De røde dråber

av Sigbjørn Obstfelder

III

(Fattigere værelse. Bord med flasker længst tilhøire, et andet midt i værelset med andre ting, kopper, toiletsager o. s. v. Lili ligger i en seng tilvenstre, hovedgjærdet mod baggrunden. Odd sidder på en stol ved siden. Vinduet er tilhøire).


    LILI. 

Å flyt lampen hen på det andre bordet.

(Han flytter lampen fra bordet midt i værelset over til arbeidsbordet. Hun rækker den venstre hånd ud, mens hun venter, og følger lampen med øinene. Han tar hendes hånd, da han er færdig).

Å-h!

(Hun sætter begge hænder foran øinene, tar dem atter bort, reiser sig og ser i lyset. Med angst):

Det er der endnu!


    ODD. 

Hvad er det du ser?


    LILI. 

Det stirrer på mig! Sæt noget foran!

(Han sætter noget foran. Hun vender sig mod væggen. Liden pause. Hun vender sig atter mod lyset).

Å la mig få se lyset! … Ta bort det som står foran!

(Han gjør så).

Det er det samme som jeg så inat. Da du sov. Det samme øiet. Du må ikke sove inat!

(Hun griber hans hånd).

Vil du love mig, at du ikke skal sove!

(Hun vender sig mod væggen, vender sig så hurtig om igjen og stirrer ængstelig ind i lyset. Således går en stund. Så vender hun sig atter mod væggen. Imens slår det ti slag i et kirketårn langt borte, hun nævner op slagene, eftersom de kommer).

En – to – tre – fire – fem – seks – syv otte – ni – ti.

Stakkars klokken … som hænger deroppe i mørket … Jeg ser den … Huf, det er så mørkt … Vinden hyler i bjelkerne … Hører du?

(Hun løfter sig op).

    ODD. 

Hvad er det?


    LILI. 

Hører du ikke?


    ODD. 

Jeg hører ingenting.


    LILI. 

De går.


    ODD. 

Hvem går?


    LILI. 

Alle. Alle.


    ODD. 

Hvem?


    LILI. 

Alle på hele jorden … På gaden … På torvet …

(Hun reiser sig op og ser Odd forunderlig og sygt ind i øinene).

Hvor er vi nu? Hvor er jorden nu? Hvor er det vi reiser, du? … Svar!


    ODD. 

Jeg ved det ikke.


    LILI  (skriger).

Ved du det ikke?

(Hun holder for øinene og hulker).

Å gud jeg ved ikke hvor jeg er! Og Odd ved det heller ikke! Hvad skal jeg gjøre?

(Hun lægger sig ned, lidt efter reiser hun sig og siger urolig):

De skriger.


    ODD. 

Hvem?


    LILI. 

De røde dråberne.

– Kan du huske alle kveldene. Da vi fandt dem.

En gang vågned jeg midt på natten. Klokken to. Jeg syntes, der var noget stort, som hændte i verden. Jeg kunde ikke sove. Jeg klædte på mig. Jeg gik ind i laboratoriet.

Du var oppe. Kan du huske det? Du var dødsenstræt. Men øinene dine strålte. Du havde fundet x. Men jeg laved det til. Jeg vasked glassene. Du sa hvad jeg skulde ta af. Jeg veied det altsammen på den lille vegten.

– Jeg synes du gråter … Flyt dig nærmere … Endnu nærmere … Gi mig dine hænder.(Hun tar dem).

(Mat). Jeg … blir … så … træt.

(Hun synker tilbage på puden).

    ODD  (efter en liten pause, meget blødt).

Lili!


    LILI  (mat).

Jeg … syntes … der … var nogen … langt ude … som talte …


    ODD  (høiere).

Det var mig.


    LILI  (besværlig).

Var det dig doktor … som talte. Du sa vist … Lili.


    ODD. 

Ja.


    LILI  (besværlig).

Vilde du sige noget til mig, doktor?


    ODD. 

Ja.


    LILI. 

Du kan godt sige det. Jeg hører.


    ODD  (langsomt).

Også jeg er træt, Lili.


    LILI  (løfter hodet lidt, ser på ham, med klart, men spørgende blik. Da han tier):

Si det engang til.


    ODD. 

Også jeg er træt.

Jaget … Forbandet! …

(Lili har med møie reist sig og stirrer alvorlig mod ham).

    LILI. 

Doktor! … Løft mig op!


    ODD. 

Hvad vil du?


    LILI. 

Løft mig ud af sengen!


    ODD. 

Du er for mat, kjære Lili.


    LILI. 

Løft mig! Jeg vil det.

(Hun strækker armene ud. Odd tar hende i sine arme).

Bær mig til vinduet!


    ODD. 

Det trækker. Du tåler det ikke.


    LILI. 

Jeg vil.

(Odd bærer hende til vinduet).

Rul op gardinet!

(Han ruller op. Man ser stjernehimmelen).

Du viste mig dem.

Se, der er Orion.

Uh … det er så koldt deroppe. Men strålende lyst er det.

(I stigning).

Odd! Det er ikke nok at samle op solen, du må samle op stjernerne også!

(Liden pause).

Odd! Jeg kommer til at fryse i graven, hvis du ikke …


    ODD. 

Nu må vi gå tilbage.


    LILI  (mat).

Men rul … ikke … gardinet … ned … igjen.

– Jeg fryser.

(Midt på gulvet stanser Odd og kysser hendes pande). (Da han har lagt hende i sengen, strækker hun hænderne op og siger i extase):

Han kyssede mig!

(Hun synker døende tilbage, hviskende):

Doktoren … kyssede …

(En stund sidder Odd og ser på hende, – på vinduet med stjernehimlen, – og ud for sig. Så falder teppet).

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om De røde dråber

De røde dråber er et modernistisk drama i fire akter av Sigbjørn Obstfelder. Skuespillet ble først utgitt i 1897.

Stykket starter med en fest til ære for kjemikeren og vitenskapsmannen Odd Berg, som med sin forskning har gjort det mulig å åpne en fabrikk i hjembyen. Men Berg selv tviler på prosjektet og er redd for at industraliseringen vil skape tomrom i samfunnet.

Se faksimiler av førsteutgaven fra 1897 (nb.no)

Les mer..

Om Sigbjørn Obstfelder

Sigbjørn Obstfelder debuterte i 1893 med diktsamlingen Digte. Allerede da han debuterte, ble Obstfelder omtalt som den mest moderne forfatteren innenfor den nye poesien. Han kalles ofte skaperen av modernismen i Norden.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.