Riddarballadar 2

Norske mellomalderballadar

Forrige Neste

TSB D 391 Den lauskjøpte møya


Innleiing

Ein mann har selt dotter si til framande sjømenn for eit stykke brød. Skipet er i ferd med å leggje frå land, og styrmannen legg ut årene. Men den fortvilte ungjenta ber han vente. Ho vonar at nokon vil kjøpe henne fri, og spør først faren, deretter mora, broren og søster si. Ingen av dei vil hjelpe henne. Til sist ber ho festarmannen om hjelp, og han lovar å selje alt han eig av verdiar og kjøpe henne fri:

«Eg veit at min festarmann held’e meg så kjær;
han sel’e sine gullsnekkjur, løyser meg med.
Så slepp eg på dei hedenske land å fordervast»

«Eg hev inkje gullsnekkjur fleire hell fem,
eg sel’e dei alle og løyser deg med dem.
Så slepp du på dei hedenske land å fordervast»
(Liestøl & Moe 1959: 50).

Vi har i underkant av ti variantar av denne balladen. Med unntak av ei oppskrift frå Nord-Odal i Hedmark er alle frå Telemark. Verken Landstad eller Bugge trykte «Den lauskjøpte møya». Derimot gav Liestøl og Moe ut ei normalisert og restituert form, som byggjer på ei oppskrift Moe gjorde i 1891 etter Kari Kalldal frå Seljord (Liestøl & Moe 1959: 48–50, 260–261.

«Den lauskjøpte møya» finst i alle nordiske land. Ingen tekstar synest å vere eldre enn frå tidleg på 1700-talet, og det kan godt hende at balladen ikkje er eldre enn det. Den eldste danske teksten er ein flygebladstekst frå 1720-åra, den minner mykje om dei norske oppskriftene:

DE Styr-Mænd lagde deris Aarer ud at roe,
Skiøn Iomfru hun græd, hendis Hænder hun sloe.
GUD lad mig icke komme paa de Hedenske Lande at forderfve
(DgF VIII: 466).

Formelt skil «Den lauskjøpte møya» seg ut frå balladar flest. Med unntak for ei innleiande strofe om korleis faren sel dotter si, er resten av visa ein samtale mellom jomfrua på den eine sida, og styrmannen, faren, mora broren, systera – og festarmannen på den andre. Balladen manglar handling i eigentleg forstand. Måten «Den lauskjøpte møya» er oppbygd på, gjev den ramse- og gjentakingspreg. Det hindrar ikkje at balladen har vore populær. Trass i – eller kanskje på grunn av – si enkle form har «Den lauskjøpte møya» vore utbreidd «over saa godt som hele Europa» (DgF VIII: 445).

Utsyn 93
Liestøl & Moe 75
CCF 129
DgF 486
Islandsk: DgF VIII s. 446
SMB 173




Oppskrift A

TSB D 391: Den lauskjøpte møya

Oppskrift: 1857 av Sophus Bugge etter Gunhild Jørundsdotter Dårelaupe, Lårdal, Telemark.

Orig. ms.: NFS S. Bugge g, 188–189.

Ingen oppgjeven tittel.

*

1. De Styringsmænd de lagde sine Årinn ud at ró,
skjøn Jomfru hun græder, sine Hænder hun slo.
–Gud lade mig ei komme på di hedeniske Lande at fordærves –

2. Hør I mine‘ kjære Styringsmænd
deog holder en liden Stund,
han kommer snart min kjær Fader
ogsom løser mig her fra

3. Og hør I min kjær Fader
I holder mig så kjær:
I seljer grønskauar
og løser mig fra.

4. Jeg haver grønskauar
ja en eller to,
den ene vil jeg selje,
den andre skal stå gró.
–Gud lade dig komme [på di hediske Lande at fordærves] –

5. De Styrings[mænd de lagde sine Årinn ud] at ró
sk[jøn Jomfru hun græder, sine Hænder hun] sló.

6. Hør I [min’ kjær Styringsmænd]
[og holder en liden Stund,]
hun [kommer snart min kjær] Moder
[som løser mig her fra]

7. Og hør [I min kjær Moder]
[I holder mig så kjær:]
[I seljer] gullkister
[og løser mig fra.]

8. Jeg [haver] Gullkister
[ja en eller to,]
[den ene vil jeg selje,]
[den andre] skal stå vi’ eg ha sjóv.

9. [Hør I min’ kjær Styringsmænd]
[og holder en liden Stund,]
[han kommer snart min kjær] Broder
[som løser mig her fra]

10. [Og hør I min kjær Broder]
[I holder mig så kjær:]
[I seljer] Gullskrine
[og løser mig fra.]

