På Sct. Jørgen

av Amalie Skram

VX.

115«Får jeg lov at komme ind lidt?» Else stod i frk. Halls halvåbne dør, og så ind i værelset hvor gassen var tændt, og kuplen tilsløret af rødt kreppapir. Frk Hall, der sad i sengen, tilbagelænet mod det høje hodegjærde vinked livlig til Else. Hun og sengen og alt i værelset var omflydt af rosafarvet lys, og der lugted svagt af gammel moskus.

«Jeg har så mange sorte negerbørn,» sa frk. Hall med sin fede, fnisende stemme, da Else trådte hen til sengen. Hun slog armen om Elses hals, trak hende ned til sig, og hvisked i hendes øre en mængde ting, som Else ikke forstod.

«Ja,» sa Else. «Men hør, frk. Hall, vær sød og ikke snak så højt om nætterne.»

«Forstyrrer jeg Dem?» spurgte frk. Hall hurtig, og så med ét skamfuld ud.

«Ja. Det er umuligt at få sove når De ligger slig og skjænder. Husk, vore senge står tæt op ad hinanden, bare med denne tynde væg imellem.»

«Men synge da, det har De vel ikke noget imod?»

116«Jo. Synge er lige galt. Hvorfor kan De ikke ligge pént stille?»

«Nej, for jeg kan ikke,» frk. Hall stak pegefingeren i munden, og hang med hodet.

«Jeg forstår ikke det,» vedblev Else. «De har da ingen glæde af at ligge og skjænde på folk, som ikke engang hører det?»

«Nej, men jeg

«Å lad nu være, når jeg bér Dem. Vil De?»

«Ja,» frk. Hall nikked ivrig. Så greb hun Elses hænder og trykked dem mod sine øjne.

Else bøjed sig ned, og kyssed hende på panden.

«Nu skal De se», udbrød frk. Hall, og kasted energisk hodet tilbage. «Inat skal De ikke høre en lyd fra mig,» hendes øjne var fulde af glinsende tårer.

«Tak. Nu er De rigtig sød.»

«Ih nei se, godaften mit barn!» frk. Hall slog hilsende ud med hånden. «Træk stolen herhen, og sæt Dem.»

Else vendte sig om. Der stod frk. Thomsen midt på gulvet, med en avis i hånden, som hang ned ved hendes side.

«Nå, så De er heringe,» sa frk. Thomsen med et bedrøvet blik på Else. «Hos mig er De engnu ikke kommet af Dem selv.»

117«Bryd Dem ikke om hvad hun siger,» frk. Hall greb Else i armen. «Hun er nok sød, men hun er dog ikke sådan rigtig i hodet. Og så er hun så jaloux, det lille fæ.»

«Hvad siger hun?» spurgte frk. Thomsen, og stirred ind i Elses ansigt.

«Jeg siger at De skal sætte Dem, og læse avisen for mig, som De plejer!» råbte frk. Hall.

«He, he, he,» kurred frk. Thomsen.

Else tog plads i sofaen, og frk. Thomsen satte sig på en stol, som hun trak hen under den tilslørede gaskuppel. Hun folded ud avisen, og begyndte at læse med sin snøvlende, monotone stemme.

«Nej det bryder jeg mig ikke om!» afbrød frk. Hall. «Hvad kommer det mig ved om der er plads nok på fattiggården eller ej?»

Frk. Thomsen begyndte på noget andet.

«Uf nej, dette om politik kjeder mig!» afbrød igjen frk. Hall. «Er der ikke noget om mord og drukkenboldter?»

Frk. Thomsen gjennemsøgte avisen. «Jo, her er noget om et barnemord.»

«En ung pige, svensk af fødsel rømte forleden fra sin tjeneste,» læste frk. Thomsen. «Hendes husbongs folk, der ikke kunde begribe grugnen til hendes flugt, gav sig så til at eftersøge hendes 118gjemmer, og fandt i hendes komodeskuffe et barnelig –»

«Så hold dog op mit barn!» udbrød frk. Hall indigneret, og slog ivrig fra sig med hænderne. «Hvor skal jeg kunne tåle at høre om sådant? Læs noget smukt mit barn. Livet er dog så skjønt!»

«Ja, der hører De, hvor skjønt det er,» forsøgte Else.

«Livet er skønt,», forsikred frk. Hall og deklamerte patetisk:

«Som en ørn jeg slår ud min vinge –
Flyver mod solen og himmelens blå.
For mine øren tonerne klinge,
Jeg stræber, o stræber det bedste at nå!»

«Ja hun er nu alligevel storartet, den frk. Hall!» udbrød frk. Thomsen begejstret. «Men,» hun vendte sig helt om til Else og hvisked: «Sådan ganske rigtig i hodet, er hun nu allignevel ikke.»

«Kan De ikke finde noget kønt i Deres blad, De søde, lille fæ?» sa så frk. Hall.

