Rikka Gan

av Ragnhild Jølsen

IX.

Udpaa Kvælden kom den gamle Prokurator tilbage til Gan og spurgte efter Jomfru Rikka. –

«Hun er ikke hjemme,» lød Svaret fra Jon Torsen – «hun vilde endelig et Ærind over Sjøen – og Fernanda rodde hende.»

«Jeg mente – jeg mente,» sagde den gamle Prokurator, «det kunde ikke hastet saa. – Men slig det blæser, kommer de kanske tilbage.»

– Ja, det tænkte nok ogsaa Jon Torsen. Han bad den gamle Prokurator at sidde ned saalænge. Men snart sprang Prokuratoren op og begyndte rastløs at drive frem og tilbage over Gulvet.

«Jeg tænkte, jeg skulde faaet se hende endnu engang,» mumled han ved sig selv. – – «Nei, nei – hun var ikke ond hun; men hun var stærk og vildsom» – og den gamle Prokurator blev længe gaaende over Gulvet og smaasnakke. – – –

«Hvad var det?» spurgte en af de Smaa og lytted.

«Hvilket?»

«Det, som skreg.»

«Naa naa naa,» – den gamle Prokurator rev Vinduet op, saa Vinden fór ind og blæste Lyset ud. – I en Ulykkesfornemmelse kom ogsaa de andre derhen og lytted. –

Der var sort derude. Bare metalblanke Skimt af Sjøen, naar Kornmod fór over Himmelen. Og det rasled af Tagsten, og det skvulped fra Sjøen, og det silred og drypped fra Taget. – Og de lytted og lytted – og vilde snart lukket Vinduet til. –

Da skar et Skrig gjennem Stormen. –

«Faster Rikka,» sagde Lillefernanda og klamred sig til Prokuratorens tynde, skjælvende Haand.

«Rikka Torsen,» hvisked Prokuratoren.

Og – atter lytted de. Og atter hørte de den vilde Stemme gjennem Stormen. Og Gang paa Gang. Men tilsidst hørte de en skurrende lavere. –

«Mor,» sagde Børnene og begyndte at graate.

«Der kjæmpes nok og – tabes,» mumled Prokuratoren.

«Hvad er det?» spurgte Jon Torsen. «Jeg hører lidt lidet.»

– – Saa hørte de heller ikke andet end Børnenes Graat og Vindens Slag i Vindushasperne.

Prokuratorens hvide Skjæg hvirvled over hans Skulder. – Ja, Vinden hven alene, og den halvsunkne Baad ved Stranden klapred. Og stille syntes der – som efter en pints sidste Skrig paa Steilen. –

– Saa lukked de Vinduerne paa Gan og tændte det sluknede Lys. –

*

Den gamle Prokurator tog sin Kappe paa og gik gjennem Uveiret hjem til sit Hus. Han vidste ikke rigtig, om det var Indbildning; men – syntes det ham, som om Stormen havde lagt sig en Del, siden det sidste Skrig døde hen der nedifra Sjøen. –

Men der han var kommen ind i sin gode Stue, Prokuratoren, blev han gaaende og gnide sine frostkolde Hænder og sukke saa tungt Gang paa Gang, og lidet hjalp det at gjentage den gamle Tanke, som nok evig ny paatrænger sig dem, der selv sidder lunt, mens Stygveir tumler:

«Godt at være i Ly for Storm. Godt at være i Ly for Storm.» – Og inden Morgenen gryed, havde den gamle Prokurator slaaet op i sin store Bog. – – –

Saaledes lød den, den gamle Prokurators Optegnelse:

«Rikka Torsen Gan og Fernanda Torsen Gan – begge af saa gammel Slægt, at Mændene er degenererede og Kvinderne underkastet Manier:

En Kvinde var stærk og dræbte sine Børn af Had og Stolthed. En anden Kvinde var stærk og dræbte andres for sine. Og begge led de Herrens Straf. Og det den første blev afslaaet i Straffen, det havde hun allerede havt i Livsens Pine. – Den anden ser jeg lidet Særsyn ved, og hendes Misgjernings Størrelse kan andre maale. – Men saaledes er det, at denne første, Rikka Torsen Gan, maa kunne undskyldes fremfor Guds Domstol:

– Og aldrig havde denne Pige havt nogen, med hvem hun kunde tale fint og stille. Aldrig Forstaaelse uden Klager. Aldrig Betroelser uden Sorg. Og aldrig havde Kjærligheden rørt hende. – Ja, om hende kan der da i Sandhed siges – og det siger jeg, Prokuratoren paa Haug:

*

«Gud Herren hende mætted med bedske Ting.

Han gjorde hende drukken af Malurt.»

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Rikka Gan

Rikka Gan ble utgitt i 1904 og var Ragnhild Jølsens andre roman.

Handlingen er lagt til Gan gård på begynnelsen av 1800-tallet. Gården er et sagnomspunnet og dystert sted som har tilhørt familien til hovedpersonen Rikka Torsen i generasjoner. Når gården må selges til den rike Mattias Aga må Rikka ofre drømmer, kropp og sjel for at slekten kan fortsette å bo på gården. Både gården og Rikka er i ferd med å gå i oppløsning.

Stemningen i romanen er preget av uhygge, og det overnaturlige og det irrasjonelle spiller sentrale roller. Romanen er således i slekt med den gotiske romanen, en sjanger som hadde sin storhetstid i England på slutten av 1700-tallet og tidlig på 1800-tallet. Mary Shelleys Frankenstein (1818) er et godt eksempel på denne sjangeren, og man kan finne gotiske trekk i en rekke kjente senere romaner som f.eks. Stormfulle høyder (1847) av Emily Brontë og Dr. Jekyll and Mr. Hyde (1886) av R. L. Stevenson. I Norden kan man finne gotiske trekk hos forfattere som Karen Blixen og Hans E. Kinck.

Det er vanlig å lese Rikka Gan i lys av forfatterens eget liv. Ragnhild Jølsen ble født på en storgård i Enebakk, men da farens fabrikk gikk konkurs måtte slektsgården selges. Jølsen, som var svært knyttet til stedet, tok konkursen og flyttingen tungt.

Se faksimiler av Rikka Gan i bind I av Samlede skrifter fra 1923 (NB digital)

Les mer..

Om Ragnhild Jølsen

Ragnhild Jølsen er en av de unge forfatterne som i det første tiåret av 1900-tallet signaliserte et generasjonsskifte i den norske litteraturen. Selv om hennes forfatterskap ikke er like utbredt som f.eks. Knut Hamsuns og Sigbjørn Obstfelders, regnes hun som en viktig og original sjanger- og språkfornyer i norsk litteraturhistorie.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.