11. [Jeg haver Gullskrine]
[ja en eller to,]
[den ene vil jeg selje,]
[den andre] vi’ eg ha sjav.

12. [Hør I min’ kjær Styringsmænd]
[og holder en liden Stund,]
[han kommer snart] min Allerkjæreste
[som løser mig her fra]

13. [Og hør I min Allerkjæreste]
[I holder mig så kjær:]
[I seljer] Guldskibe
[og løser mig fra.]

14. [Jeg haver Guldskibe]
[ja ett eller to,]
[det ene vil jeg selje,]
og løse dig fra.

*

Strofene er ikkje nummererte i oppskrifta.

Mellom strofe 11 og 12 står det: Syster – ?




Oppskrift B

TSB D 391: Den lauskjøpte møya

Oppskrift: Udatert av Georg Olav Greve etter Ragnhild Halvorsdotter Hurum, Seljord, Telemark.

Orig. ms.: NFS S. Bugge VIIIc, 441–443.

Ingen oppgjeven tittel.

*

1. Aa kjære min fader, du holder migAlternativ lesemåte: helle meg (T.) saa kjær,
du tækeAlternativ lesemåte: sel (T.) dine grøn skóger aa løyser meg me,
– saa tar eg inkje komma paa dei hedenskeAlternativ lesemåte: de hediske land (T.) landó aa fordærvas eg. –

2. Eg hev ‘kje grøn skóganne bare dei tvo,
den eine vi eg hoggeAlternativ lesemåte: høgge og den andre skal staa,
– det bli ‘kje anna hell paa dei hedenske landó aa fordærvas du. –

3. StyrmannenAlternativ lesemåte: Styrsmannen kastar ut sin aarir ut aa dróAlternativ lesemåte: han lagde út årinn å ró (T.) for kastar … dró,
skjøn jomfru hó vrei sine hænderAlternativ lesemåte: hændar aa sló:
– Gud lat meg ikje komma paa dei hedenske landó aa fordærvas eg. –

4. Bugges kommentar: [4 ikke T.] Denne strofa finst altså ikkje i oppskrifta etter Tone Kivle.Aa kjære min styrmann tøvr ennu en stund,
saa kommer vel min moer og løyser meg ut,
– saa tar eg inkje komma paa dei hedenske landó aa fordærvas eg. –

5. Aa kjære min moder, du holler meg saa kjær,
du tekjeAlternativ lesemåte: sel din guldkronurAlternativ lesemåte: gullkronur og løyser meg med,
– saa tar eg inkje komma paa dei hedenske landó aa fordærvas eg. –

6. Nei egAlternativ lesemåte: eg hev ‘kje guldkronunna bare dei tvó,
den eine ska te gjestebudsAlternativ lesemåte: gjestebos, den andre tar eg sjóv,
– derAlternativ lesemåte: de (T.) bli kje anna hel paa dei hedenske landó aa fordærvas du. –

7. Aa styrmannen kasta ut sin aarir ut aa dró,
skjøn jomfru hó vrei sine hænder aa sló:
– Gud lat meg ikje komma paa dei hedenske landó aa fordærvas eg. –

8. Aa kjære min styrmannAlternativ lesemåte: styrsmann tøvr endnuAlternativ lesemåte: dú tøvrar en stund,
saa kommerAlternativ lesemåte: kjæm (T.) vel min syster og løyser meg nu,
– saa tar eg inkje komma paa dei hedenske landó aa fordærvas eg. –

9. Aa kjære min syster, du holler mig saa kjær,
du tæke dit gullkjæi aa løyser meg med,
– saa tar eg ikje komma paa dei hedenske landó aa fordærvas eg. –

10. Eg he kje guldkjæi, nei bare dei tvó,
de eine skó te gjestebus, de andre tar eg sjóv,
– det bli ‘kje anna hel paa dei hedenske landó aa fordærvas du. –

11. Aa styrmannen kasta ut sin aarir ut aa dró,
skjøn jomfru hó vrei sine hænder aa sló:
– Gud lat meg ikje komma paa dei hedenske landó aa fordærvas eg. –

12. Aa kjære min styrmann tøvr ennu en stund,
saa kommer vel min broer aa løyser meg nu,
– saa tar eg inkje paa dei hedenske landó aa fordærvas eg. –

13. Aa kjære min broder, du holler mig saa kjær,
du tækje din graa gangarar aa løysar mig med,
– saa tar eg inkje komma paa dei hedenske landó aa fordærvas eg. –

14. Eg he kje graa gangaren bare dei tvó,
den eine ska te gjestebus, den andre tar eg sjav,
– det bli ‘kje anna hel paa dei hedenske landó aa fordærvas du. –