Frk. Thomsen vendte og drejed avisen. «Jo, her er et vers,» sa hun så og læste:

119«Jeg lider og længes mens dagene går,
Og dagene flokkes til uger og år.
Jeg lider og længes, hvornår, hvornår,
Hvornår begynder vor kærligheds vår?»

«Ja, se det var kønt!» råbte frk. Hall. «Sådan skal det være. Lide og længes efter kjærlighedens morgenrøde. Jeg skal skrive et digt til Dem, fru Kant.»

«Tak,» sa Else.

«Men De må ikke vise det til nogen. Og så må De endelig sige mig ærligt om De finder talent i det.»

Døren gik op og frk. Schrader trådte ind.

«Nå, så her finder jeg alle 3 forsamlede,» sa hun med et elskværdigt smil, og satte sig i sofaen, hvor Else havde gjort plads for hende.

«Jeg gik ind til frk. Hall og bad hende være stille inat,» sa Else.

«Og det vilde hun vel. Ikke frk. Hall?»

Frk. Hall satte munden ud i en trut og svarte ikke.

Frk. Schrader sad lidt og talte roligt og klogt og venligt som altid. Men det vilde ikke rigtig gå. Else var den eneste; som svarte. Efter et par minutters forløb rejste frk. Schrader sig, og gav alle 3 hånden til godnat.

120«Æh, bæ!» udbrød frk. Thomsen, og rakte ud en lang tunge, da frk. Schrader var borte. «Sikken en!»

«Skidt være med den hugaf!» sa frk. Hall, og brast ud i en rystende latter.

«Frk. Schrader er et udmærket menneske,» bemærked Else.

«Ja, vengt nu bare,» sa frk. Thomsen.

«Ja, vent nu bare,» gjentog frk. Hall.

«Ja vengt nu bare, ja vent nu bare,» blev de begge to syngende ved at gjenta, mens de pegte fingre ad Else, der tilsidst måtte holde sig for ørene.

«Nej ti nu stille», råbte hun og rejste sig. «Vær bare sød og snil mod frk. Schrader, så skal Dere nok se, at hun gjør gjengjæld.»

«Gjør gjengjæld,»gjengjæld] rettet fra: gjengjeld (trykkfeil) hvæste frk. Thomsen. «Ja hun gjør nok gjengjæld, den djævel.»

«Hvad er De egentlig for et menneske?» spurgte frk. Hall, da Else kom hen til hendes seng for at sige godnat.

«Ja, jeg er altså fru Else Kant, slet og ret.»

«Men hvorfor er De kommen her?»

«Ja, det forstår jeg ikke selv.»

«Men De har fåt et heldigt værelse. Tro De mig. De blir her ikke længe,» frk. Hall slog armene om Elses hals og kyssed hende.

121«Så husker De nok at være stille inat?»

«Ja, sødeste.»

«Når hun kysser Dem, så vil jeg også,» frk. Thomsen rørte med sine kolde læber ved Elses kind. «Godnat.»

Da Else kom ud fra frk. Hall så hun ind til fru Henderson. Dér gik hun i natkjole på de nøgne store fødder, op og ned, taktfast hoppende, fremlænds og baglænds med ryggen til døren.

Else blev stående som fastnaglet, og så på hende.

Så kom Anne med et medecinglas og gik ind til fru Henderson, hvem hun stansed i marschen.

Fru Henderson slugte medecinen, og sa venligt henvendt til Else: «Kloral er u’mærket. U’mærket, siger jeg Dem.»

«Det er bare vand,» lo Anne.

«Får hun altid bare vand?»

«Nej, men ofte. Hun har fåt så forfærdelig meget kloral, og når hun bare tror, det er kloral, så sover hun undertiden alligevel.»

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om På Sct. Jørgen

Romanen På Sct. Jørgen er en fortsettelse av Professor Hieronimus, begge ble utgitt i 1895 og er basert på Skrams egne erfaringer med behandling av psykiske lidelser.

Maleren Else Kant har kommet seg vekk fra den autoritære overlegen Hieronimus, men er fremdeles innesperret på «sinnsykehus». Møtene med medpasienter gir henne styrke til å kjempe for egen selvfølelse og frihet.

Skrams «sykehusromaner» er først og fremst en kritikk av legers misbruk av makt og autoritet. Men de kan også leses som et oppgjør med den naturalistiske diktningen, som kom til kort overfor fremstillinger av psykiske lidelser. Bøkene skapte en voldsom debatt i samtiden.

Les mer..

Om Amalie Skram

Amalie Skram har en fremtredende plass i norsk litteraturhistorie som en av de store naturalistene på slutten av 1800-tallet. Hun skildret fattigdommens og kjærlighetens kår, og ønsket, i likhet med mange av forfatterne i samtiden, å sette søkelyset på samfunnsproblemer. Men hun gikk et skritt lenger enn de fleste. Ikke bare var hun opptatt av det følelsesmessige kjærlighetsforholdet mellom kvinne og mann, men også av erotikken.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.