
Orig. ms.: EFA T. Hannaas 430, 83 (1912)
Oppgjeven tittel: Ebbe Gammelsen
*
1 Ebbe h[an] va så gammel ein mann
at mosen grodde på tennann
å de angra h[an] i alle sine daga
at h[an] skulle meia mor si frå hennann
– derforAlternativ lesemåte: Fordi træder E[bbe]G[ammelsen] så mangen vild sti –
2 Inkje vil eg mæ deg dansa
for dine henna dei æ så sjure
anten he du stae i steigarhuse
hell he du brode di sterke mure
3 Inkje he æ stae i st[eigarhuse]
og inkje he æg brode d[i] s[terke] m[ure]
Men æg ve hell mæ den unga bru dansa
dæ gje mæg så fager ein lyst
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Riddarballadane er den avgjort største av alle dei seks balladegruppene. Her finn vi viser med mange og sprikande emne. Samla sett gjev riddarballadane likevel ei tilsynelatande realistisk skildring av livet i adelsmiljø, men så å seie alltid med vekt på dramatiske hendingar som forføring, sjalusi, brurerov, valdtekt, utruskap og drap.
Erotisk kjærleik og alle komplikasjonar som kan følgje med den, som standsskilnad og foreldreautoritet, står nesten alltid i sentrum. Ikkje minst kretsar riddarballadane om døden, den uventa og nådelause døden, som verken den unge brura eller brudgomen slepp unna. Motsetninga – og samanhengen – mellom kjærleik og død har appellert til mange, og er truleg ein hovudgrunn til at det vart dikta så mange riddarballadar.
På grunn av storleiken er gruppa delt i to i denne utgåva. Dette bandet inneheld balladetypane frå TSB D 14 til og med TSB D 280.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.