Mattias Aga og Rikka Torsen stod sammen oppe paa det store Hjørneværelse Dagen efter Frøken Katarinas Død.
De dalerrunde Afskygninger fra Ruderne faldt paa Mattias Agas Ansigt, mens hans smaa dybtliggende Øine gnistred af Harme.
Og Rikka Torsen stod der haanlig og stridslysten – vel udhvilt efter Gaarsdagens Spænding – paany færdig til at sætte haardt mod haardt.
«Det var hyggeligt for mig, at det blev Ulykke her,» sagde Aga. «Og jeg ved nok, hvem jeg kan takke.»
«Ja, tak mig bare.»
«Det maatte da bli paa en egen Maade» – han rysted hende i Armen: «Forstaar du ikke, du er gal? Du – du er gal.»
Hun vred sig bort i et Rykk:
«Haha – nei, gal er jeg ikke. – Hvad Vægt paa at brænde Dukker, Aga?»
«Nu blir du anklaget,» sagde Mattias Aga videre. «Ingen kan frelse dig.»
«Jo, du.»
«Aa – kunde jeg, vilde jeg alligevel ikke. – Hvad Vægt paa at beholde slig en?»
Da lo Rikka Torsen og gik i Had lige op under Mattias Agas Ansigt og slog til ham paa Kindet. – Han stirred forbauset paa hende et Øieblik – saa slog han igjen. Rikka Torsen lo sin korte, uhyggelige Latter – og saa begyndte det ene Slag at tage det andet deroppe paa Uldværelset, og Madam Torsens omhyggelig ordnede Uldhauge traadtes hulter til bulter. – Mattias Aga mælte ikke et Ord, men pusted tungt og med enkelte Støn.
«Skurk,» hugged Rikka Torsen ud gjennem Tænderne. «Skurk – Skurk.» – Hun blev smidig i Kampen som en Tiger. Hun rev ham blodige Klor over Ansigtet, og stundom var det, som om hun fræste. Og hun lo og følte ikke Slagene fra ham. – Men borte i det ene Vindu, husked hun, laa en stor, spids Saks – den skulde hun ha Tag i! – – Rikka Torsen rygged og rygged – nærmed sig stadig Vinduet og Saksen. – – Alt famled hun med Hænderne i Vindusposten, følte det kolde Staal. – «Nu skal du faa det, Mattias Aga, – saa du aldrig reiser dig mer.» – Men i det samme fornam Rikka Torsen en Smerte i Hovedet – og var det, som om Gulvet gled bort under hende. – – –
*
Hun slog Øinene op – og lukked dem braat igjen; hun havde seet lige ind i Agas sortbrune Blik. – Vreden havde stilnet hos ham, den seirende – nu laa han iknæ og holdt den kolde Staalsaks mod en brændende Bule i hendes Hoved:
«Hvordan er det med dig, Riketta?»
Uden Svar stirred hun spottende op paa ham.
«Havde jeg ikke gjort dig uskadelig, havde du brugt skarpe Vaaben, du,» sagde han undskyldende.
«Hvis jeg nu blir anklaget, skal jeg nok til Gjengjæld anklage Aga for Overfald,» svarte hun dumpt.
«Det vil lidet nytte for Jomfru Riketta,» sagde Aga. «Men hun skal alligevel gaa fri.»
«Lad dem bare anklage mig, Aga,» lød det nu. «Panden værker – Sindet værker – Livet værker – alt – alt» – hun stønned og strakte Hovedet langt tilbage. Mattias Aga lagde sin Haand paa hendes kraftige Hals, just der hvor Pulsaaren banked:
«Underligt med dig, Riketta,» hvisked han, – «er det ikke som hvide, levende Kjødfibre binder mig til dig.»
Rikka Torsen hørte ikke længer, hvad han sagde, Feberrødmen kom og gik over hendes Ansigt, – og idet hun kasted paa Hovedet, mumled hun Gang paa Gang:
«Saa faar jeg en rød Snor om Halsen – saa faar jeg en rød Snor om Halsen. – Det klinger i Bøddelens Økse – og i Kobberkarret til Vilde Vaa.»
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Rikka Gan ble utgitt i 1904 og var Ragnhild Jølsens andre roman.
Handlingen er lagt til Gan gård på begynnelsen av 1800-tallet. Gården er et sagnomspunnet og dystert sted som har tilhørt familien til hovedpersonen Rikka Torsen i generasjoner. Når gården må selges til den rike Mattias Aga må Rikka ofre drømmer, kropp og sjel for at slekten kan fortsette å bo på gården. Både gården og Rikka er i ferd med å gå i oppløsning.
Stemningen i romanen er preget av uhygge, og det overnaturlige og det irrasjonelle spiller sentrale roller. Romanen er således i slekt med den gotiske romanen, en sjanger som hadde sin storhetstid i England på slutten av 1700-tallet og tidlig på 1800-tallet. Mary Shelleys Frankenstein (1818) er et godt eksempel på denne sjangeren, og man kan finne gotiske trekk i en rekke kjente senere romaner som f.eks. Stormfulle høyder (1847) av Emily Brontë og Dr. Jekyll and Mr. Hyde (1886) av R. L. Stevenson. I Norden kan man finne gotiske trekk hos forfattere som Karen Blixen og Hans E. Kinck.
Det er vanlig å lese Rikka Gan i lys av forfatterens eget liv. Ragnhild Jølsen ble født på en storgård i Enebakk, men da farens fabrikk gikk konkurs måtte slektsgården selges. Jølsen, som var svært knyttet til stedet, tok konkursen og flyttingen tungt.
Se faksimiler av Rikka Gan i bind I av Samlede skrifter fra 1923 (NB digital)
Ragnhild Jølsen er en av de unge forfatterne som i det første tiåret av 1900-tallet signaliserte et generasjonsskifte i den norske litteraturen. Selv om hennes forfatterskap ikke er like utbredt som f.eks. Knut Hamsuns og Sigbjørn Obstfelders, regnes hun som en viktig og original sjanger- og språkfornyer i norsk litteraturhistorie.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.