15. Aa styrmannen kasta ut sin aarir ut aa dró,
skjøn jomfru ho vrei sine hænder aa sló:
– Gud lat mig ikje komma paa dei hedenske landó aa fordærvas eg. –

16. Aa kjære min styrmann tøvr ennu en stun,
saa kommer vel min fæstarmann aa løysar meg nu,
– saa tar eg ikje komma paa dei hedenske landó aa fordærvas eg. –

17. Aa kjære min fæstarmann, du holler mig saa kjær,
du tækje din gullsneggjur aa løyser mig mæ,
– saa tar eg ikje komma paa dei hedenske landó aa fordærvas eg. –

18. Eg he kje gullsneggjunne, bare dei ni,
men førre sku dei ganga, ja alleAlternativ lesemåte: eg selja alle (T.) for dei ganga, ja di,
– før du skaaAlternativ lesemåte: Dú sko alli (T.) komma paa dei hedenske landó aa fordærvas du. –

*

Strofe 1–7 er nummererte i oppskrifta, elles ikkje.

Under oppskrifta har Greve skrive: Kvædersken mente, der skulde være et vers til, da hun syntes enden var noget besynderlig, men hun havde ikke lært mere. Hun kjendte visen under navn: Dei hedenske landó.

Ei anna, mest identisk oppskrift av G.O. Greve etter same songar finst i NFS G.O. Greve 2, 18–19.

G.O. Greve kallar Ragnhild for «Mógann» i oppskrifta, men opplyser ein annan stad at ho òg er kjend under namnet «Hurum», eit namn som m.a. Bugge brukar.

Over oppskrifta står det: Meddelt af Ragnhild Halvorsdatter Mógann. Under dette har Bugge tilføyd: Jeg hørte denne Vise 1874 ikke af Ragnhild, men ufuldstændig af Tone Kivle, som havde lært den af Ragnhild. Bugges oppskrift etter Tone Kivle finst i NFS S. Bugge b, 90–92. Bugge har skrive på variantar etter Tone i Greves oppskrift. Desse er merkte med ein «T», både her og i oppskrifta. Dei andre variantane ser òg ut til å vere skrivne av Bugge.

Over Greves og Bugges opplysningar om songaren har Rikard Berge skrive: Origin. b 90. Berge oppgjev her Bugges oppskrift etter Tone Kivle som kjelde, men dette er altså feil.




Oppskrift C

TSB D 391: Den lauskjøpte møya

Oppskrift: 1891 av Moltke Moe etter Kari Kalldal, Seljord, Telemark.

Orig. ms.: NFS M. Moe 30, 37–39.

Oppgjeven tittel: Den røvede jomfru

*

1. Stȳrsmann han kasta upp årin ut å ró
Skjøn jomfru hó vrei sine hendar å sló,
– «Tru eg turt’ ikkje kåma på dei hedenske land å fordærvast, eg!» –

2. «Kjære min styrsmann tøver endnu en stund,
så kjemer min moder å løyser meg nu
– så tar eg ‘kje kåma på dei hedenske land å fordærvast.» –

3. «Å kjære mi móer, du helde meg så kjær,
at du téke dine gullkrónur å løyser meg mæ,
– så tār’ eg kje kåma på dei h[edenske] l[and] å fordærvas!» –

4. «Eg hev kje gullkrónunne bare dei tvó
den eine skå te gjestebòs, den andre tār’ eg sjóv,
– dæ bli kje ana på dei hedenske land å fordærvas.» –

5. Styrsmann han kasta upp årin ut å ró
skjønne jomfru ho vrei sine hændar å slo,
– «Tru eg turt’ ikkje [kåma på dei hedenske land å fordærvast,] eg!» –

6. «Å kjære min styrsmann tøver endnu en stund
så kjemer nu min fader å løyser meg nu!
– så tār kje eg kje kåma på dei h[edenske] l[and] å fordærvas.» –

7. «Å kjære min fader, du helde meg så kjær
du téke dine grønskógar [å løyser meg mæ,]
– så tār eg ‘kje [kåma på dei hedenske land å fordærvas!»] –

8. «Eg hev ikkje grønskógænne fleire hell tvó
den eine skå eg hògge, den andre skå stå,
– dæ bli’ ikkje ana [på dei hedenske land å fordærvas.»] –

9. Styrsmann han kasta upp årin ut å ró
skjønne jomfru [ho vrei sine hændar å slo,]
– «Tru eg turt’ ikkje [kåma på dei hedenske land å fordærvast, eg!»] –

10. «Å kjære min styrsmann [tøver endnu en stund]
så kjemer nu mi syster å [løyser meg nu!]
– så tār eg ‘kje [kåma på dei hedenske land å fordærvas.»] –

