Siælens Sang-Offer

av Dorothe Engelbretsdatter

Forrige Neste

XVII. Mod Vtaalmodighed.

1.

SAa snart du mercker at Gud dig antaster,
Med Siugdom, Sorg og anden Legoms vee,
Der sprecke-fuld i dine Lemmer knaster,
Da tenck kun ickun du arme Menniske,
J hvordan Lyckens Hiul sig for dig snoor,
At icke Møye op af Jorden groor,
Saa sterck og stoor.

2.

Ulycken voxer icke nogen sinde
Paa Ager heller i den grønne Eng,
Aff Lufften ingen Siugdom kand nedrinde,
Saa uforvarende til dig i fleng,
Men Synden volder at du qvælis saa,
Den Luer op aff Hierteds vraa
Som Jld i Straa.

3.

Est du paa Legomed ald fuld aff Smerte,
Saa du fast meere ingen udvey ved,
Og siunis at dit Sucke-knusit Hierte
Tør yppe sig til Utaalmodighed,
Da slut dog at du verre har forskylt,
Thi du aff Synden som een stopped Bylt
Est tyck opfylt.

4.

Det er alt hende som dig grim tilreder,
Søg kun den Fiende hos dig flittig op,
Som Josua hand efter Achan leder,
Da finder du fra Foden indtil Top
Langt fleere Røde-fuld og Synde-Skaar,
End paa dit Hoffvet er ùdsprungen Haar,
O slette Kaar!

5.

Naar du har funden det som giør dig bange,
Og vendt dig ydmyg til din JEsum om,
For Thronen og hans Domstool skalt du gange,
Som en Mißdeder for den Verdslig Dom,
Bekiendt Bodfærdelig din Synde-Daad,
Toe dine Kinder giør dem giennem vaad,
Med Anger-graad.

6.

Du maa vel frycte dig for Evig Pine,
Og derfor glad annamme HErrens Tuct,
At du skal siden ey i Pølen hvine,
Og fra hans Ansict bliffve udeluct,
Kyß da paa Riset og tack hannem til,
Som her paa Faders viis udqviste vil
Dit Synde-spil.

7.

Du som dog har fortient at hand hver Time,
Dig burte Pidske med de store slag,
Og bruge saa hin groffve Feye-Lime,
Men see hand handler naadig i den Sag,
Saa offvergiff dig ham med Liff oc Siæl,
Om hand end gandske vil slaa dig ihiel
Giør hand dog vel.

8.

Gud leed langt større vee for dine Synder,
Der hand saa blodig bleff paa Kaarsit hengt,
Og derfor icke dig disverre ynder,
Naar Hierted er i Anger-taare sprengt,
Det Barn hand elsker maa jo lide Tvang,
At det iblant faar siunge Jammers Sang,
Saa mangen gang.

9.

Thi Plag dig icke med utallig griller,
Men bøy dig villig under JEsu Cur,
Hand giffver dig de beste Kaarsens Piller,
Og lemper dennem effter din Natur,
Tilforne var din Siæl aff Velstand Svag,
Forderffved aff langvarig Roo og Mag
Fra Dag til Dag.

10.

Mand Perser haardeste den beste Drue,
Den skiønne Hvede maa ja drifftis tit,
Det fine Guld maa først i Jldens Lue,
Saa rensis at det bliffver fulhed qvit,
De fromme prøffvis nær paa samme art,
Og giennem Kaarsens Sold har her sin fart,
Ja tryckis hart.

11.

Jo meere Noe Arck aff Bølger trengis,
Jo nermer gick den op ad Himmelen,
Saa giør en Siæl som effter Christum lengis
Hun far ved drøffvelse til hannem hen,
Jo meere Kaarsens Vande reyser sig,
Jo meere tracter hun saa Hiertelig
Til Himmerig.

12.

Og Jacobs Børn de aldrig før saa jaged
Hen til det yndelig forjette Land,
Som der de bleffve i Ægypten plaged,
Og drack i Ørcken bittert Mara Vand,
Til Paradisit vi saa sielden traar,
Naar Verdens Vellyst os til haande gaar
Aar effter Aar.

13.

Som den Forlorne Søn aff hunger dreffven,
Med Bønnen søgte til sin Faders boo,
Saa gack du med it Hierte synder-reffven
Til din Forløser, og bed ham om roo,
Hand har udkaaret sin bestemte Stund,
Paa hvilcken du igen skal bliffve Sund
Aff hans Miskund.

14.

Den krafftisløse Mand som laa i Jammer
Langsomlig Tid hen ved Bethestda Dam
Hand dog Guds hielpe Stund omsider rammer,
Der hand sin Skrøblighed androg for ham,
Ja Qvinden som udi Tolf samfeld Aar,
Aff Blodgang ynckelig udmatted vaar
Og redning faar.

15.

Mens David ligner voris Sorg ved Strømme,
Der rinder bort udi en huij og hast,
Da maa din Lidelse og snarlig rømme,
Naar du din omhu har paa HErren kast,
Hvad er al Jordisk Nød at ligne ved
Den U-forgienglig Fryd og Herlighed
Dig er bered.

16.

Der at Sanct. Stephanus maa JEsum skue,
Da bleff hans blodig Saar paa timen glemt,
Al Verdens Steene kunde ham ey kue,
Hand acted Døden ickun for it skiemt,
Det maa jo endelig bevege dig,
Saa du nu strider frisk og Mandelig
For Himmerig.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Siælens Sang-Offer

Siælens Sang-Offer er Dorothe Engelbretsdatters debutsamling fra 1678. Dette er den første boken av en norskfødt forfatter som er trykt i Norge og som har en litteraturhistorisk betydning.

Salmene ble utgitt med melodier, noe som gjorde dem ekstra populære. Salmene ble gjenopptrykt så sent som i 1868, noe som viser at sangene har vært i levende bruk nesten 200 år etter at de utkom første gang. Noen av salmene står fremdeles i Norsk salmebok.

Den mest kjente salmen er «Afften Psalme»: («Dagen viger og gaar bort»).

Les Kristen Valkners forord om forfatteren og verket. Se også noteapparatet.

Les mer..

Om Dorothe Engelbretsdatter

Dorothe Engelbretsdatter var den mest kjente og mest populære kvinnelige salmedikteren i samtiden, noe som skapte både beundring og misunnelse. Hun hadde personlig kontakt med og ble anerkjent av andre store salmediktere som Petter Dass og Thomas Kingo.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.