X. [En af Syndsens Gield ]

X. En af Syndsens Gield besværed Siæl der beder sin JEsum om Gieldens Forladelse.

1.

KOmmer J Gieldbundne Træle,
Som i Angest er bested,
Kommer Naade-Tørstig Siæle,
Lader os ickun staa ved,
At vi aff Gud til denne Stund,
Har baared op ti tusind Pund,
Og mage paa it offverslag,
Hvad raad her er til vederlag.

2.

Der ved aabnis vore Øyen,
Og vi kommer da forkort,
Det os bleff betrod er fløyen,
Og med Synden ganget bort,
En hver U-tro Husholdere
Fick jo al Verden til it spe,
Med blusel sla sit Ansigt ned,
Saa fremt Gud fordred Rictighed.

3.

Jeg en Gieldner blandt de største,
En beængsted debitor
Knæler for dig Liffsens Første,
Hvor i al min Trøst beror,
Mit Mundheld er forlad og skon,
Jeg kom til acters, min Patron,
Haff dog med mig Taalmodighed,
Og lad nu Naaden finde sted.

4.

Jngenlunde kand jeg prale,
Som saa dybt i Skyld er sat,
Det staar ey til at betale,
Haffde jeg en Cræsi Skat,
Alt saadant strecked icke vit,
Jeg motte miste min Credit,
Om icke Naadens Kilde-veld,
Bort skylte den bondløse Gield.

5.

Er endskiønt min Effne ringe,
Kand jeg indtet meer formaa,
Da skal Taare-Aadren springe,
Og udstrømme som en Aa,
Du har dog ingen fra dig skut,
Hvor høylig de sig har forbrudt,
Der Etled dig it Græde-bad,
Men ginge fra dit Ansigt glad.

6.

J betalning vil jeg byde,
Mig som jeg her staar og gaar,
Andet har jeg ey at yde,
Du vedst mine slette kaar,
En knusit Aand, it saaret Bryst,
Jt bange Hierte Anger-kryst,
To vaade Øyen klagelig,
J Trooen jeg antvorder dig.

7.

Som dit Ord mig har bebreffved,
Est du med den brøde tient,
J hvor høyt jeg staar anskreffved,
Har du Himmelens Regent,
Self bødet for mig med dit Blod,
Der du paa Kaarsit nøgen stod,
Lad da Registred faa sin graff,
Lengst ned udi dit Naadis Haff.

8.

For al gielden kandst du demme
Saa den bliffver under tyst,
En bodfærdig at beskiemme,
Der til har du ingen lyst,
Nu medens jeg vil være din,
Da søger du ey min ruin,
Og aldrig nogen dette spør,
At du ey fremmed gierning giør.

9.

Før mig aff mit Sørge-klæde,
Naadefuld medlidig Gud,
At jeg maa for Thronen træde,
Som en Ære-kroned Brud,
Her nynner jeg i Sorgen hen,
Men naar jeg er i Himmelen,
Da siunger jeg saa det har art
Mit Hellig Hellig Hellig klart.

10.

Der faar ret min attraa gienge,
Jeg som raaber aff fuld hu,
O hvi bier hand saa lenge
Kommer icke den endnu,
Som jeg med lengsel venter paa,
Og neppe lenger kand bestaa?
Her er saa huult og slemt at boo,
Hist nyder Siælen evig Roo.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.