11. «Å kjære mi syster du helde meg så kjær,
du téke dine gullkjǣi å loyser meg mæ,
– så tār eg ‘kje kåma [på dei hedenske land å fordærvas!»] –

12. «Eg hev ikkje gullkjǣi fleire hell tvo,
dæ eine skå te gjestebōs, dæ andre tār eg sjóv,
– dæ bli ikkje ana på dei hed[enske] land å ford[ærvas].» –

13. Styrsmann han kasta upp [årin ut å ró]
skj[ønne] jomfr[u ho vrei sine hændar å slo,]
– «Tru eg turt’ ikkje [kåma på dei hedenske land å fordærvast, eg!»] –

14. «Å kjære min styrsmann [tøver endnu en stund]
så kjemer nu min broder å løyser meg nu,
– så tār eg ‘kje [kåma på dei hedenske land å fordærvas].» –

15. «Å kjære min broder [du helde meg så kjær,]
du téke dine grå fōlarAlternativ lesemåte: gangarar å løyser meg mæ,
– så tār eg ‘kje [kåma på dei hedenske land å fordærvas].» –

16. «Eg hev ikkje grågangaræne fleire hell tvó
den eine skå te gjestebòs, den andre tār eg sjāv.
– dæ bli ikkje ana [på dei hedenske land å fordærvas].» –

17. Styrsmann han kasta upp [årin ut å ró]
skj[ønne] jomfr[u ho vrei sine hændar å slo,]
– «Tru eg turt’ ikkje [kåma på dei hedenske land å fordærvast, eg]» –

18. «Å kjære min stýrsmann [tøver endnu en stund]
så kjemer nå min festarmann å loyser meg .
– så tār eg kje [kåma på dei hedenske land å fordærvas].» –

19. Å kjære mine festarmann [du helde meg så kjær,]
at du téke dine gullsnekkjur å løyser meg mæ,»
– så tār eg kje [kåma på dei hedenske land å fordærvas] –

20. «Eg hev ikkje gullsnekkjune fleire hell ni,
førr skå eg selja alle di,
– førr du skå koma på dei hedenske land å fordærvas, du!» –

*

Strofene er nummererte i oppskrifta.

Under tittelen står det: (Kari Kalldal, 58 år, dtr. af Ågot Kalldal Brækkegrænd, Sellgjord)




Oppskrift D

TSB D 391: Den lauskjøpte møya

Oppskrift: 1924 av Amund B. Larsen jr. etter Ole Gunnersen, Nord-Odal, Hedmark.

Orig. ms.: NFS A.B. Larsen jr. 9, 84–85.

Oppgjeven tittel: Ingen oppgjeven tittel.

*

1. De bodde en fader allt ut på en ø
han sållte sin datter får eitt kakubux

2. «Hør du min fader, du er mei så kjær
sæł en av dine gåłer får at løse mei ijæn»

3. «Ja gåler de har je bådde fire å fæm
men ingen vill je sæłja får at løse dei ijæn»

4. «Hør mei du moder du er mei så kjær
Sæł en av dine kjoler får at løse mei ijænn»

5. «Ja kjoler de har je bådde fire å fæmm
mæn ingen vil je sæłja får at løse dei ijænn

6. «Akk hør du min broder, du er mei så kjær
sæł et av dine sjibe får løse mei ijænn

7. «Ja sjibe de har je bådde fire å fæm
mæn ittnå vil je sæłja får at løs dei ijænn»

8. «Akk hør du min kjæreste, du er mei så kjær
sæł en av dine gullringer får at løse mei ijænn

9. «Ja gullringer har je bådde fire å fæmm
å ein vill je sæłja får at løse dei ijænn.»

*

Strofene er ikkje nummererte i oppskrifta.

For retrofleks l set Larsen ein prikk under l-en. Dette er transkribert med «ł» her.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Riddarballadar 2

Riddarballadane er den avgjort største av alle dei seks balladegruppene. Her finn vi viser med mange og sprikande emne. Samla sett gjev riddarballadane likevel ei tilsynelatande realistisk skildring av livet i adelsmiljø, men så å seie alltid med vekt på dramatiske hendingar som forføring, sjalusi, brurerov, valdtekt, utruskap og drap.

Erotisk kjærleik og alle komplikasjonar som kan følgje med den, som standsskilnad og foreldreautoritet, står nesten alltid i sentrum. Ikkje minst kretsar riddarballadane om døden, den uventa og nådelause døden, som verken den unge brura eller brudgomen slepp unna. Motsetninga – og samanhengen – mellom kjærleik og død har appellert til mange, og er truleg ein hovudgrunn til at det vart dikta så mange riddarballadar.

På grunn av storleiken er gruppa delt i to i denne utgåva. Dette bandet inneheld balladetypane frå TSB D 283 til og med TSB D 436.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.