Efter en lang og ensom Vinter, i hvilken da Sneen laa om Gan – i Hauge og Volde som over en nedsneet Fæstning – blev der dog atter Liv paa Gaarden: Tjenere fæstedes paany, og alt gik i sin gamle Gjænge. – Fernanda Torsen saaes igjen, skrapp og drivende som ingensinde før. Jon Torsen skulde heller ikke klage: Bedst som han laa, var han ogsaa oppe en Dag. Den eneste, Vinteren havde forandret noget, var Jomfru Rikka, hun holdt sig helst for sig selv og saa anstrængt ud – var hvid, saa hvid, at hun næsten var farlig at se paa. Øinene glimted ofte med Blikket til Siden, og Læberne saaes kun som en smal, rød Stribe.
Og udpaa Vaarparten hændte der rigtignok noget besynderligt paa Gan. Men ingen fik ligesom rigtig Tag i, hvad det var, – og saa døde det da bort med Dagene, som lysned.
Det var, at der en Dag var kommet en Gut ind i Kjøkkenet paa Gan, der Folkene netop sad og hvilte sig efter Eftasverden.
«Madam, Madam,» sagde han, «der flyder noget hvidt paa Brønden – noget, som er tullet i Lin.»
Fernanda Torsen slap noget ned idetsamme, og der var de, som bemærked, at hun var graaere i Ansigtet end Asken i Skorstenen.
«Nei gjør det det, Gutten min,» sagde hun alligevel rolig. «Ja, Isen ligger længe iaar.»
«Nei, nei, det er ikke Is,» svarte Gutten. «Kom med og se.»
«Det har vel ingen Hast,» mente Fernanda Torsen. «Sæt dig du, saa skal du faa en Taar Kaffe du ogsaa. – Sid dere ogsaa,» sagde hun til Folkene. – «Kjedlen er nok drøi idag. – – Nei, vent lidt du, Far,» stopped hun Gutten, just idet han vilde smutte ud af Døren. «Hvor skal du?»
«Se paa det i Brønden vel!» svarte Gutten.
«Skam dig,» skjændte da Fernanda Torsen og tvang Gutten foran sig hen til Langkrakken. «Jeg mener dig godt og byr dig Kaffe, og saa vil du vende Ryggen til som en anden Skøier. Nei tak du – sligt tar jeg ikke imod.»
Saa maatte de alle drikke Kaffe paany. Og gamle Inger sendtes i Kjælderen efter Fløde. Men der blev hun sagtens baade vel og længe, før hun endelig kom tilbage med en Spilkum saa tilsølet, at Gud alene maatte vide, hvor hun havde været henne med den.
Saa hvisked hun noget til Madmoderen, som fik denne blid med ett:
«Nu kan du lidt Folkeskik til en anden Gang da, Gutten min,» lød det. «Og nu skal jeg sandelig bli med dig for at se paa det rare, jeg ogsaa. – Ja, kom med allesammen!»
Men da de kom ned til Brønden, var der slet ingenting. Gutten undred sig og forsikred, og nogen af Folkene lo af ham. Høiest lo dog Fernanda Torsen og gamle Inger. – Og tilslut vendte Fernanda sig om mod den Gamle:
«Aa, spring bort, du Inger,» sagde hun, stadig leende, «og se efter, om nogen af Ænderne mine er sluppet ud.»
Straks efter kom da Inger tilbage og meldte blinkende, at netop saa var det.
«Naa, det kunde jeg tænke,» sagde Fernanda Torsen, «at det var Anden min. – Men nu gjælder det, at vi tar bedre Vare paa den herefter da, Inger.»
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Rikka Gan ble utgitt i 1904 og var Ragnhild Jølsens andre roman.
Handlingen er lagt til Gan gård på begynnelsen av 1800-tallet. Gården er et sagnomspunnet og dystert sted som har tilhørt familien til hovedpersonen Rikka Torsen i generasjoner. Når gården må selges til den rike Mattias Aga må Rikka ofre drømmer, kropp og sjel for at slekten kan fortsette å bo på gården. Både gården og Rikka er i ferd med å gå i oppløsning.
Stemningen i romanen er preget av uhygge, og det overnaturlige og det irrasjonelle spiller sentrale roller. Romanen er således i slekt med den gotiske romanen, en sjanger som hadde sin storhetstid i England på slutten av 1700-tallet og tidlig på 1800-tallet. Mary Shelleys Frankenstein (1818) er et godt eksempel på denne sjangeren, og man kan finne gotiske trekk i en rekke kjente senere romaner som f.eks. Stormfulle høyder (1847) av Emily Brontë og Dr. Jekyll and Mr. Hyde (1886) av R. L. Stevenson. I Norden kan man finne gotiske trekk hos forfattere som Karen Blixen og Hans E. Kinck.
Det er vanlig å lese Rikka Gan i lys av forfatterens eget liv. Ragnhild Jølsen ble født på en storgård i Enebakk, men da farens fabrikk gikk konkurs måtte slektsgården selges. Jølsen, som var svært knyttet til stedet, tok konkursen og flyttingen tungt.
Se faksimiler av Rikka Gan i bind I av Samlede skrifter fra 1923 (NB digital)
Ragnhild Jølsen er en av de unge forfatterne som i det første tiåret av 1900-tallet signaliserte et generasjonsskifte i den norske litteraturen. Selv om hennes forfatterskap ikke er like utbredt som f.eks. Knut Hamsuns og Sigbjørn Obstfelders, regnes hun som en viktig og original sjanger- og språkfornyer i norsk litteraturhistorie.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.