«Her har jeg et par bøger til Dem,» sa frk. Schrader, da hun kom om aftenen. «René Mauperin, det er en af mine yndlingsbøger. Og så er her en af fru Edgrén.»
Så snakte de om bøger, som de begge havde læst, og atter slog det Else for en lighed der var mellem deres smag og omdømme.
«Vi spiller L’hombre af og til inde hos mig,» bemærked så frk. Schrader. «Dr. Vibe og jeg og et par andre. Kunde De ikke ha lyst til at være med en gang, fru Kant?»
Else takked. Det vilde hun gjerne.
160«Jeg må forresten le når jeg tænker på den gang, jeg skulde lære L’hombre,» sa frk. Schrader. «Jeg lå og drømte L’hombre hele natten, og jeg lærte skam spillet i drømme.»
«Akkurat sådan gik det mig!» udbrød Else livlig. «Jeg lærte det også i drømme om nætterne. Bogstavelig!»
Frk. Schrader rakte Else en pakke silker, som hun havde besørget indkjøbt for hende til bordteppet, og håbed at de var rigtige. «Jeg sidder og sér på Deres forklæde,» bemærked hun så. «Hvad der dog er for et smukt broderi på det.»
«Det var forresten en lysdug, som jeg fik til juleklap,» sa Else. «Men jeg liker ikke lysduger, derfor gjorde jeg den om til forklæde.»
Frk. Schrader la sig tilbage i gyngestolen, og lo sagte. Else så forundret på hende.
«Ja, er det ikke komisk?» sa så frk. Schrader. «Også jeg fik til jul en lysdug, som jeg gjorde om til forklæde.»
«Fru Kant hvor blir De af?» frk. Thomsen stak hodet ind, men vég forbløffet tilbage, og slog døren til med et smæld, da hun fik øje på frk. Schrader.
Frk. Schrader rejste sig.
«ÅÅ] rettet fra: A (trykkfeil) nej, gå ikke,» bad Else. «Det er meget 161hyggeligere at tale med Dem end at sidde derinde hos frk Hall.»
«Nej for guds skyld, gå endelig ind til dem. Ellers tror de, det er min skyld. De er jo vant til at ha dem om aftenen, og oprigtig talt, har De havt en god indflydelse på dem begge. De har jo også selv fornøjelse af det. Ikke?»
Else sukked. «Å ja, forresten, hvis de nu pludselig ikke var der, så vilde jeg vel savne dem. Den, som sidder i fængsel, blir nøjsom.»
«Så skal vi snart gå tur sammen igjen,» sa frk. Schrader. «Og så må De komme ind en dag og se mit værelse. Om sommeren har jeg forresten to, men ikke om vinteren, for i det ene er der ingen kakkelovn. Godnat.»
Straks frk. Schrader var gåt, kom atter frk. Thomsen og vinked. Else rejste sig, og fulgte hende ind til frk. Hall.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Romanen På Sct. Jørgen er en fortsettelse av Professor Hieronimus, begge ble utgitt i 1895 og er basert på Skrams egne erfaringer med behandling av psykiske lidelser.
Maleren Else Kant har kommet seg vekk fra den autoritære overlegen Hieronimus, men er fremdeles innesperret på «sinnsykehus». Møtene med medpasienter gir henne styrke til å kjempe for egen selvfølelse og frihet.
Skrams «sykehusromaner» er først og fremst en kritikk av legers misbruk av makt og autoritet. Men de kan også leses som et oppgjør med den naturalistiske diktningen, som kom til kort overfor fremstillinger av psykiske lidelser. Bøkene skapte en voldsom debatt i samtiden.
Amalie Skram har en fremtredende plass i norsk litteraturhistorie som en av de store naturalistene på slutten av 1800-tallet. Hun skildret fattigdommens og kjærlighetens kår, og ønsket, i likhet med mange av forfatterne i samtiden, å sette søkelyset på samfunnsproblemer. Men hun gikk et skritt lenger enn de fleste. Ikke bare var hun opptatt av det følelsesmessige kjærlighetsforholdet mellom kvinne og mann, men også av erotikken.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
